Kemi
Afstem redoxreaktion
Nogen der kan hjælpe mig med følgende redoxreaktion:
CH3CH2OH + Cr2O72- → CH3COOH + Cr3+
Nedenfor har jeg anført mit eget forsøg på at løse den. Bare se bort fra det, hvis det ikke er relevant. Jeg tænkte man evt bare kunne vise hvor i mine egne udregninger, jeg har lavet en fejl.
Først kigger vi på hvad der ændrer oxidationstal (det, der går igen på begge sider kan vi se bort fra):
CH3CH2OH + Cr2O72- → CH3COOH + Cr3+
C-atom: -1 →+3 ↑4 (x3=12) (da O= -2 og H = +1)
Cr-atom: +6 → +3 ↓3 (x4=12)
Passende koefficienter sættes foran molekylerne:
4CH3CH2OH + 2Cr2O72- → 4CH3COOH + 4Cr3+
Ladningsforskel udregnes:
Venstre: 4-
Højre: 12+
Herefter afstemmer vi ladningerne. Da ladningsforskellen er 16, lægger vi 16 H+ (hydroner) til på venstre side (forudsat reaktionen sker i sur opløsning - sker reaktionen i basisk opløsning, afstemmer man med OH-):
4CH3CH2OH + 2Cr2O72- + 16 H+ → 4CH3COOH + 4Cr3+
Til sidst afstemmes H med H2O:
Venstre: 28 H'er (det er jo ikke H-atomer, da nogle af dem er hydroner)
Højre: 4 H'er
Da forskellen er på 24 H'er, indsættes 12 H2O-molekyler på højre side:
4CH3CH2OH + 2Cr2O72- + 16 H+ → 4CH3COOH + 4Cr3+ + 12H2O
Antallet af O-atomer kontrolleres
Svar #1
18. maj 2013 af mathon
-1 +6 +3 +3
R-CH2OH + Cr2O72- ---> R-COOH + Cr3+
op ned antal
C 4 3
Cr 3 4
3 R-CH2OH + 2 Cr2O72- ---> 3 R-COOH + 4 Cr3+
afstemning af ladning
3 R-CH2OH + 2 Cr2O72- + 16 H+ ---> 3 R-COOH + 4 Cr3+
afstemning af hydrogen
3 R-CH2OH + 2 Cr2O72- + 16 H+ ---> 3 R-COOH + 4 Cr3+ + 11 H2O
oxygen stemmer
dvs
3 CH3CH2OH + 2 Cr2O72- + 16 H+ ---> 3 CH3COOH + 4 Cr3+ + 11 H2O
Svar #2
18. maj 2013 af mopagh (Slettet)
Ja okay. Jeg laver simpelthen fejlen helt til at starte med, ved koefficienterne, på trods af jeg har fundet de rigtige ladningsændringer og koefficienter :)
Tak for hjælpen.
Skriv et svar til: Afstem redoxreaktion
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
