Benævnelser

Det periodiske system er en oversigt over grundstoffer. Hvis flere atomer sidder sammen taler man om et molekyle.

Ok, men, man sger at man skal have en mængde af atomer for at have et grundtsof.

Hvis du bare har to oxygen atomer, har du jo et oxygen-molekyle, som er bundet sammen via en kovalent binding.

Derfor giver det ikke mening for mig at man så siger at det er en oversigt over grundstoffer? For hvis det er, så burde der vel som min. stå O₂ og ikke bare O. Og når der nu bare står O, så læser jeg det som et atom, fremfor et grundstof.

Jeg ved godt at det måske er lidt navlepilleri, men jeg synes faktisk at det er ret relevant.

Hvis man fx siger, at man har grundstoffet chlor, så mener man bare chlor. 

Man det giver vel ingen mening i den virkelige verden, der vil chloren jo vel have reageret med andre Cl-atomer og lavet kovalente bindinger, hvorfor jeg ikke forstår hvorfor der ikke så står Cl₂ fremfor blot Cl.

#0, 3

Kulstof optræder ikke på formen C₂. Det kan optræde krystallinsk som diamant eller grafit eller som amorft kul. I alle tre tilfælde skulle formlen egentlig være C_n, hvor n er et meget stort og ukendt tal, så man skriver blot C.

4

Grænseværdien er for klor og ikke klorid. Klor er en meget giftig gas ved stuetemperatur. Den kan give dødelige lungeskader. For klorid er sagen en helt anden. Vi bruger faktisk klorid i madlavningen, nemlig NaCl, kogsalt.

Det handler om hvad du bruger det periodiske system til. Du bruger det jo til at se hvilke egenskaber forskellige grundstoffer har for på den måde at kunne forstå hvordan det opfører sig i "den virkelige verden" som du siger. Cl har jo andre engenskaber end Cl₂

Ok, 

Dvs. ved en elektrolyse af HCl, så den gas der kommer, chlorid, er ganske ufarlig? I så fald hvorfor?

NEJ!!!!

Den gas der kommer ved elektrolyse af HCl er Cl₂!!! Den er giftig!

I vandet spaltes HCl i ioner: HCl + H₂O -> H₃O⁺ + Cl^-.

Elektrolysen bevirker, at Cl^- mister en elektron og bliver til Cl, der går i forbindelse med en anden Cl og danner Cl₂, som bobler op.

VIlle man kunne sige at at der midlertidig dannes grundstoffet chlor, men fordi det er meget reaktionsvilligt, danner det en kovalent binding med frie chlor-atomer. Nu er der så skabt chlorid-molekyler.

De her molekyler, er så stadig giftige. Men hvordan adskiller frit chlor sig fra chlorid, og kan man evt. læse et sted om chlorids grænseværdier, for jeg kan nemlig kun finde grænseværdier for chlor.

For det er vel mere et tænkt eksempel at have frit chlor, for chlor-atomerne vil som udgangspunkt reagere med de allerede frie chlor-atomer som er i nærheden?

Pas på med at behandle ordet grundstof for snævert. Diamant, grafit og amorft kul er former af samme grundstof. Betegnelsen angiver intet om, hvilken for stoffet er på. Der kan endda være tale om et enkelt atom. Det vigtige er, at man kun har én slags atomer.

Når to kloratomer danner en kovalent binding, dannes der Cl₂, diklor, ikke klorid.

Du kan ikke finde grænseværdier for klorid generelt. Du skal søge under det enkelte klorid, f. eks. NaCl, KCl, NH₄CL, BaCl₂ osv. Der er meget stor forskel på, hvilken indvirkning de har på organismen.

Kloriderne er salte, bortset fra HCl, brintklorid eller hydrogenklorid.

Ok, tak for det svar.

Og selvfølgelig danner det dichlor og ikke chlorid! Chlorid taler man selvfølgelig som du selv skriver, når man taler om salte.

Men det betyder jo så også, at hvis jeg skal lede efter grænser, så gælder det vel fint for blot chlor.

Altså chlor, eller dichlor er vel samme grundstof, blot at den ene er bundet sammen med en anden chlor og den anden er ikke? Så må grænseværdierne også være det samme.

Når man siger chlor, mener man som regel dichlor - altså Cl₂ (g). Hvis chlor ikke er bundet til andre atomer, vil der være tale om et radikale. I såfald understreger man dette ved at sige "chlor-radikale".

Det er kun i gymnasiet, at man vil være teknisk korrekt . Alle andre steder kaldes Cl₂ for chlor.

Dette er ikke flueknepperi. Det er meget vigtigt at kunne kende forksel på termologien, og nogen steder bliver du helt autoamtisk blive trukket i karakterer, hvis du roder rundt i betegnelserne. 

Klor er en betegnelse, der betegner Cl₂ som gas, som væske, som fast stof og som atom.

De andre betegnelser benytter man, når man har brug for det.

Jeg undrer mig over, at du skriver klor med ch. Det staves med k på dansk. Se retskrivningsordbogen.

#11

Ok, tak, så ud fra det du skriver vil jeg gå ud fra at de grænseværdier der står på arbejdsmarkedstilsynet, nemlig:

Stof: Chlor (2007), ppm: 0,25, mg/m3 0,75 Anm. E

at det gælder den gas der kommer gennem elektrolyse af HCl, nemlig Cl_2.

#12

Ok, tak. Jeg skriver chlor med ch, da de bruger det i min bog, tænker at det er ligesom man skriver carbondioxid, men på dansk kuldioxid.

Nu fandt jeg et sikkerhedsdatablad, hvor der står 

Giftigt ved indånding.
Irriterende for øjne, åndedrætssystem og hud.
Meget giftigt for vandorganismer.

Så det forsøg er vel ikke noget man overhovedet laver. Selv i et stinkskab kan det vel være problematisk?

#12 "Klor" rigtigt nok den mest korrekte stavemåde ifølge dansk sprognævn. Jeg skriver normalvis også klor, hvis sammenhængen er udenfor kemifaget. Eksempelvis " Svømmehallen havde en kraftig lugt af klor ".

Kemi-fagtermisk har dansk sprognævn dog ingen reel betydnig. Hvis du slår op i flere danske undervisningsbøger er bevidst valgt stavemåden, chlor, som relaterer bedre til grundstof-forkortelsen Cl.

#13

Vi lavede ikke hydrolyse af HCl i folkeskolen fordi chlorgas var for farligt. Når det alligevel er blevet udført gennem tiderne, er det fordi kun meget lidt chlorgas produceres. Selvom du laaangt overskider grænseværdierne, så er det ikke noget man decideret dør af. Jeg kunne dog ikke forestille mig at forsøget var lovligt uden brug af stinkskab.

Nej ok, 

Tænkte jeg nok, vil bruge et stinkskab hvis jeg bruger forsøget. Men generelt et ret fesent forsøg, når det nu er sundhedsskadeligt at lugte til dichlor. Jeg holder mig til gode gamle H₂O. :)

Tak for hjælpen med betegnelserne!