økonomiske problemer ved at mindske social ulighed

Problemet er, som der står i artiklen, at det strider imod hinanden at styrke erhvervslivet og de forbrugere som er i arbejde med skattelettelser, og samtidig øge det offentlige forbrug (anlæg og overførselsudgifter) for at få flere i arbejde ... Selvom det lyder plausibelt, så er det ikke sikkert at det er økonomisk fagligt rigtigt. Der er mange faktorer som taler imod - men de holdninger er svagt repræsenteret i folketinget, og det er i folketinget, at man vedtager sandheden...!

Mange i folketinget mener, at folk er mere tilbøjelige til at tage et job, hvis det 'kan betale sig'. Altså: giv ledige færre penge - så finder de et job og så er der flere skatteydere og færre på overførelsesydelser! Det skaber ulighed, når arbejdsmarkedspriser bliver presset "i bunden" af lavere overførselsydelser... 

Du glemmer det vigtigste økonomiske problem der er ved at  mindske den økonomiske ulighed; folketinget har i over 14 år arbejdet bevidst med at øge den økonomiske ulighed, ikke for at få flere i arbejde men for at få flere penge til dem som har rigeligt i forvejen. Den politiske model blev skabt i 80'erne og kaldes Reaganisme, dengang ødelagde det livet for 30 millioner amerikanere, med toppen stortrivedes.

I Danmark rammer konsekvenserne af de fattigdomskabende politikkere sjældent midten af samfundet, og hvis det gør (som i dagpengesagen) er medierne straks ude.

For 100 år siden var der en anden økonomisk model som pumpede penge ned i bunden af samfundet, dette skabte stor fremgang for hele samfundet ved at sætte gang i hjulene. Problemet ved at give skattelettelser til dem som har rigeligt er, at de ikke orker at forbruge mere, de har det som efter en fed julefrokost.