Biologi

Hvordan vil øget motion påvirke lungerne?

08. juni 2013 af Jeeefs (Slettet) - Niveau: C-niveau

Hej

 

Jeg har et hurtigt biologi C spørgsmål, som jeg skal op i snart...

 

Hvordan påvirker øget motion lungerne og andre organsystemer?

 

Tak.


Brugbart svar (0)

Svar #1
08. juni 2013 af 123434 (Slettet)

Din krop kan pumpe blodet ud til cellerne meget hurtigere, når du er trænet. Dine lunger kan indeholde meget mere luft. Bare ret mig, hvis jeg har taget fejl.


Brugbart svar (2)

Svar #2
10. juni 2013 af Casabon

Jeg retter dig - for du tager fejl. ;)

Det er meget vigtigt at forstå at lungerne er et organ, som ændrer sig utrolig lidt i forbindelse med træning. Det skyldes at lungerne i det raske menneske, kan udføre et noget højere stykke arbejde end de andre organer, hvorved lungerne aldrig er det begrænsende element. Selv når du presser dig selv allerhårdest arbejder de lunger ikke ved maksimal luftskifte. 

Det som trænes mest i forbindelse med konditionstræning er det kardiovaskulære system (og reguleringen af dette). Det vil sige hjertet og karrene. Hjertet er en muskel som alle andre og er i næsten alle tilfælde den begrænsende faktor i forbindelse med maksimalt arbejde. Dette skyldes at fordi lungerne kan arbejde så utrolig hurtigt, kan hjertet simpelthen ikke pumpe blod ligeså hurtigt forbi lungerne, som lungerne kan ilte det. Derfor arbejder lungerne heller ikke ved maksimal luftskifte, fordi det ville være spild af energi (at trække vejret kræver jo også energi). 

Med træning bliver vi hurtigere til at pumpe blodet rundt og aflukke kar til organer, som ikke bruges i forbindelse med arbejdet fx tarmene. (Nogle veltrænede sportsfolk såsom maratonløbere ved OL kan få blodig afføring pga en for effektiv aflukning af blodforsyningen til tarmen hvorved vævet dør.). Desuden udvikles karsystemet i de trænede muskler (der kommer flere kapillærer), hvorved iltafgivelsen i musklen forbedres. Desuden vokser den trænede muskel naturligvis, idet flere myofilamenter opbygges.


Skriv et svar til: Hvordan vil øget motion påvirke lungerne?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.