Fysik
Det elektromagnetiske spektrum og absorbering
Vi forestiller os at en person kigger på en rød lyskilde. Vi placerer nu en kold gas imellem personens øjne og den røde lyskilde. Denne gas er i stand til at absorbere den røde lyskildes fotoner.
Min spørgsmål er, vil denne gas ikke - nærmest øjeblikkeligt - emitterer den samme farve, som den lige har optaget? Eller to eller flere farver som har en lavere bølgelængde?
Svar #1
20. juni 2013 af Eksperimentalfysikeren
Jo
Den vil dog emittere lyset i alle retninger, så personen modtager næsten intet rødt lys.
Svar #2
20. juni 2013 af mathon
...og vil derfor ikke registrere rødt lys. Det samme fænomen som med Frauenhoferske linjer i det
kontinuerte spektrum.
Svar #3
20. juni 2013 af Sapfort (Slettet)
Så hvis jeg ser på en rød plante, så bliver alt andet lys kastet i alle retninger, og intensiteten af andre farver bliver langt lavere end den røde farve, og derfor registrerer mit øje kun rød?
Svar #4
20. juni 2013 af mathon
Absorptionsspektrum:
Så hvis jeg ser på en rød plante, så bliver alt andet lys absorberet, og planten udsender kun rødt lys.
Svar #7
20. juni 2013 af peter lind
Der er forskel på om lyset passerer et gennemsigti medium som gas og lyset rammer for eks en plante. I det første tilfælde bliver kun det rød lys absorberet; men senere genudsendt i alle retninger. I det andet tilfælde bliver al lys ansorberet men kun rødt lys bliver udsendt
Svar #8
20. juni 2013 af Sapfort (Slettet)
#7 Ja, der er forskel på eksemplerne, men der er tale om absorption i begge, ikke?
Der bliver vel også emitteret noget lys i alle retninger i sidste tilfælde?
Svar #9
20. juni 2013 af Eksperimentalfysikeren
Hvis personen ser på en rød og en grøn lyskilde gennem en gas, der absorberer rødt lys, vil den grønne lampe give samme synsindtryk, som den vil, hvis der ikke er nogen gas. Det grønne lys går uhindret gennem gassen.
Lyset fra den røde lampe bliver dæmpet, muligvis slukket næsten helt, fordi det absorberes af gassen. Lampen ser ud til at være dæmpet eller endda slukket.
Det lys, der er absorberet af gassen, bliver sendt ud igen, men i alle mulige retninger, så kun en meget lill del af det kommer til vores iagttager, og det vil iøvrigt ikke komme i samme retninge, som, hvis det kom fra lampen. Det vil komme fra hele gasskyen. Det vil se ud som almindelig tåge. Jo tættere gassen er, og jo tykkere gaslaget er, des mere udtværet bliver billedet af lampen.
Skriv et svar til: Det elektromagnetiske spektrum og absorbering
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
