Hvor lang kan en dag blive?

Er det fra solopgang til sol nedgang ?   Hvorhenne ?

En dag kan blive 24 timer lang ( døgnets længde )  indenfor polarcirklerne. Her går solen aldrig ned på visse tider af året.

Man kan så regne ud, hvor mange dage i træk, man konstant kan se solen på nordpolen, men der er her tale om adskillige måneder, og "dagens længde" bliver, målt på denne måde, så langt mere end 25 timer.

Måske tænkes der på de spidsfindigheder, der indtræffer i forbindelse med overgang fra sommertid til vintertid. Den søndag i efteråret, hvor overgangen finder sted, vil teknisk set vare 25 timer.

#2:  Det er for "langt ude", og bestemt ikke teknisk.

Det er da i allerhøjeste grad en kalenderteknisk detalje.

Dagens længde afhænger af stedets geografiske bredde og Solens deklination.
Der er da et spænd fra 0 timer til 24 timer middelsoltid.
(Her er ikke taget sommertid i betragtning.)

#4:  Kalenderteknik ?  Hvis solen står op den 28. februar, og det er skudår ( indføjelse af 29. februar ), varer det da ikke 48 timer førend solen står op igen ( 1. marts ), teknisk set. Det er en kalendermæssig forordning.

Teknik står for mig som noget man kan regne på. At skuddagen falder d. 29. februar er da ikke noget man kan regne ud. Det er noget man har vedtaget ( utilregneligt ).

# 0
Hvis vi flyver mod vest, og er 1 time om at passere 15 længdekredse, vil tiden tilsyneladende stå stille.
Da bliver dagen  m e g e t  lang.

#6

I et skudår er det faktisk den 24. februar, der er skuddagen; det er så en anden kalenderteknisk detalje, men det har ikke noget med dagens længde at gøre, eftersom der jo er tale om en ekstra dag. Der er ganske præcise regler for, hvornår det er skudår; det er bestemt ikke utilregneligt.

#8:  Præcise regler behøver man ikke at regne på, dem kan man nøjes med at læse og rette ind efter ( eller lade være ).

Modsat kan du ikke læse regler for hvad  ₀∫^2π(√45•ln(t)) dt  er, det må du regne ud.

Sådan skelner jeg altså mellem teknik (beregning ) og regler.

# 0
Hvor har du de ca. 25 timer fra?
Er du sikker på, det ikke er sætternissen, der har været på spil?

Det er her i Danmark at den længste dag kan blive 25 timer, men jeg kan ikke forklare hvorfor, det er det der er mit problem.

Der er lidt forklaring her:

http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2013/6/fredag-er-aarets-laengste-dag/

Altså:  17timer, 33minutter.

Denne tid kan måske ændre sig fra år til år, men ikke mange sekunder.

#11

Overvej forklaringen i #2

#13:  Hvor gerne du end vil, nytter det ikke.

Overgang til vintertid, sker omkring jævndøgn ( døgnets dagens længde ≈ 12 timer ).

12 + 1 time < 17 timer.

# 14
Overgang fra normaltid til sommertid sker den sidste søndag i marts.
Overgang fra sommertid til normaltid sker den sidste søndag i oktober,
et godt stykke senere end efterårsjævndøgn.
# 0
Du må definere, hvad du forstår ved "en dag".

I øvrigt synes jeg, at diskussionen er ved at ligne den i Erasmus Montanus,
om Jorden er flak som en pandekage.

 

# 0
Sommertid er en kunstig foranstaltning, som i sin tid blev indført for at spare energi til elektrisk lys.
Sommertid eksisterer ikke i astronomiens verden. En hel omdrejning af Jorden om sig selv er grundlaget for at lade en dag, et soldøgn, være på 24 timer*. Jorden drejer jo ikke langsommere ved indførelsen af sommertid.
__________________
*  i middel.