Kemi

Dobbeltbestemmelse?

25. januar 2014 af hjælppppmigt (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hvad betyder det når man laver en dobbeltbestemmelse & Hvad er en dobbeltbestemmelse??? 

Kan simpelthen ikke finde noget om det, hverken i min bog eller på nettet. Håber derfor, at der er nogle venlige sjæle, som eventuelt vil hjælpe.


Brugbart svar (0)

Svar #1
26. januar 2014 af Kenn1h (Slettet)

Det betyder at man foretager to målinger (pH, absorbans eller hvad det nu måtte være) på samme prøve, for at se om den værdi man får er repræsentativ, og dermed om man kan stole på resultatet. Som regel tager man gennemsnittet af de to værdier til videre beregninger.

Hvis man kun lavede en prøvemåling og den af en eller anden grund blev analyseret forkert (fx fordi man brugte en forkert fortynding) ville man ikke opdage det men basere sine videre iagtagelser på et forkert resultat.

Hvis man måler to (eller evt flere) gange på samme prøvemateriale og får samme eller næsten samme værdi er der en god chance for at man kan stole på resultatet. Får man to væsentlig forskellige resultater er der formentlig noget galt med en af prøverne og en ny analyse vil efterfølgende kunne afsløre den sande værdi.

Fx; der måles en absorbans på en fortynding af samme væske to gange og man får resultaterne 0,850 og 1,340. Herefter måler man igen og får 1,350 og kan hermed konstatere at den sande værdi ligger omkring 1,345 og at der formentlig var sket en fortyndingsfejl i den prøve der gav 0,850.


Skriv et svar til: Dobbeltbestemmelse?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.