Tysk

velfærdsmodellen i Tyskland

31. oktober 2013 af 123434 (Slettet)

Jeg vil gerne forstå den tyske velfærdsmodel

Arbejderne betaler en procentdel af sin løn til et forsikringsselskab via sin arbejdsgiver. Man er altså forsikret gennem sit arbejde. Lavtuddannede betaler mindre end en højtuddannede, når de er er på arbejdsmarkedet. Dette medfører, at de lavtlønnede får lavere understøttelse (f.eks. bistand og pension), når de står uden for arbejdsmarkedet. 

Altså alle skal betale til betale til forsikringsselskaber, så alle er sikret, men de højtlønnede får mest i understøttelse. 

Er det korrekt forstået?

Tak på forhånd og god aften


Brugbart svar (1)

Svar #1
31. oktober 2013 af Tyskassistent (Slettet)

Næsten.

Arbejdstageren og arbejdsgiveren deles om bidragene til arbejdsløshedsforsikringen. Arbejdstageren betaler 3% af sin bruttoløn, arbejdsgiveren bidrager med det samme beløb.

Jo højere arbejdstagerens løn inden for de seneste 12 måneder har været, desto mere får han i dagpenge ("Arbeitslosengeld"). Beløbet er hhv. 60% (hvis man ikke har børn) eller 67% (hvis man har børn) af følgende: Bruttolønnen inden for de seneste 12 måneder minus 1.) socialforsikringsbidrag (sygesikring mm., normalt svarende til 21% af bruttolønnen) 2.) indkomstskat 3.) "Solidaritätszuschlag" (en speciel afgift, som vesttyskere siden genforeningen har skullet betale til genopbygningen af de østtyske delstater).

"Arbeitslosengeld" udbetales normalt i 1 år (ældre arbejdstagere 2 år). Har man ikke fundet arbejde efter 1 år, får man "Arbeitslosengeld II" (ALG II), som normalt kaldes for "Hartz IV". Det svarer til den danske kontanthjælp.

Størrelsen af ALG II (Hartz IV) retter sig i modsætning til "Arbeitslosengeld" ikke efter arbejdstagerens tidligere løn, men efter modtagerens behov og er sammensat af bl.a. et grundbeløb og en række ekstraydelser til dækning af bolig- og varmeomkostninger, udgifter til børn osv. Udregningen er ganske indviklet (og altid genstand for den politiske debat), men det endelige beløb vil næsten altid være væsentligt lavere end dansk kontanthjælp, også selv når man tager i betragtning, at købekraften er klart højere i Tyskland end i Danmark.

ALG II finansieres hovedsagelig af "Agentur für Arbeit" (som er den myndighed, der administrerer den tyske arbejdsløshedsforsikring), men boligomkostninger mm. dækkes af kommunerne.


Svar #2
31. oktober 2013 af 123434 (Slettet)

Tak. Du er en knag. 


Skriv et svar til: velfærdsmodellen i Tyskland

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.