Historie
Sammenhæng mellem grundlov og systemskiftet
Kære læsere
Jeg har nu bøvlet med analysen i min DHO i snart 7 timer uden nogen videre aktivitet.
I forbindelse med systemskiftet, har jeg valgt at analysere junigrundloven fra 1849 og den nuværdsgældende grundlov fra 1953 for at få et overblik over forskellen og den indflydelse som har påvirket parlamentarismen.
Er der nogen kloge hoveder som kan komme med lidt input omkring dette?
Hvordan kan jeg analysere noget i den forbindelse?
Med venlige hilsner, Dennis
Svar #1
11. september 2013 af NordiskSprogLitteraturStuderende (Slettet)
Hej Dennis
'Nuværdsgældende' er ikke et ord ifl. den danske ordbog.
Vend din disposition om: start med at danne dig et overblik over perioden hvori Junigrundloven blev stadfæstet, og lav derefter en komparativ (sammenlignende) analyse af førnævnte og grundloven af 1953.
Hvilke årsager var der for en ændring af grundloven? Og hvilke imod?
- Politiske,
- juridiske,
- socioøkonomiske.. etc. etc.
Ret derefter fokus på systemskiftet som en del af den bærende analyse: hvorfor gav kongen op i 1901, og lod statsministeren selv udpege sine ministre? Spiller faktorer som nationalisme ind her? Brug også ideerne som forudsætning for et systemskifte: førte arbejderbevægelsens rejsning i slutningen af 1800-tallet og den ide om socialisme som fulgte med, til et systemskifte. Hvordan påvirkes de øvrige politiske ideologier i denne periode - liberalisme og konservatisme?
---o0o---
Jeg har en ide om hvad du mener med den indflydelse som har påvirket parlamentarismen,- vil du være flink at uddybe?
Mvh
Viktor Dylander
Svar #2
12. september 2013 af DennisKJ (Slettet)
Hej Viktor
Først og fremmest skal du have tak for den hurtige respons. Jeg skal aflevere min DHO i morgen tidlig, så jeg er meget glad for at du viser interesse for mit indlæg.
Jeg tror du har ret, mht. til at jeg først skal danne mig et generelt overblik før jeg går i gang med nogen som helst analyse. Og ja, dine hjælpespørgsmål er meget relevante og brugbare.
Hvis nu jeg fortalte dig at min problemformuerling lød således: På hvilken måde markerede systemskiftet et brud i Danmarkshistorien?
Du behøver ikke svare den, men hvordan ville du forstå den?
Jeg går straks i gang, og tak for hjælpen endnu en gang! Dejligt lige at blive sparket i gang igen!
Med venlig hilsen, Dennis
Svar #3
12. september 2013 af 123434 (Slettet)
Hvis nu jeg fortalte dig at min problemformuerling lød således: På hvilken måde markerede systemskiftet et brud i Danmarkshistorien?
Sådan som jeg forstår det: at kongen nu ikke længere havde magt. Han kunne vel ikke længere blande sig i regeringsdannelse.
Skriv et svar til: Sammenhæng mellem grundlov og systemskiftet
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
