Jeg ser nu i nat (digt) analyse / fortolkning

Nogen, der kan hjælpe med at fortolke/analysere strofe to og tre? Der er tale om digtet ''Jeg ser nu i nat'' af Morten Nielsen.

Jeg ser nu i Nat, at hans udstrakte Haand

er rede til stille

at skille Støv og Aand.

Et Snit og lidt Blods Dryppen draabevis ned

– synk ned og bliv væk

i den store Søvns Fred.

Intet er mistet. Ingen har kaldt.

Lig stille – et Suk –

det er ude med alt,

det, der er hændt dig, og det, der skal ske.

Nu sner det med Mørke

og stilner med Sne.

– – Det hvisker i Hjertet, besværligt og hedt:

Du svigter for meget,

du har bragt mig for lidt.

Saa hvisker det angst: Ufuldbyrdet, forladt,

staar din Skæbne tilbage,

hvis du gaar nu i Nat.

Du skal vokse og blomstre og sætte dine Frø.

Du er endnu for ringe til at dø.

Vil gerne høre jeres bud. På forhånd tak.