Dannelse af olie og gas

Er olie ikke fra døde dyr og planter?

Taget fra mine noter til min geografieksamen. Skrevet så jeg kan forstå dem, men tror godt du kan bruge dem. Fik 12. Handler meget om olie, men er det samme med gas. Man skal lige skrive dem lidt om så de passer til en selv, gider ikke skrive noter perfekt når de bare er til mig selv. Håber du kan bruge dem. :)

Udgangsmaterialet for dannelse af olie og naturgas er aflejringer af organisk slam. Oftest i form af mikroskopisk planteplankton. I disse organiske stoffer findes meget kulstof (C), brint (H) og ilt (O). Der findes dog også en lille smule kvælstof (N) og svovl (S).
Når dette organiske slam udsættes for et højt tryk sker der en omdannelse af de kemiske forbindelser. Det er en meget langsom proces, og den er sgu også pænt indviklet, men det vigtigste er at ilt og brintforbindelserne frigives fra slammet og bevæger sig opad gennem aflejringerne.
Noget af det opadstigende materiale er luftformigt (gas) og noget er i form af væske (olie, vand). Hvis de opadstigende aflejringer støder på et uigennemtrængeligt lag vil gassen/olien/vandet altså ophobe sig. Hvis der er nok der ophober sig kan det måske betale sig at bore efter det.

Komplicerede processer:

FØRSTE.

Der skal dannes et lag af slam som er tykt nok. Planktonmængden i et havområde er bestemt af flere forhold, men temperatur og nærheden til land spiller en stor rolle. Områder tæt ved land bliver tilført næringsstoffer, og især hvis det er i troperne eller subtroperne vil der være gevinst. Plankton har nemlig brug for varme.
Det er også vigtigt at det døde organiske materiale ikke blandes med for mange uorganiske aflejringer (som mineraler).
Der må heller ikke være for meget ilt ved bunden, da dette vil skabe en aerob forrådnelse (forrådnelse med ilt). En sådan forrådnelse vil ikke skabe kulbrinter, men til gengæld vand og kulilte (især CO2).
Man kan finde disse forhold ved det yderste af kontinentalsoklerne (kontinentalsoklen er den del af et kontinent, som befinder sig under havets overflade). Også i lukkede havområder med lille vandudskiftning kan der opnår gode organiske aflejringsbetingelser. Disse iltfri aflejringer, med højt indhold af organisk materiale kaldes for kildebjergarten. De fleste af jordens udnyttede gas og olieforekomster stammer fra kildebjergarter fra perioderne Sen Jura og Kridt.

ANDEN.

Der skal efterfølgende ske en massiv aflejring ovenover de organiske aflejringer (trykket skal skabes). Her er det ikke vigtigt at aflejringen er organisk, men at de består af aflejringer der er porøse (altså let gennemtrængelige). Det kan være sand, kalk, kridt, grovkornet ler. De bedste betingelser for dette findes i områder der ligger tæt ved kystområder med mange kalkholdige organismer, som ved deres død aflejres på bunden. Vægten af de overliggende lag øger trykket og temperaturen på det organiske lag og omdannelsen (diagenesen) kan begynde.
Man regner med at temperaturen skal være mellem 100 og 150 grader for at olie kan dannes, mens gas vil dannes ved endnu højere temperaturer.
Olien og gassen vil nu bevæge sig op gennem de porøse aflejringer, og hvis vi er heldige bliver det bremset på et tidspunkt (ellers siver det jo bare ud). Den bjergart hvor olien og gassen stopper i kaldes for reservoirbjergarten.

TREDJE.

Den sidste omstændighed er at olien gerne skal bremses, og samles i ”lommer” hvor koncentrationen bliver så stor at det er interessant at bore efter den. De standsende lag vil oftest være finkornede leraflejringer, som praktisk talt er uigennemtrængelige for olie, vand og gas.
Hvis et havområde tilføres sedimenter fra et nærliggende kontinent vil de lerholdige aflejringer dannes langt fra kysten, mens de sandede aflejringer vil dannes tæt på kysten. Det er derfor de mest optimale forhold hvis havdybden stiger (det kan fx ske ved indsynkning af havbundene eller hvis vandstanden stiger).
Disse ”lommer”, eller ”oliefælder” som de bliver kaldt, kan dannes på mange måder, men det sker oftest ved tektoniske bevægelser.  Her sprækker jordskorpen op, der dannes forkastninger og lagserierne tiltes på skrå. Hvis lagene foldes kan der også dannes fælder.

Nå... Kan se det nok er lidt sent jeg har svaret. Oh well.

Der er to vigtige forudsætninger for gas og olie dannelse

Aflejringer, som består af sedimenter, som har et stort indhold af organisk materiale er den første forudsætning for dannelse af gas og olie.

Det organiske materialer består af døde mikroorganismer, planterester og alger. Plantematerialet er afgørende for om der danner gas eller både gas og olie. De encellede alger i havet danner både gas og olie, mens det plastmateriale som kommer fra landjorden udelukkende danner gas.

Den anden forudsætning for dannelsen af gas og olie er iltfattige forhold på bunden hvor det organiske materiale synker til bunds, men ikke bliver nedbrudt da der ikke er ilt tilstede.

Pga. adskillesen af det øvre og nedre lag kommer der ingen udvekslingen mellem de to lag.

Det gør at iltholdigt overfladevand ikke kommer ned til bunden. Derfor kan det organiske materiale aflejres og der vil være mulighed for at dannelsen af olie og gas.