Gener

Håber dette kan hjælpe dig

Alle levende organismer har DNA(cellernes arvemateriale. DNA består af molekyler, som er bundet sammen i lange kæder)

I Eukaryote celler er der en kerne, inden i kernen ligger DNA'er. De er sat sammen af en række baser. Der er 4 forskellige slags baser A, T, C og G

DNA er arvematerialet. Det vil sige, at DNA'et indeholder en masse information om, hvorledes cellen skal se ud og hvilke funktioner, den skal udføre.

Rækkefølgerne i baserne er afgørende. En æggede tvillinger har nøjagtig den samme rækkefølge af baser. Søskende har en rækkefølge, der ligner hinanden, dog ikke ens. Derfor er det let at se, hvem der er i famile med hinanden. De ligner hinanden meget.

Mennesket har 46 kromosomer. Man deler dem op i par, fordi der er kopier af dem alle sammen. Der er således 23 par

Det ene par er kønskromosomerne(de kromosomer som bestemmer om, man er en dreng eller en pige) Hos manden er kønskromosomerne ikke ens, (XY) Hos kvinderne er de ens (XX)

Noget af vores DNA koder for protein. Rækkefølgen af de små molekyler i DNA'et bestemmer rækkefølgen af aminosyrer i proteinet. Et stykke DNA, som koder for noget helt bestemt kaldes et gen.

F.eks. er der gener, som koder for farvestof. De bestemmer, om man er lyshåret eller mørkhåret. Hos nogle mennesker er disse gener gået i stykker. Derfor er de albinoer.

Der er også gener som koder for vigtige protein f.eks. hæboglobin. Hæmoglobin er et protein i blodcellerne. De sørger for transporten af ilt rundt i blodet. Hvis dette ikke virker ordentligt, kan man dø. 

De fleste gange kan cellen selv reparere DNA, når det går i stykker.