Samfundsfag

Det Indre Marked - EU

21. april 2013 af MarieHansen19 (Slettet)

eg har fået til opgave at snakke lidt om EUs indre marked. Jeg har læst på det, trods det svære stof, har jeg nogenlunde styr på det. Mit problem opstår når jeg skal forklare en model, som er vedlagt hertil.

 

Nogen der måske har en ide hvordan den skal tydes?

Vedhæftet fil: image_1366549873257515.jpg

Brugbart svar (0)

Svar #1
22. april 2013 af candphil

Jeg ville tage udgangspunkt i den stiplede linje uden om modellen: Dynamik og innovation .... Derfra kan du forklare aflastningen og ligestillingen af virksomhederne på det indre marked ..


Brugbart svar (0)

Svar #2
26. marts 2014 af 123434 (Slettet)

Jeg ved godt, at tråden er ved at være gammel, men så er der måske andre, der kan få noget ud af det.

Det indre marked er fri bevægelighed for varer, kapital, tjenesteydelser og personer. Det indre marked gælder i hele EU. 

Arbejdskraften kan bevæge sig frit. Det vil sige, at hvis der f.eks. er høj arbejdsløshed i Holland og mange ledige jobs i Belgien. De arbejdsløse hollændere kan tage til Belgien og arbejde. Belgien får nogle af de ledige jobs besat, og Holland sparer nogle arbejdsløshedsdagpenge. Vi har som EU-borgere ret til at bosætte os, arbejde og studere i alle 28 EU-lande. 

Penge kan også bevæge sig frit over grænserne. Hvis en dansk virksomhed mangler penge til en investering, kan de f.eks. låne pengene i Tyskland, hvor renten ofte er lav. Du kan låne penge over alt i EU, du kan købe aktier og obligationer i alle EU-landene, og du kan have din opsparing stående på en konto i de andre EU-lande.

Med Schengen-aftalen er der fri bevægelighed for personer, som skal over grænserne til et andet EU-land. Man skal ikke vise sit pas. Alle EU-borgere har ret til at bosætte og opholde sig i hvilket som helst EU-land, som de nu ønsker. Desuden har vi retten til at stemme ved lokalvalg og opstille til Europaparlamentet.

Varer inden for EU's grænser pålægges ingen told. Det øger handlen EU-landene imellem. 


Skriv et svar til: Det Indre Marked - EU

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.