Tidsforlængelse forårsaget af gravitation

Jeg vil gerne have en kommentar, til om min forståelse af tidsforlængelse, forårsaget af et tyngdefelt, holder:

Der er et meget stærkt tyngdefelt. Dette stammer fra et sort hul. Der er 2 personer: A som står langt væk fra denne felt, og B som står stille nær det sorte hul, ergo stærkt påvirket af gravitationen fra et sort hul (nu undlader vi at se på at han går i kredsløb eller rives over).

Et tyngdefelt krummer og strækker rumtiden - dvs. enhver påvirkning af rummet, påvirker tiden, idet de er forenet i den såkaldte rumtid. Siden B står tæt på det sorte hul, vil rummet omkring ham være strukket ud. Nu begynder B at bevæge sig. For A ser det ud som om at B bevæger sig meget langsom. det skyldes rummets forlængelse og einsteins 1. postulat:

"Lysets hastighed er den samme for alle intertialsystemer (systemer med konstant fart)"

Dvs. at siden rummet er strukket ud (dvs. at lyset skal tilbagelægge en længere strækning), men lyset ikke kan bevæge sig hurtigerer end den gøre, så må tiden gå langsommere for A, for at einsteins 1. postulat skal kunne have grobund.

Har jeg fat i det rigtige? Rettelser er meget velkomne :)