Punkt, hjælp!

Skal analysere dette digt og er helt lost!
En der vil komme med idéer eller bare synsvinkler på hvad de forstår ved digtet?

Punkt
engang sad vi på en badebro med dinglende ben og stirrede på et fjernt punkt som måske var en 
lille sky, måske et glimt på havoverfladen, en måge, et sejl, et fatamorgana og lille p sagde: du 
skulle ikke være så sur altid, og jeg så ind i hendes øjne, violblå, glippende, og det krympede sig i 
mig mens det rejste sig, en sort blafrende dæmon, en brændende pæl op gennem kroppen, og jeg 
nev lille p hårdt i benet og hvæsede og hun sagde av og vendte sløvt blikket ud over vandet, jeg var 
ikke sur, det var noget andet, noget helt andet som ikke engang har et navn, et ord, en lyd, kun dette 
blafrende dette brændende 

På forhånd tak :-)