Kemi
Reaktionsskema
Hejsa!
Jeg håber, at der findes nogle venlige sjæle derude, som kan hjælpe mig med følgende opgave:
Opskriv et reaktionsskema for en opløsning af kobber i koncentreret salpetersyre (HNO3), idet reaktionsprodukterne er kobber(II)-ioner (Cu++) og nitrogendioxid (NO2). Angiv desuden stoffernes tilstandsformer.
På forhånd tak.
- Emilie
Svar #1
17. november 2013 af ChemistryIsKey
HNO3 (aq) + Cu (s) → Cu2+ (aq) + NO2 (g) (IKKE afstemt)
Denne afstemmes nu som en redoxreaktion og du får (Det antages, at der er tale om en sur opløsning):
2 H+ (aq) + 2 HNO3 (aq) + Cu (s) → Cu2+ (aq) + 2 NO2 (g) + 2 H2O (l)
:D
Svar #2
17. november 2013 af Shaolina (Slettet)
Tusind tak for hjælpen qewrett. :) - Det var kort, præcist og til at forstå uden problemer. Jeg har dog blot et enkelt spørgsmål mere vedrørende den ovenstående redoxreaktion, som jeg også håber, at du vil kunne hjælpe med at besvare:
Hvilken af komponenterne har henholdsvis oxideret og reduceret salpetersyren kontra kobber(II)-ionerne?
- Emilie
Svar #3
18. november 2013 af ChemistryIsKey
Hvis du opskriver oxidationstallene for hhv. nitrogen og kobber ser du let hvad der oxideres og reduceres:
V 0 II IV
HNO3 (aq) + Cu (s) → Cu2+ (aq) + NO2 (g)
Du ser nu, at nitrogen går én ned i oxidationstal og kobber går to op. Derfor må det være nitrogen, der bliver reduceret og kobber der bliver oxideret :)
Skriv et svar til: Reaktionsskema
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
