Biologi

kønsbunden arv og blodtype

20. marts 2013 af michelle506 (Slettet) - Niveau: C-niveau

Hej, jeg har har lavet en masse opgaver omkring dette emne, men sidder fast i forhold til de to her. Håber virkelig der er nogle der kan hjælpe! (:
- Michelle 

Opgave 2
En kvinde med blodtype AB gifter sig med en mand med blodtype 0.
a.     Forklar hvilke blodtyper deres børn kan få.
b.     Kvinden der selv er rhesus negativ, føder sit første barn der viser sig at være rhesus positiv.
Forklar hvilke problemer dette kan give anledning til?
c.     Forklar hvilken blodtype med hensyn til rhesussystemet manden har?


Opgave 3
I nedenstående stamtavle symboliserer firkanter mænd og cirkler symboliserer kvinder. Gule figurer symboliserer individer som fænotypisk har en bestemt arvelig egenskab.
a.           Nedarves egenskaben dominant eller recessivt? - begrund dit svar!
b.           Angiv med selvvalgte bogstaver genotypen for alle individerne.
c.           Undersøg om den angivne stamtavle kunne være en stamtavle over en familie med blødersygdom.
d.           Lav et krydsningsskema der viser krydsning mellem individ 1 og 5 i 2. generation, og bestem sandsynligheden for at børnene får egenskaben "skraveret".

 (stamtavle er vedhæftet) 

Vedhæftet fil: gener.png

Brugbart svar (1)

Svar #1
20. marts 2013 af Casabon

Opgave 2)

a) Moderen har genotypen AB og faderen har genotypen OO (da O er et recessivt gen). Deres barn kan derfor kun have genotypen AO eller BO, svarende til blodtype A eller B.

b) Når man er rhesus positiv har man særlige antigener på blodcellerne, ligesom i ABO systemet. Når en rhesus negativ kvinde er gravid med et rhesus positiv barn er det som regel ikke noget problem under første graviditet. Under fødsel risikerer barnets blod dog at komme i kontakt med moderens. Moderens immunceller vil se de rhesus positive celler som fremmede og begynde at producere antistoffer mod dem. Det betyder at hvis kvinden igen bliver gravid med et rhesus positivt barn kan antistoffer i moderens blodbane angribe barnets blod.

c) Rhesus positiv er det dominante gen og manden kan således være både Rr eller RR.

 

Opgave 3)

a) Det er en recessiv nedarvning, eftersom egenskaben springer generationer over, for derefter at dukke op igen.

b) Det skal du selv sidde at gøre, Du ved at alle gule har genotypen aa, da sygdommen er recessiv. Du ved også at alle forældre til en gul må være bærere eller selv gule. Altså Aa. Personer som ikke er gule og ikke har efterkommere med egenskaben er enten Aa eller AA.

c) Blødersygdom eller Hæmofili skyldes en recessiv kønsbunden genfejl på X kromosomet. Det betyder at sygdommen typisk vil ramme mænd og aldrig kan arves fra far til søn. Stamtavlen opfylder begge krav, så det kan sagtens være blødersygdom.


Svar #2
21. marts 2013 af michelle506 (Slettet)

Mange tak for svaret, det er en stor hjælp!! (:


Skriv et svar til: kønsbunden arv og blodtype

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.