Matematik
"logisk og" eller "logisk eller"
Hvis et andengradspolynomium har to løsninger, skal der så stå
x = r1 ∨ x = r2
eller
x = r1 ∧ x = r2
????
Tak på forhånd!
Svar #1
25. februar 2014 af Andersen11 (Slettet)
Det skal være
x = r1 ∨ x = r2
Udsagnet
x = r1 ∧ x = r2
har jo kun en ikke-tom løsningsmængde, hvis r1 = r2 .
Svar #3
25. februar 2014 af SuneChr
Det sammensatte udsagn:
x = r1 ∨ x = r2
svarer til
den sammensatte mængde:
x ∈ ( { r1 } ∪ { r2 } )
som er ækvivalent med:
x ∈ { r1 , r2 }
Svar #4
26. februar 2014 af Alex4 (Slettet)
En lille uddybelse:
Logisk og kræver at begge kriterier er opfyldt. A og B. Dvs. at hvis du skriver det med ∧ så mener du at ligningen for dit polynomium er sand når x = r1 samtidig med at x = r2, hvilket som nævnt tidligere, kun kan lade sig gøre når r1 = r2
Hvis du bruger et logisk eller betyder det at ligningen er sand når mindst det ene af de to kriterier er opfyldt. Hvilket giver mening i denne her sammenhæng, da x kun behøver være den ene af de to værdier.
Skriv et svar til: "logisk og" eller "logisk eller"
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
