Generelt

Historie

01. april 2013 af TheJok3r (Slettet)

Er kildekritikken en kvalitativ metode?


Brugbart svar (1)

Svar #1
01. april 2013 af 123434

Et lille uddrag fra Den Store Danske.

kvalitative metoder, fællesbetegnelse for en række videnskabelige undersøgelsesmetoder, der tages i anvendelse, når forskeren ønsker at undersøge en række forhold, som er vanskelige at iagttage og måle

Kvalitative metoder anvendes, hvis man ønsker at komme særligt i dybden med et emne. Herved får man mulighed for at producere en meget detaljeret og dybdegående analyse. Det kan være en fordel, hvis man ønsker at afdække nye fænomener og problematikker. 

kvantitative metoder, videnskabelig forskningsmetode, der anvendes, når forskningsfeltet kan gøres målbart. Kvantitative metoder vægter, i modsætning til kvalitative metoder, indsamlingen af større mængder af "hårde" data, dvs. oplysninger, der umiddelbart kan måles og kvantificeres. De kategoriseres ofte vha. statistiske metoder, og resultaterne præsenteres numerisk. Ofte implicerer brugen af kvantitative metoder, at forskeren/undersøgeren betragter sit undersøgelsesfelt som et objekt, der undersøges på en eller flere variable. Dette indebærer, at der ved brug af kvantitative metoder nødvendigvis er tale om envejskommunikation. Undersøgelsen foregår på forskerens betingelser. En ofte anvendt undersøgelsesmetode, der vægter det kvantitative aspekt, er enqueten eller postenqueten, hvor et spørgeskema udsendes til en gruppe respondenter. Disse læser og besvarer selv spørgsmålene, hvorefter de returneres til forskeren, der behandler svarene statistisk. Beslægtet hermed er fx analyseinstitutterne AIMs markedsundersøgelser af livsstil og Gallupinstituttets politiske opinionsundersøgelser. Se også sociologiske undersøgelsesmetoder.

Kvantitativ metode, er hvis jeg har forstået det rigtigt, baseret på ting, der kan måles. F.eks en spørgeskemaundersøgelse.

Kvalitativ metode er en måde at skaffe viden på uden diverse statistiker.

Kildekritikken må høre ind under kvalitativ metode.

 

 


Brugbart svar (2)

Svar #2
01. april 2013 af Pettson

Svar #1 - du citerer fra Den Store Danske (en ganske fornuftig kilde). Husk lige at oplyse, hvilken artikel du citerer fra, og angiv også gerne et link til den, så vi selv kan læse resten af / hele artiklen. Og husk citationstegn, så vi kan se præcist hvor citatet starter og slutter.


Brugbart svar (1)

Svar #3
01. april 2013 af 123434

Godt du siger det.

 


Skriv et svar til: Historie

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.