Samfundsfag

resume af Durkheims tekst om "den sociologiske metodes regler"

16. august 2013 af Anna2012 (Slettet) - Niveau: B-niveau

Jeg har svært ved at forstå teksten.

"Durkheim forsøger at formulere et antal egentlige metodeprincipper, som ifølge ham bør iagttages ved studiet af den slags samfundsmæssige fænomener, han kalder - sociale kendsgerninger?. Hermed mener han de overindividuelle sociale lovmæssigheder og funktionssammenhænge som konstituerer et samfund og gør det til andet og mere end summen af dets borgere. Durkheim nøjes selvfølgelig ikke med alene at fremlægge sine teoretiske overvejelser i forbindelse med formuleringen af reglerne. Bogen igennem giver han konkrete eksempler på deres anvendelse ved observation og analyse af sociale fænomener som fx arbejdsdeling, retsforhold, kriminalitet og familiemæssige forhold."

 

Er der nogen der er sød og give mig et kort resume med deres egne ord. Jeg takker mange gange på forhånd :)

 


Brugbart svar (0)

Svar #1
16. august 2013 af 123434 (Slettet)

Durkheim mente at det var samfundet, der havde inflydelse på individets holdinger, opførsel og væremåde, ikke arv/natur. Måske skulle du læse dette:

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Sociologer/%C3%89mile_Durkheim

"Émile Durkheim, 15.4.1858-15.11.1917, fransk samfundsforsker og en af sociologiens grundlæggere. Durkheims position i samfundsvidenskabernes historie skyldes især hans syn på forholdet mellem individ, psykologi, biologi og samfund. Durkheim gik imod den fremherskende samfundsopfattelse i slutningen af 1800-t., at individer skaber samfundet, og at menneskets karakter er bestemt af biologiske faktorer; han mente, at de sociale strukturer, samfundet, bestemmer individets egenskaber. Staten, kirken og familien er som institutioner eksempler på sociale strukturer, der står over individet, og strukturernes udvikling følger egne lovmæssigheder. Individernes holdninger, normer og adfærdsmønstre er bestemt af de overliggende sociale strukturer og ikke af biologien. I Le Suicide (1897) beskrev han således samfundsforholdenes betydning for individers beslutning om at begå selvmord. Durkheim interesserede sig for pædagogik og uddannelse, fordi samfundets holdnings-, norm- og adfærdsmønstre videregives til individerne gennem uddannelsessystemet og opdragelsen i familien.

Han blev en af grundlæggerne af den positivistiske skole i sociologien, metodisk og teoretisk i høj grad inspireret af Auguste Comte. Samfundsvidenskabelige teorier skulle begrundes gennem empiriske påvisninger af de "overindividuelle" sociale fakta, der betinger individernes adfærd.

Durkheim forskede i det dengang frembrydende industrisamfund, især med interesse for at afdække samlende (integrerende) og adskillende (differentierende) elementer i dette samfunds sociale strukturer. I industrisamfundet så han den tidligere landsbysolidaritet (den mekaniske solidaritet) forsvinde og en stigende normløshed (anomi) dukke op. I sit berømteste værk, De la division du travail social (1893, Om den sociale arbejdsdeling), analyserede Durkheim fremkomsten af arbejdsdeling i industrisamfundet og konsekvenser heraf. De uheldige konsekvenser skulle diagnosticeres og ændres "som en læge behandler sygdomme", bl.a. vha. den nye videnskab, sociologien. Durkheim var af den opfattelse, at en ny social og økonomisk samfundsorden ville udvikle sig under industrisamfundet (organisk solidaritet).

Durkheim foretog også etnografiske studier af religiøse ritualers betydning. Hans forsøg på at forklare forskellige sociale fænomeners funktion i det moderne industrisamfund dannede i 1930'erne grundlag for den  strukturfunktionalistiske skoles udvikling inden for sociologi, etnografi og antropologi.

Holdningsmæssigt var Durkheim knyttet til de borgerlige venstreradikale og socialistiske kræfter, der brød frem i det politiske liv efter kejserdømmets fald i Frankrig i 1871. Han var dog ikke politisk aktiv, men fungerede som ekspert for ministerierne, især Undervisningsministeriet."


Skriv et svar til: resume af Durkheims tekst om "den sociologiske metodes regler"

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.