Matematik

Hjælp !

16. februar 2013 af Netcity (Slettet) - Niveau: C-niveau

Hvordan løser jeg denne opgave? Jeg er rimelig blank!

En virksomhed er kommet i krise. På et år taber det 10 % og året efter 15 %. Derfor
bliver direktøren fyret og der ansættes en ny. Han vil i løbet af det følgende år hæve
fortjenesten til, hvad den var før krisen.
Hvor mange procent skal fortjenesten stige det næste år for at hans mål kan opfyldes?


Brugbart svar (1)

Svar #1
16. februar 2013 af Phthalaten (Slettet)

Hvis du tager udgangspunkt i virksomhedens fortjeneste er 100 til at starte med:

Hvad de har tabt: 100 * 0,90 = 90 det første år og 90 * 0,85 = 76,5 det andet år.

For at de skal nå op på 100 igen, finder du x, som er det virksomheden skal vokse for at opnå fuld fortjeneste igen:

100 = 76,5 * x --> x = 1,307, hvilket betyder at han skal hæve fortjenesten på 76,5 med 30,7 procent for at opnå fuld fortjeneste.


Brugbart svar (2)

Svar #2
16. februar 2013 af mette48

Før krisen er fortjenesten k kr

Efter et årk-k*10/100 = 0,9k

efter 2 år 0,9k-0,9k*15/100 = 0,765k

fortjenesten er x %

ønsket stigning  0,765k+0,765k*x/100 = k

0,765*(1+x/100) =1

løs ligningen

 


Brugbart svar (0)

Svar #3
16. februar 2013 af 123434

Følger lige med på tråden.

 


Brugbart svar (0)

Svar #4
16. februar 2013 af Phthalaten (Slettet)

#1 og #2 finder frem til samme resultat på to forskellige måder. Bare lige for at de to forskellige svar ikke forvirre nogen.


Svar #5
20. februar 2013 af Netcity (Slettet)

Jeg forstår ikke rigtig hvor du ganger med 0,90 * 100? Hvis du siger at du har 100 % - 10 % = 90 %.

Forstår ikke hvor de 0,90 andet kommer fra :s Plus jeg regner med at du har fået de 0,85 fra fremskrivningsfaktore men hvordan?

 

- Det sidste er hvor har du fået de 1,307? Noget du har regnet dig frem til eller findes der en nemmere måde at finde frem til det? Mange tak for hjælpen!! :D Virkelig stor hjælp!


Brugbart svar (0)

Svar #6
25. februar 2013 af Phthalaten (Slettet)

Når man ganger med f.eks. 0,90 svarer det til at dividere et tal med 100 og gange med 90, hvorved man finder 90 % af tallet (altså når 10 % er forsvundet). Det samme gælder for 0,85, hvor jeg finder ud af hvor meget der er tilbage, når 15 % af den resterende værdi er forsvundet. 

Jeg finder 1,307 = x ved at isolere x, hvilket gøres på følgende måde: 

100 = 76,5 * x --> 100 / 76,5 = (76,5 * x) / 76,5 --> 100 / 76,5 = x --> 1,307 = x

Og i ovenstående betyder de 0,307 at der skal 30,7 % af de 76,5 oven i den nuværende værdi, før man kommer op på de 100 igen.


Skriv et svar til: Hjælp !

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.