Fysik

plus og minus

08. juni 2013 af 1234radioen (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej

I et batteri har man jo plus og minuspol, men hvad med stikkontakt? Man hører jo ofte, at det er vekselstrøm, som man får ud af stikkontakten, men både stikkontakt og batteri er jo spændingskilder?


Brugbart svar (1)

Svar #1
08. juni 2013 af peter lind

De er begge spændningskilder; men det er ikke det samme som at de er ens. I stikkontakten varierer spændningsforskellen mellem de 2 eller 3 stik, som findes.


Brugbart svar (1)

Svar #2
08. juni 2013 af hesch (Slettet)

De to poler i en stikkontakt er ikke helt symmetriske.

Den ene pol kaldes "nul", der har en spænding, som man tilstræber skal være lig med jordspændingen. Imidlertid leder denne nul-ledning strøm, og spændingsfaldet i ledningen bevirker at vekselspændingen i nul-ledningen typisk er 2 - 5 V i forhold til jord.

Den anden pol kaldes "fase" og har en sinusformet vekselspænding = 230Vrms. Dvs. at spændingen svinger mellem ± 325 V i forhold til nul-spændingen.


Brugbart svar (0)

Svar #3
08. juni 2013 af Sinimini (Slettet)

Vil I være søde at forklare mig det med jord og jordforbindelse? Jeg har aldrig nogensinde forstået det. Noget med at spændingen i jorden er 0V?


Brugbart svar (0)

Svar #4
08. juni 2013 af peter lind

Jorden er rimelig stor, så de spændninger vi laver ikke rigtig betyder noget for jordens elektriske potential. Derfor er det praktisk at måle spændningerne i forhold til jord, som altså sættes til 0


Skriv et svar til: plus og minus

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.