Kemi

Syrernes ledningsevne

16. december 2013 af thesimonf (Slettet) - Niveau: C-niveau

Hejsa, 

Jeg har lige lavet et forsøg hvor jeg sætter et elektrolysekar, lampefatning, amperemeter og strømkilde i serieforbindelse.

Det er for at måle forskellen på hvor stærke og svage nogle syrer er.

Nogle syrer er mere ioniseret end andre.

Men jeg er i tvivl om mine resultater.

Og jeg er faktisk i tvivl om hvorfor jeg gør som jeg gør.

Jeg sender 6V igennem. Men allerede derefter forstår jeg ikke hvorfor jeg måler med et amperemeter, i stedet for et voltmeter? Burde det ikke være sådan at jeg kunne se hvor meget at volten der gik tabt i min serie? Hvorfor ser jeg på ampere?

Tak.


Brugbart svar (0)

Svar #1
17. december 2013 af mathon

For en påtrykt konstant spænding
vil - i flere forsøg - antallet af H3O+, der pr. sek. bevæger sig gennem et enhedsareal vinkelret på den elektriske feltretning afhænge af koncentrationen af H3O+ og dermed af syrens ioniseringsgrad.

Nu er det ikke praktisk gennemførligt at tælle antallet af H3O+, der pr. sek. bevæger sig gennem et enhedsareal, men da hver H3O+ er bærer af en enhedsladning, kan den samlede ladning pr sek - som er identisk med strømstyrken - måles.

Strømstyrken eller ledningsevnen - ladningen gennem et tværsnitsenhedsareal -  er altså et udtryk for syrens ioniseringsgrad.


Brugbart svar (0)

Svar #2
17. december 2013 af mathon

ledningsevnen - ladningen pr tid gennem et tværsnitsenhedsareal


Skriv et svar til: Syrernes ledningsevne

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.