Biologi

Brystkræft

11. juni 2013 af Sonja22 (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Har lavet selv en besvarelse, dog er den ikke helt korrekt

Hvorledes kan fejl i Cyclin D1`ets regulation påvirke celle cyklus og udikling af tumorer?

 

På forhånd taK! :)


Brugbart svar (0)

Svar #1
12. juni 2013 af Bendit (Slettet)

Hej Sonja,
Jo selvfølgelig må du spørge mig om hjælp, og jeg ville også gerne hjælpe dig, men det er dog noget jeg ikke har beskæftiget med, da jeg udelukkende har biologi på B niveau i gymnasiet, og dit niveau er videregående.
Derudover ved jeg ikke om du omtaler brystkræft hos mænd eller kvinder? 
Mht. kvinder er det eneste jeg kan bidrage med nok, at Bionyt oplyser, at mutationer i BRCA2-genet er ansvarlig for omkring 40% af tilfældende og BRCA1-genet forårsager mellem 1/3 til 1/2 af alle brystkræft tilfælde og har ligeledes indflydelse på samtlige tilfælde af ovariekræft. Genet virker normalt som et kræfthæmmende gen, da det forhindrer den ukontrollerede celledeling, men ødelægges det kan cellerne udvikles til kræftceller.Kvinder med risiko for at udvikle sygdommen har således arvet et muteret gen og et rask, ødelægges det raske gen i en brystcelle vil bremsningen af celledelingen være ødelagt. 

Men står der ikke noget om det Cyclin D1 gen i dine bøger :-)?


Brugbart svar (0)

Svar #2
12. juni 2013 af Casabon

Du får lige det korte svar, så må du sige til, hvis det ikke er dækkende.

Cyclin D1 er et protein, som ligesom de øvrige cycliner er involveret i aktiveringen af cyclin-afhængige kinaser. Cyclin D1 virker specifikt på CDK4 og CDK6 (cyclin-dependent-kinase 4/6). Både CDK4 og CDK6 skal være aktive for at cellen kan gå fra G1-fasen (den voksende fase) til S-fasen (den replikerende fase). Hvis CDK4 og CDK6 blokeres fanges cellen altså i G1-fasen. Da Cyclin D1 aktiverer CDK4 og CDK6 er Cyclin D1 altså en vigtig komponent i reguleringen af cellecyklus.

Derfor kaldes Cyclin D1 også for G1/S-transit-nødvendig cyklin. 

Overaktivitet af cyclin D1 fremmer altså celledeling, hvilket kan give svulster. Ofte kan antistof mod cyclin D1 bruges til at identificere en tumor.


Brugbart svar (0)

Svar #3
12. juni 2013 af Casabon

På følgende link kan du se et billede af et malignt lymfom farvet med antistoffer mod cyclin D1.

http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/8/84/Mantle_cell_lymphoma_-_low_mag_-_cyclin_D1.jpg

 

Som du nok kan forestille dig er det alt for meget.


Skriv et svar til: Brystkræft

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.