Matematik

DEFINITIONSMÆNGDE

04. marts 2013 af Taskenr2 (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej med jer.

Min opgave lyder:

 

Funktionerne f og g er givet ved    f(x)=2x2-1-1   og   g(x)=x+1

Bestem regneforskrifter, herunder definitionsmængder for

f+g , f-g , f*g , f/g , g/f

 

Jeg har bestemt regneforskrifterne, så nu skal jeg bare bestemme definitionsmængderne, men dette ved jeg simpelthen ikke hvordan jeg skal gøre. Jeg er helt klar over hvad definitionsmængden for en funktion er, men hvordan jeg skal bestemme ved jeg ikke.

Kan i hjælpe mig? Tak

 

 


Brugbart svar (1)

Svar #1
04. marts 2013 af Andersen11 (Slettet)

Man skal være på vagt over for værdier af x, for hvilke funktionsudtrykket ikke har mening eller kan beregnes. Det er her aktuelt for de to funktioner   f/g  og  g/f  , hvor man skal være på vagt for ikke at dividere med 0.

For funktionen f/g vil man komme til at dividere med 0, hvis g(x) = 0. Løsningerne til ligningen g(x) = 0 kan derfor ikke være med i definitionsmængden for funktionen f/g .

En tilsvarende betragtning benyttes for funktionen g/f .


Brugbart svar (1)

Svar #2
04. marts 2013 af ChemistryIsKey

Definitionsmængden for en funktion er groft sagt hvilke x-værdier du kan sætte ind i funktionen. F.eks. kan du i følgende funktion

     f(x) = 2x2 + 3x

indsætte alle reelle tal på x's plads og man skriver altså Dm(f) = R
Men i følgende funktion

     f(x) = 2 / (x - 3)

kan x ikke være 3, da man absolut ikke må dividere med 0 indenfor matematikken. På den måde skal du altså afgøre hvilke værdier for x du godt må indsætte og hvilke du ikke må indsætte :)


Svar #3
04. marts 2013 af Taskenr2 (Slettet)

Det hjalp mig til at forstå det lidt bedre.

Så hvis vi tager eksemplet som du nævner i #2, nemlig f(x) = 2/(x-3), hvad vil du så sige at definitions mængden er?

Jeg forestiller mig at det skal være noget, hvor kun 3 ikke må indgå, men er ikke sikker på hvordan den opskrives? :)


Brugbart svar (1)

Svar #4
04. marts 2013 af Andersen11 (Slettet)

#3

Det vil man skrive

Dm(f) = R \ {3}


Svar #5
04. marts 2013 af Taskenr2 (Slettet)

Perfekt. Er dette tilsvarende med at skrive: Dm(f) = ]R , 3[ ?


Brugbart svar (2)

Svar #6
04. marts 2013 af Andersen11 (Slettet)

#5

Nej, sådan kan man ikke skrive. Men man kan skrive

Dm(f) = R \ {3} = ]-∞;3[ ∪ ]3;∞[ .


Skriv et svar til: DEFINITIONSMÆNGDE

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.