Syre-baseligevægt

En syre-base ligevægt er ligesom en hver anden form for ligevægt og er derfor ligesåvel underkastet Le Chatelier's princip om ligevægtsforskydning. Det specielle ved en syre-base ligevægt er blot, at det er en ligevægt med protolytter - syrer og baser - som hhv. kan afgive og optage hydroner (H⁺-ioner) ifølge Brønsteds definition. En syre-base ligevægt indebærer en hydronoverførsel fra en syre (S₁) til en base (B₂); i denne overførsel vil syren (S₁) efter afgivelsen omdannes til en base (B₁) og basen (B₂) ved optagelsen blive til en syre (S₂):
     S₁ + B₂⇔ B₁ + S₂

Syrer og baser som kan reagere og omdannes til hinanden (S₁ og B₁; S₂ og B₂) kaldes korresponderende syre-base par.

I forbindelse med syre-base ligevægte, er det bl.a. interessant at kigge på syres og basers reaktion med vand. Grunden til at vand kan reagere med både syre og base er fordi det er en amfolyt; det kan både optage (danner H₃O⁺) og afgive (danner OH^-) hydroner. H₂O er altså både den korresponderende base til H₃O⁺ og den korresponderende syre til OH^-. 
Tilbage til syres og basers reaktion med vand kan vi fx tage acetatsyres (eddikesyre) reaktion med vand:
     CH₃COOH (aq) + H₂O (l) ⇔ CH₃COO^- (aq) + H₃O⁺ (aq)
Opstiller vi ligevægten i ligevægtsloven fås:
     ([CH₃COO^-] * [H₃O⁺])/([CH₃COOH] * x(H₂O)) ≈ ([CH3COO-] * [H3O+])/([CH3COOH]) = K_s  
(læg mærke til, at vand indgår med dens molbrøk, som i de fleste tilfælde med god approksimation kan sættes lig med 1; dermed får den ikke indflydelse på K_s).
K_s, der er ligevægtskonstanten for syrens ligevægtsreaktion med vand, kaldes for syrekonstanten og bruges som et mål for syrens syrestyrke. Jo større K_s, des større forskydning mod højre, dvs. des større grad af hydronoverførsel og dermed des stærkere syre. På samme måde fortæller en bases ligevægtskonstant for dens reaktion med vand, basekonstanten K_b, hvor stærk basen er (jo større K_b, des stærkere base).

Syre-base ligevægte er altså egentlige ligetil; kompleksiteten i emnet ligger i de mange forskellige situationer du kan have - en stærk syre med en stærk base, en stærk syre med en svag base, en svag syre med en stærk base, en svag syre med en svag base, en syre/base med en amfolyt, diprote, triprote og polyprote syrer osv. - og i denne forbindelser findes der en masse regler for, hvorledes man beregner pH i disse situationer. Så længe du kender til syre- og basekonstanter (samt pH-defintionen og dens relation til syre-base konstanter) er du dog allerede et godt stykke ad vejen til at kunne klare alle de problemer.