Studievalg og videregående studie

Dispensation kvote 2 medicin SDU

25. februar 2014 af Memina123 (Slettet)

Hej jer derude !

Jeg er 3.g'er og vi skal til at søge ind på kvote 2 snart - senest 15. marts - Problemet er, at jeg her fortiden har et lavere snit end 6,0, hvilket er kravet for at søge ind. Jeg ringede ind til dem i dag for at høre nærmere, de sagde jeg skulle søge dispensation. - Jeg har alle fagende der skal til for at søge ind, så jeg skal ikke supplere noget som helst. Men jeg har ikke afsluttet alle mine fag endnu ..

Når jeg går ind på deres hjemmeside:

Medicin og Klinisk Biomekanik:

Du skal selv skrive en dispensationsansøgning på ca. 1 A4-side og vedlægge relevante bilag.

Følgende forhold har betydning for vurderingen af dispensationsansøgninger:

1. Særlige forhold i forbindelse med adgangsgivende eksamen. Særlige forhold kan være fysisk handicap, længerevarende sygdom,   ord- eller talblindhed eller dødsfald i nærmeste familie.

2. Opnåelse af den nødvendige studiekompetence på anden vis:
    A) fx hvis ansøgeren har en sundhedsfaglig baggrund eller anden type bacheloruddannelse
    B) fx hvis ansøgeren har suppleret i flere af de specifikke adgangskrav (Dansk A, Engelsk B, Matematik A, Kemi B og Fysik B)       med gode resultater.

3. Det er muligt at give en betinget dispensation, hvis ansøgeren er i gang med at supplere, men der ikke kan gives dispensation med en af ovenstående begrundelser.

Begrundelsen for at give betinget dispensation er, at det vurderes, at ansøgeren er i gang med at forbedre sin studiekompetence tilstrækkeligt ved at supplere i et eller flere af de specifikke adgangskrav.


Der er altid tale om en helhedsvurdering af ansøgeren.

Ansøgning om dispensation kan indsendes forud for ansøgning om optagelse eller sammen med ansøgningsskemaet. Indsender du din ansøgning inden 1. februar, kan du forvente svar inden for en måned og få en såkaldt forhåndsgodkendelse. Sender du først dispensationsansøgningen efter 1. februar vil den blive vurderet samtidig med din formelle ansøgning efter ansøgningsfristen 15. marts. Dispensationsansøgningen kan sendes per mail til [email protected]. Indsender du den sammen med ansøgningsskemaet, kan du uploade den på www.optagelse.dk.

 Kan i hjælpe mig, hvad skal jeg gøre?


Brugbart svar (1)

Svar #1
26. februar 2014 af LarsJensen0 (Slettet)

Hej,

Ud fra det oplyste: Du skal skrive en ansøgning om dispensation. Du skal begrunde hvorfor du gerne vil have dispensation. Du kan af deres hjemmeside læse, hvad de lægger vægt på når de vurderer dispensationsansøgningen. Skriv hvorfor du mener at du opfylder dem. Vedlæg meget gerne dokumentation på at det du skriver er rigtigt.

Ud fra det oplyste, passer din situation (at du for tiden har et gennemsnit på under 6,0), ikke rigtigt med nogen af de tre punkter de oplyser; derfor må du enten argumentere for at du søger dispensation for punkt 3 (dvs. at din situation er analog med den, husk argumenter/dokumentation), eller også har du fået forkert vejledning. Har du mulighed for at eftersende dokumentation på et senere tidspunkt? Det kan være det rigtige at gøre.

Hilsen Lars


Skriv et svar til: Dispensation kvote 2 medicin SDU

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.