Matematik
Mundtlig matematik A
Hej alle!
Jeg står og skal til eksamen i matematik på mandag, og har ærlig talt lidt svært ved at se 'hvor meget' man skal have med i hver besvarelse af spørgsmålene, og hvordan man skal gå frem og have en 'rød tråd'.
Jeg har lavet dispositioner osv. over, hvilke formler og beviser jeg skal igennem for hvert spørgsmål, men mangler 'lidt ekstra', da det lød som om min lærer mente, man skulle sige meget mere, end blot besvare det, der står i spørgsmålene - så jeg ville høre, om der er nogen, der ligger inde med nogle gode noter til nogle af disse emner, evt. nogle dispositioner til mundtlig eksamen med formler, hvad de vil gennemgå osv. Det ville være fedt at have det fra en anden vinkel, evt. få nogle ekstra ting med :-)
Hvis I har gode råd til de forskellige ting, er jeg også åben for input!!
Jeg har vedhæftet spørgsmålene, så I kan se, hvilke emner, det drejer sig om.
Tak på forhånd.
Mvh. Stefanie
Svar #1
28. november 2013 af RachaelN (Slettet)
Mener, der er en del, der har uploadet deres dispositioner herinde, da opgaveformuleringerne er ret standardopgaver :-) Det vigtigste er, at du besvarer spørgsmålene. Har styr på emnet, kan dine beviser, men det er da klart, at lærer eller censor vil spørge ud over det felt, dit spørgsmål hører under, hvis du har udtømt dit spørgsmål for at tjekke at du rent faktisk kan pensum. Det er vist ret normalt. Man kan ikke bare give en elev med matematik på A-niveau 12 hvis blot vedkommende kan finde ud af at definere differentialkvotienten, hvis ikke vedkommende kan se sammenhængen mellem integralregning og differentialregning eller hvis vedkommende ikke kan overskue differentialligninger i den sammenhæng, og jeg tror det er lidt det, din lærer hentyder til. Man skal jo kunne pensum. :-)
Svar #2
28. november 2013 af stefanie24 (Slettet)
#1 Det er jo det, hvor bredt et felt, min lærer synes, jeg bør have :-). Desuden synes jeg, det er svært at se forskellen fra B til A-niveau, da mange af spørgsmålene jo er B-niveau-stof.
Skriv et svar til: Mundtlig matematik A
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
