Samfundsfag

Læserbrev om velfærden i Danmark

22. november 2013 af JeppeHO (Slettet) - Niveau: 8. klasse

Hej alle jeg har skrevet en læserbrev om velfærden i Danmark.. Jeg syntes den lyder dårlig af en eller anden grund. Kan i evt hurtigt tjekke den igennem og komme med noget feedback :)

Tak på forhånd!

Jeg syntes staten gøre et fint stykke arbejde for at sikre min trivsel i Danmark. Bortset fra at vi betaler for meget i skat. I lille Danmark med 5,5 millioner indbyggere har vi verdens højeste skattetryk på 47,7 pct. af det samlede BNP.

Tag f.eks. lønnen eller hospitaler, betaler du f.eks. 75.000 kroner i skat til staten, så har du smidt 9 kroner, eller hvad der svarer til en lille sodavandsis, i Dronningens lønningspose. De danske hospitaler er ikke kendt for at være verdens bedste. Så meget af vores skattepenge går til hopspitalerne, men alligevel når vi endelig fejler noget eller har brug for hjælp så skal vi vente i flere timer og derefter skal vi vente op til flere uger på et resultat. Samt er det jo sådan at jo højere skat vi har, jo højere lønningerne så den indenlandske konkurrenceevne mindskes. Desuden er det muligt at omkostningerne bliver så store at virksomheder flytter deres fabrikker til udlandet hvilket fører til at antallet af arbejdspladser og landets velstand mindskes. På den anden side kan en høj skat give mulighed for at tilbyde et højt niveau af sociale ydelser hvilket fører til glæde hos de fattige og skaber ingen frustration, samt uligheden mellem rig og fattig mindskes. Jeg syntes staten skal indrettes på den skandinaviske velfærdsmodel samt noget fra den liberale model. Så at skatten bliver sænket, og at man skal have den der liberalistisk tankegang om at man er "sin egen lykkes smed", altså det stærke individ klarer sig selv. Jeg syntes alle skal have en chance for at komme frem i livet, ligemeget om man er fattig, rig, sort, hvis osv.. Men alligevel så skal personen der får hjælp også bruge hjælpen til noget da der er alt for mange mennesker der udnytter statens sociale ydelser.


Brugbart svar (0)

Svar #1
22. november 2013 af Froberger (Slettet)

Dit læserbrev er alt for nuanceret. I et læserbrev skal man udtrykke en klar holdning og argumentere for den.

Hvilken holdning?

Mange ville svare: din egen. Men det mener jeg er et dårligt råd. Jeg kender en del lærere, der (uden nødvendigvis at være bevidste om det) giver lave karakterer, når en elev i sin opgave argumenterer for en holdning, de ikke kan lide, og høje karakterer, hvis opgaven udtrykker lærerens holdning. Det sidstnævnte vil mange lærere se som tegn på "modenhed", og en fremstilling, der udtrykker de rigtige holdninger, vil ofte automatisk blive vurderet som "velargumenteret".

Ca. 84% af folkeskolelærerne stemmer rødt. Med mindre du ved med sikkerhed, at din lærer er borgerlig eller liberal, er det derfor mest sikkert at argumentere for "røde" synspunkter: Vi skal være et stærkt fællesskab, hvor de stærkeste skuldre bærer de tungeste byrder. Der skal være råd til mere velfærd (dvs. skatten skal ikke ned). Uligheden er stadig alt for stor. osv. osv.

http://www.dr.dk/P1/Detektor/Udsendelser/2012/01/24170629.htm

Din sætning om, at "alle skal have en chance for at komme frem i livet, ligemeget om man er fattig, rig, sort" osv. er god. Her fremsætter du en "rigtig" holdning. Den sidste sætning om, at "der er alt for mange mennesker der udnytter statens sociale ydelser" er dårlig -- der findes ikke nogen, der udnytter sociale ydelser; der findes kun "svage" og "udsatte borgere".

Det med dronningen kan du evt. lade stå. Efter årets konflikt er mange folkeskolelærere blevet tilhængere af Enhedslisten, der som bekendt heller ikke er begejstrede for kongehuset.

Hvis du udtrykker de rigtige (din lærers) holdninger, vil det ofte automatisk give 1-2 karakter højere. For uanset for mange sproglige fejl du laver, vil din tekst lyde som sød musik i lærerens ører.


Svar #2
22. november 2013 af JeppeHO (Slettet)

#1
 

Dit læserbrev er alt for nuanceret. I et læserbrev skal man udtrykke en klar holdning og argumentere for den.

.....

_____________________________________________________________________

Først og fremmest tak for dit fantastiske svar!

Jeg er ret sikker på han stemmer rødt.. Har skrevet en ny hurtigt ud fra disse spørgsmål:

Synes du, at staten skal gøre mere for at sikre din trivsel?
Synes du, at staten gør for meget, og at vi betaler for meget i skat?
Hvordan synes du, at staten skal indrettes?
Hvem skal have hjælp og hvor meget?

Husk på, at jo flere ting staten skal gøre for dig, desto mere bliver du nødt til at betale i skat.

_________________________________________________________________________________

Jeg syntes staten gør mere end nok for at sikre min trivsel i Danmark! Selvom Danmark har verdens højeste skat lige i øjeblikket, så syntes jeg stadig at pengene gå til noget godt! Det kan man også se på Danmark, til det land det har udviklet sig til. Selvom du er rig, fattig, sort, hvid osv har alle en chance i Danmark! Ja selv hvis du har er invalid eller lider af en sygdom der gør du skiller dig ud eller måske ikke kan arbejde, så bliver du stadig taget godt af! Det er fantastisk at et lille land som Danmark med 5,5 millioner indbyggere kan bevare så et godt samfund. Og de stærkeste bærer vores tungeste byrder. 40% af vores skattepenge går til socialbeskyttelse. Samt 15% til sundhedsvæsnet, offentlige tjenester og undervisning. Staten er indrettet fint,

Vores velfærdsmodel bygger på en såkaldt "blandingsøkonomi" mellem den socialistiske planøkonomi, hvor staten styrer udbuddet af varer og den liberalistiske markedsøkonomi. Ganske vist deler modellen socialismens værdier som f.eks. fællesskab, lighed og solidaritet med de svageste i samfundet, men vi fastholder samtidig det liberale marked som en grundlæggende drivkraft, når det kommer til produktion af varer. Staten spiller en langt mere stor rolle end under den liberale velfærdsmodel. Den offentlige sektor giver gratis serviceydelser til rådighed for borgerne f.eks. uddannelse, kontanthjælp, Efterløn, børnebidrag, pension osv.. Der tages hensyn til arbejdsløshed og andre former for problemer. De sociale ydelser er for alle og ikke selektive, således at retten til ydelsen er ens for alle uanset indkomst. Jeg syntes dog godt at man spare på nogle punkter.


Brugbart svar (0)

Svar #3
22. november 2013 af Froberger (Slettet)

Ja, fint, budskabet er blevet meget mere klart i denne version af teksten, og fremstillingen virker mere helstøbt. Nu holder du fast i den "røde tråd", mens du før skiftede frem og tilbage mellem røde og liberale synspunkter. Men i slutningen skal du skære hovedsynspunktet ud i pap, ikke bløde det op. Du kan fx flytte den første sætning ned og bruge den som afslutning (husk dog at skrive "synes", ikke "syntes". "syntes" er datid).


Skriv et svar til: Læserbrev om velfærden i Danmark

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.