Debat

SU lån eller ej?

02. november 2013 af mangagirl (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Hej alle sammen

Jeg har lidt svært ved at gennemskue, om jeg skal tage et SU-lån eller ej. Jeg er 2 år inde i mit studium og har 1½ år tilbage, inden jeg færdig uddannet. Derfor er SU-lån-perioden på maks. det 1½ år. Den samlet beløb med renter kommer op på  36.000 kr. 

Min tvivl bygger på, at jeg er ved at være ked af at spinke og spare konstant, men alligevel har jeg ikke råd til det meste. Jeg har ikke købt nyt tøj i et halvt år, og jeg siger altid nej til byture og sociale arrangementer, der koster penge. Mit studie er MEGET tidskrævende, derfor har jeg et fritidsjob, hvor jeg arbejder en weekkend i månden, hvilket er ikke ret meget. 

Jeg tror mest af alt, at jeg har brug for nogle nye øjne på alt dette. Så hvad tænker I omkring min situation? Optage lån nu, men skylde senere? Eller forblive gældfri - men leve surt. tak på forhånd. :)


Brugbart svar (1)

Svar #1
05. november 2013 af FriisHelena (Slettet)

Perosnligt ville jeg leve "surt". Jeg ville finde på nogle ting, gratis selvfølgelig, som ville hjælpe med at afstresse, når studiet blev for meget. Selv elsker jeg at gå ture, gerne ved stranden, og man kan nemt tage en ven/veninde med, det er super hyggeligt og giver meget. ellers så i med musikken og så derud af. Find på noget hvor du kan få lov til at afkoble, så du ikke konstant fokusere på hvad du IKKE kan, og at du kun har studiet. 

Men hvis du mener at nyt tøj og drukture, er det værd og vil give dig meget, så gør det. Jeg vil bare personligt ikke afslutte studie med gæld. Hør evt. om du i ferier ikke kan få ekstra vagter så har lidt at shoppe for evt. til januar. Nu ved jeg ikke hvordan dit budget ellers ser ud, men har du tjekket efter om der er nogle andre steder du kan spare? evt. transport, mad?? 


Brugbart svar (1)

Svar #2
05. november 2013 af Walras

Der kan være fin ræson i at tage studielån.

Forudsat, at du med nogenlunde stor sandsynlighed kan få et arbejde, når du er færdiguddannet, må du forvente, at din indkomst vil stige gevaldigt med alderen. Økonomisk vil det derfor give god mening at optage gæld nu for at finansiere et større forbrug, idet du vil kunne afbetale denne gæld i fremtiden, hvor dit rådighedsbeløb forventeligt er højere. På den måde kan du udjævne dit forbrug over tid, så det ikke skal rammes af samme cykliske mønster, som din indkomst alt andet lige vil komme til at lide af. 

Generelt giver det mening at nedspare, mens man er ung (ved at optage lån), afbetale og opspare til formue imens man er ude på arbejdsmarkedet og så nedspare i sin formue, når man er gået på pension. 

Studielånet er desuden en ganske fordelagtig måde at låne på, så det er da bare at gøre det (forudsat, at du mener, at din indkomst vil stige i fremtiden).

Man skal generelt passe på med at være så negativ omkring lån og gæld. Det er ikke et problem at låne et mindre beløb, imens man studerer. Det er til gengæld et stort problem at tage et forbrugslån, når man er 35 år og burde opspare, jf. ovenstående "regel" som gælder for de fleste.

Hvis man mangler hjælp og vejledning til en sådan beslutning, kan det i øvrigt være en idé at snakke med ens bankrådgiver. Banken har altså kun interesse i at hjælpe deres kunder.


Svar #3
05. november 2013 af mangagirl (Slettet)

Tusind tak for jeres svar/råd.

Jeg får 5000 kr. i SU. For weekend vagt får jeg ca. 850 kr. efter skat. I alt har jeg til rådighed 5850 kr. Mit budget ser således ud:

2500 kr. for husleje og regninger

100 kr. til mobilregning

1500 kr. til mad

587 kr. til ungdomskortet

140 kr. til SLS fagforening 

600 – 800 kr. Bøger hver modul   

I alt 5700

Så jeg har ca100 kr til overs hver måned. Jeg har desværre ikke mulighed for at tage ekstra vagter, da jeg er afløser og det er så hårdt at finde et job for tiden. 


Brugbart svar (0)

Svar #4
05. november 2013 af thomaslarsen90Arocketmailcom (Slettet)

Man burde nedlægge SU'en og slanke staten meget mere. Staten er landets største tyv!


Brugbart svar (1)

Svar #5
05. november 2013 af Walras

#4 Du kunne nok godt trænge til at overveje det udsagn en smule nøjere. 

#3 Jeg ser intet problem i, at du skulle tillade dig selv at tage et studielån. Dit budget er meget realistisk, og det er næsten umuligt at leve billigere. Hvis du er bange for at optage for megen gæld, kan du overveje, om du vil nøjes med at have studielån i nogle få måneder om året. 

Alternativt er det måske en ide at overveje, om det ikke er muligt at få et andet job med lidt flere timer i. Men hvis det går for meget ud af studiet, duer det ikke, og så er det bedre blot at tage et studielån.


Skriv et svar til: SU lån eller ej?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.