Hvem er den sødest herinde?

Jeg har brug for hjælp..:'(

Jeg har brug for hjælp :'( Det haster virkelig meget da jeg er virkelig presset! Jeg skal besvare dette spørgsmål udefra en tekst spørgsmålet er :

Hvordan kan individet forholde sig psykologisk til angsten for klimaudviklingen?.

Her kommer teksten som jeg skal finde svaret...

Er klimapolitik en hjernemæssig umulighed? I disse dage er klimapolitik i højsædet i Danmark. Og sjældent går der en dag uden at vi hører om nye klimaproblemer, videnskabelige fund eller tiltag for at begrænse problemernes omfang. Men er vi som mennesker udrustet til at begribe de konsekvenser, som klimaforandringerne har? Er vor hjerne udrustet til at fatte tidsaspektet, som miljøforandringerne foregår i? Eller er hjernen måske slet ikke rustet til at tage korrekte miljøbeslutninger? Tre principper for at tage beslutninger Forskning på hjernens rolle i beslutninger har allerede vist, at vore beslutninger ikke foregår helt som vi tror. Klassiske teorier har længe hævdet, at vore beslutninger er funderet på mindst tre principper: For det første er beslutningerne rationelle, og emotioner spiller en minimal rolle; for det andet antages vore beslutninger at være fuldt informerede, og for det tredje er vore beslutninger taget af en bevidst vilje. Men moderne psykologi og hjerneforskning har tilbagebevist alle tre punkter. Vore beslutninger styres uforholdsmæssigt af emotionelle processer, og den rationelt korrekte løsning vælges ofte ikke. Desuden tages beslutningerne på et meget tyndt informationsgrundlag. Ikke mindst har de sidste tiår vist tydeligt, at ubevidste processer spiller en afgørende rolle når vi træffer en beslutning. Derfor kan man spørge sig selv, om politiske beslutninger omkring miljøpolitik er underlagt de samme psykologiske mekanismer og fejl? Gennem "neuroøkonomi"; som kombinerer økonomi, psykologi og hjerneforskning, er dette et af de mest intenst studerede områder. Det går også under andre navne, som "decision neuroscience", og forskere i dette område forsøger at forstå, hvordan vi træffer værdibaserede valg. Det vil sige alt fra forbrugerindkøb over partnervalg og til politiske holdninger. Inter-temporale valg Så forestil dig nu, at du har muligheden for at vælge mellem at få 100 kroner lige nu, eller 200 om en måned. Hvad vil du vælge? For det første er der stor variation mellem, hvad folk vælger. Men det ser også ud til, at distancen mellem de to udbetalingstidspunkter, og selve beløbet, er faktorer som spiller ind, når vi træffer en beslutning. Det samme kan man sige om at spise en chokoladebar nu, eller at lade være, for at "være sund". Den slags valg kaldes blandt forskere ofte for "inter-temporale valg", og er betegnende for valg vi træffer, hvor vi skal sammenligne to udfald, som ikke ligger samtidig. Tid er penge Det overraskende ved disse fund er, at vi ikke opfører os specielt logisk. Specielt har man fundet, at jo længere ind i fremtiden et udfald finder sted, desto mindre kommer vi til at tillægge det værdi. Til valget mellem at få 100 kroner nu, eller 200 i morgen, ville de fleste vælge de 200 kroner. Men hvis man skulle vente 1 år, ville de færreste vælge de 200 kroner. Tid har derfor en betydning for vore valg. Og denne betydning stiger eksponentielt, jo længere vi skal vente. Og netop tid er en afgørende faktor, når vi skal diskutere miljøpolitik. For ofte er de beslutninger vi tager (den pris vi betaler nu) ikke noget vi kan forvente at høste frugterne af før om flere tiår. Mange af beslutningstagerne vil selv ikke engang leve længe nok til at kunne opleve disse forandringer. Kan vi tage kvalificerede klima-beslutninger? Derfor stiller fremtrædende forskere i dag spørgsmål ved, om vi er godt nok rustet til at lave den optimale miljøpolitik. For eksempel hævder Elke Weber, professor i psykologi og management på Columbia University i USA, at vi rent mentalt ikke er rustet til at reagere på farer som ligger langt ude i fremtiden, og som kun kan opgøres som tørre statistiske sandsynligheder. Vi reagerer simpelthen ikke på disse faktorer, og dette vil netop ikke tvinge os til at handle. Disse mentale begrænsninger kan have deres naturlige forklaring. De fleste beslutninger vi træffer hver dag, har ikke så lange tidsperspektiver. Og gennem vor biologiske evolution, har vi heller ikke haft behov for beslutninger, som strækker sig så lang tid frem (selv om det måske ville være den optimale strategi). Når politikere fra hele verden sætter sig til bords i København til december, kan man derfor med rette spørge, om det er de optimale beslutninger vi træffer. Hvis vi lader til at vægte de kortsigtede hensyn tungere end de langsigtede, kan vi så træffe optimale valg?