Hvilken betydning har det danske nej for Danmarks internationale handelsmuligheder?

Et nej til hvad?

Nej til euroen :)

Det har ikke særlig stor betydning. Der er en smule større usikkerhed på valutakursen, men det er ikke meget, når kronens kurs alligevel er fastsat opad euroen. Desuden kan man sikre sig imod usikkerhed på de finansielle markeder (imod et mindre gebyr).
Du kan finde litteratur på, hvor meget man estimerer, at vi mister på ikke at indgå i euro-samarbejdet - men det er absolut ikke så mange penge, som folk af og til gør det til.

Hvor kan man finde den litteratur? Jeg tror, der er mange, som vil være uenige med dig i, at det ikke har store konsekvenser for Danmark og dansk erhvervsliv, at vi ikke er med i eurosamarbejdet. 

Det danske erhvervsliv beklager sig altid.

Jeg kommer bedst i tanke om, at De Økonomiske Råd (vismændene) behandlede emnet "Danmark og Euroen" i deres rapport foråret 2009. For ikke-økonomer kan det muligvis være interessant læsestof, for det er en let indføring i emner som optimale valutaområder og fordele og ulember ved fastkurs kontra flydende valutakurs. Ikke desto mindre vurderer de også, hvad det danske nej til euroen har resulteret i. Konklusionen lyder, "at de økonomiske konsekvenser for Danmark ved at erstatte kronen med euroen er små, men at det er sandsynligt, at der er en beskeden økonomisk nettogevinst ved at tilslutte sig ØMU’en."

Årsagen er til denne "beskedne nettogevinst" er til dels, at vi allerede har et fastkurssamarbejde, så den danske krone følger euroen. Som fordel ved at overgå til fuldt medlemsskab af ØMU'en nævner vismændene, at det forventeligt kan nedbringe rentespændet, dvs. risikopræmiet som vi betaler ved, at der er større usikkerhed i Danmark end i et euroland. Det havde de såmænd ret i, men det har efterfølgende vist sig, at Danmark i lange perioder har kunne låne billigere end eurolandene, fordi de finansielle markeder havde mere tiltro til kronen og dansk økonomi end euroen og eurolandenes økonomi (rentespændet har derfor været negativt, og vi har derfor i perioder sparet penge ved at stå udenfor.) Paul Krugman (tidligere nobelprismodtager) var ude under krisen at sammenligne Danmark og Finland, to lande med relativ lav offentlig gæld og lavt offentligt underskud. I Danmark har vi fastkurs, i Finland har de euro, men Danmark havde lavest rente. Selv om denne effekt må forventes at forsvinde på længere sigt, kan det sagtens have været et godt argument imod at deltage i euro-samarbejdet i dets spæde opstart. 

I øvrigt går jeg personligt meget ind for både euroen, EU og alt, hvad det indbefatter, men det er ikke nødvendigvis, fordi det har en beviselig økonomisk gevinst det hele.

Tak for linket. Det er en overskueligt og velformuleret tekst, som puntk for punkt giver en fremragende forklaring af vismændenes rapport. Jeg er helt enig med dig i, at erhverslivet er gode til at brokke sig. Jeg vil bare gerne frem til, at der kan være delte meninger om, hvor store konsekvenser det har for dansk handel og økonomi, at vi står uden for euro'en. Jeg er enig med dig i, at de direkte økonomiske konsekvenser af at stå uden for samarbejdet er begrænsede pga. fastkurspolitikken, hvilket rapporten også giver udtryk for. Det jeg savner er, at få svar på hvor store de politiske konsekvenser er fx. ift. at have indflydelse på den europæiske centralbanks beslutninger, som vi uomgængeligt er under indflydelse af, men som vi i øjeblikket ikke kan påvirke netop fordi vi ikke er med i euro-samarbejdet.

Rapporten fastslår, at der, alene i form af sparede vekselomkostninger, vil være økonomiske gevinster ved at tilslutte sig Euroen anslået til promiller snarere end procenter. Men bare et par promiller af Danmarks BNP beløber sig til flere milliarder kroner, hvilket vel er dumt at takke nej til. Yderligere fastlår de, at der er en lille risiko for, at et angreb på kronen vil kunne tvinge os væk fra fastkurspolitikken. Ikke desto mindre er denne risiko til stede, og kan forøges ved ændrede økonomiske vilkår i fremtiden, som vi umuligt kan spå om på nuværende tidspunkt.   

Jeg er som sådan enig med dig i, at vores manglende indflydelse på ECBs beslutningsproces potentielt kan være en stor omkostning. Men spørgsmålet her i tråden gik specifikt på, hvordan vores handelsmuligheder er påvirket, så jeg udelod vores manglende indflydelse, da det er en anden slags omkostning.

Læser du økonomi? Det er en typisk holdning for en økonom at have, at hvis vi har to politiske q_A og q_B, hvor værdien er sådan, at V(q_A)>V(q_B), så bør præferencerne være sådan, at q_A foretrækkes strengt fremfor q_B. I en streng rationel verden, er det svært at være uenig, men nu er vælgerne ikke ligefrem strengt rationelle. Desuden kan alt ikke opgøres i penge - ligegyldigt, hvor meget en økonom gerne vil det. 

Selv om der muligvis er nogle få milliarder at hente på at skifte kronen ud, behøver det ikke være mange penge for den enkelte dansker (partiel analyse). Erhvervslivet vil trække en del profit, som kun aktionærer vil få gavn af, mens staten vil beskatte, så politikerne kan fordele ud (til nogle befolkningsgrupper og dermed forfordele resten) efter deres umiddelbare og uigennemskuelige luner.  Jo mindre median-danskerens forventede gevinst er (overfor hans eventuelle politiske netto-modstand ved ØMU-samarbejdet), desto mindre bliver chancen for, at et medlemsskab vil opstå ved en afstemning. 

Risikoen for, at et angreb på kronen tvinger Danmark væk fra fastkurs, må siges at være mere teoretisk end praktisk betonet. Vi har haft fastkurs siden 1982, og det er endnu ikke lykkedes nogle at tjene penge på at satse imod kronen.