Kemi

Præfix og suffix

15. september 2013 af Line Larsen. (Slettet) - Niveau: B-niveau

Jeg har lige fået forvirret mig selv lidt her.

Navngivning i kemi, forståelsen af præfix og suffix

Præfix = Forstavelsen

Suffix = efterstavelsen

- Men hvordan skal dette forståes ved navngivning?

Er præfix det "vigste" element ved navngivning (Fx en alkohol er "vigtigere" mere end en amin, så alkohollen ville være præfix og aminen ville være suffix ved navngivning) - eller hvordan skal det forståes?


Brugbart svar (1)

Svar #1
15. september 2013 af tobiascl94 (Slettet)

Den vigtigste gruppe angives i suffixet og den mindst vigtige angives i præfixet.

Alle stofklasser har et suffix og et præfix. Alkohols præfix er "hydroxy-" og alkohols suffix er "ol". Aminers præfix er "amino-" mens aminers suffix er "amin".

Hvis en amin og en hydroxygruppe optræder i samme stof er det som du skriver alkoholen der er vigtigst. Derfor bruges ol (suffixet) om alkohol og amino (præfix) om aminen,

Hvis man eksempelvis har en carbonkæde bestående a 5 C-atomer hvor der sidder en hydroxygruppe (alkoholgruppe) i den ene ende og en amin i den anden ende hedder det:
5-Amino-1-pentanol

Pentan fordi der er 5 C-atomer i carbonkæden.
Ol fordi der sidder en hydroxygruppe og 1 for at angive at hydroxygruppen er placeret på det første carbonatom (man tæller fra hydroxygruppen fordi den er "vigtigst")
Amino fordi der sidder en amin på det 5 carbonatom.
Her kan du se hvordan den vigtigste gruppe angives i suffixet.
Du kan se stoffet her: http://www.scbt.kr/datasheet-239022-5-amino-1-pentanol.html

Hvis der havde været en syregruppe på aminens plads havde det været anderledes. Her er syren vigtigst så der bruges præfixet "hydroxy" om alkoholen mens suffixet "syre" bruges om syren.

Skriv hvis der er problemer - håber det hjalp!
 


Skriv et svar til: Præfix og suffix

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.