Enkle spørgsmål Biologi!

Cellerne i øjet er ikke beskyttet af et lag hud (når vi har åbne øjne), som det meste af vores krop, og er derfor lettere påvirkelig af vores omgivelser. Hvis vi dykker med åbne øjne, forstyrres saltbalancen, fordi cellerne indeholder ca. 0,09% salt. Det betyder at både ferskvand og saltvand irriterer øjet. Når blodkarrene i den hvide del af øjet (sklera) irriteres udvider de sig, eller går i stykker. Det får øjet til at fremstå rødt. I den farvede del af øjet findes ikke blodkar så tæt på overfladen (for ikke at "skygge" for lyset), hvorved dette ikke ændrer farve.

I forhold til de to "diskuter" spørgsmål, kunne det være fint, hvis du selv skriver nogle af dine tanker. Det er trods alt "diskuter", så prøv at gøre dig nogle overvejelser. Forestil dig hvad konsekvensen ville være, hvis vi kun havde 1 version af alle gener, og tænk over hvilke forskelle der er på hormoner og nervetransmission.

Hvis vi kun havde en version af alle gener ville vi have en høj risiko for mutationer.

Mathnerdsx & Casabon

Tak for hjælpen, men i forhold til de 2 gener. Så der er simpelthen 2 gener, så risikoen for mutationer formindskes? Men hvad sker der vis det ene gen er muteret, men ikke det andet, hvilken af disse vil være dominant/reccesiv?
Hvad kan isåfald være en ulempe ved at have 2 versioner af hvert gen??

Iforhold til hormonerne, så udskilles hormoner jo i blodet, men er dette da en fordel for kommunikation imellem cellerne? Isåfald, hvad kan en ulempe være? 

Må sige at jeg føler mig en smule blank :(
 

Vi har ikke mindre risiko for mutationer, fordi vi har 2 versioner af hvert gen. Tilgengæld betyder det at hvis det ene gen er defekt kan det andet benyttes. Det mindsker altså risikoen for at defekter kommer til udtryk. Desuden øger det genetisk variation, og dermed evolutionshastigheden. Ulemper kan være at det er energikrævende at replikere dobbelt så meget DNA og at det kræver meget udviklede kontrolmekanismer at styre, hvilke gener som skal komme til udtryk.

Hormoner er ofte en langsom signalmekanisme, som dog ofte påvirker målorganet over længere tid. Til gengæld kan hormoner aktivere/deaktivere organer som egentlig ikke var meningen. Lad os tage adrenalin som eksempel. Vi kan bruge adrenalin til at øge hjerterytmen (pulsen). Til gengæld påvirker adrenalin mange andre ting, som fx karsystemet, som både kan stimuleres til sammentrækning og udvidelse afhængig af koncentrationen af adrenalin. Adrenalin er altså ikke en hensigtsmæssig måde at styre hjertets rytme på. Til gengæld er nervesignaler dårligere til at formidle informationer, som gerne må foregå lidt tidsforskudt og over længere tid, såsom regulationen af vores blodsukker.

Tak! =)