Kolesterol og kylomikroner

Selve optagelsen i tarmen foregår enten via kylomikroner eller direkte. LDL og HDL bruges ikke til at optage fedt i tarmen.

I blodbanen har vi derimod 5 forskellige transportproteiner; Kylomikroner, VLDL, IDL, LDL og HDL. De hjælper alle med at transportere fedtsyrer og cholesterol rundt i blodbanen da de jo ellers ikke er opløselige i vand.

Forskellene på de forskellige partikler tror jeg ikke I skal vide særlig meget om, men grupperne beskriver hvor meget partiklerne vejer i forhold til deres størrelse (densitet). Kylomikroner har lavest densitet, mens HDL har højest densitet. (HDL = High densitet lipoprotein). Du kan tænke det sådan at der overordnet er 3 ting som partiklerne består af; triglycerider, cholesterol og protein. Cholesterol og protein har høj densitet, mens triglycerider har lav densitet. Der transporteres altså flest triglycerider med kylomikroner, VLDL osv, mens der transporteres mest cholesterol med LDL og HDL (faktisk med i LDL ---> det skyldes at HDL's funktion er at transportere "rester" tilbage til leveren).

Generelt foregår optagelsen ved at cellerne aktiverer et enzym som nedbryder lipoproteinerne, når cellerne gerne vil have fedtsyrer eller cholesterol. Når lipoproteinet nedbrydes frigøres indholdet og kan optages af cellerne.

Så kylomikroner og VLDL kan pakke flest tri-glycerider ind i transporten til blodets plasma, imens LDL og HDL transportere mest kolesterol?

Og HDL fra umættede fedtsyrer ransporteres tilbage til leveren efter at have "afleveret" sine tri-glycerider?

Som du nok kan hører har jeg omsider fundet et emne jeg er helt forvirret omkring :)

Du skal lære at dele tingene op systematisk, istedet for at snakke om 20 ting samtidigt.

Først og fremmest vil jeg mene, at den gode Casabon glemmer at nævne, at chylomikroner samles og "pakkes" af celler i tarmsystemet. Cellerne starter med at smide chylomikronen over i lymfebanen, og herfra løber de ud i blodet ved en af de store vener på halsen. Chylomikronen består af triglycerider, cholesterol, proteiner og fedtopløselige vitaminer. Den rejser rundt i kredsløbet og afgiver sine triglycerider til fedtvævet, på den måde Casabon beskriver. Når der ikke er mere at suge ud af chylomikronen, så opsamles den af leveren, som nedbryder den.

VLDL, IDL og LDL har alle samme "stamfader" om man så må sige. Leveren laver en masse fedt og proteiner, pakker dem til en sfærisk struktur og slipper dem løs i blodbanen (VLDL). Denne har overfladeproteiner, som den blandt andet modtager fra HDL, der fungerer som bindingssted for forskellige receptorer i fedtvævet. Desuden modtager den også cholesterol fra HDL. Når overfladeproteinet rammer receptoren begyndes nedbrydning af VLDL-partiklen og fedtsyrerne deponeres i fedtvævet. Tilbage har vi en IDL-partikel. Denne kan enten optages i leveren og nedbrydes eller cirkulere rundt til yderligere afgivelse. Den afgiver nogle overfladeproteiner tilbage til HDL, og omdannes til en LDL. LDL cirkulere med det meste af blodets cholesterol. De kan løbe ud af blodbanen til væv, der har brug for cholesterol, og afgive sit cholesterol. Når LDL har udtjent sin pligt optages den igen i leveren til nedbrydning. 

Altså: VLDL dannes i leveren -> ud i blodbanen -> modtager proteiner og cholesterol fra HDL -> afgiver fedtsyrer til fedtvæv -> er nu en IDL 

IDL kan gå 2 veje: Enten kan den optages i leveren eller også kan den afgive sine overfladeproteiner, blive til LDL og afgive cholesterol til væv der har behov for disse (hvilke væv der bruger meget cholesterol vil jeg lade dig selv tænke over). Til sidst optages den i leveren.

HDL laves i leveren. Den består af forskellige overfladeproteiner og fosfolipider. Den fungerer som en cholesterol-"støvsuger" i blodbanen; hvis nogle celler har overskydende cholesterol optager HDL dem. Eller hvis en af de føromtalte VLDL/IDL/LDL taber cholesterol, fosfolipider eller proteiner, så samler HDL dem også op og sender dem tilbage til leveren.