Kommentarer til Studieportalen.dk

Dårlig overskrift!

06. december 2005 af zjoz
Jeg er efterhånden ved at være godt træt af at oplæg med overskrifter som "Haster", "Hjælp" eller "Hjælp til oversættelse! HASTER". Jeg begyndte at hjælpe med lektier herinde på studieportalen for 7 dage siden, og jeg har allerede set 15-20 tråde, der har haft overskrifter, som har mindet om ovenstående.
Jeg foreslår, at Moderatorene sletter disse tråde med det samme, indtil brugerne har lært at bruge en passende overskrift!

Brugbart svar (2)

Svar #1
06. december 2005 af Malfoy (Slettet)

RIGTIG FLOT ide!

Brugbart svar (2)

Svar #2
07. december 2005 af Epsilon (Slettet)

Jeg tvivler på, om moderatorerne har i sinde konsekvent at støvsuge SP for den slags indlæg, indtil de brugere, der er tale om, har fattet hentydningen. Men man har lov at håbe, hvis det er, hvad der skal til.

Ærligt talt er det egentlig utroligt, at det er kommet dertil; det er jo ikke fordi, brugerne ikke bliver gjort opmærksom på 'spillereglerne' inden oprettelse af nye indlæg. Gentagne opfordringer fra de øvrige brugere herinde har desværre heller ikke hjulpet stort.

Om det skyldes uopmærksomhed, mangel på forståelse eller bare ren og skær dumhed, tja, døm selv. I hvert fald er sidstnævnte efterhånden nærliggende i en sådan grad, at man fristes til at spørge:

"Hvor svært ka' det være!?"

//Epsilon

Svar #3
07. december 2005 af zjoz

#2 På den ene side tænkte jeg ikke på at få hele SP ryddet op. Nærmere fremtidige indlæg.
MEN på den anden side, nu hvor du nævner alle indlæg med dårlig overskrift, så ville det da være oplagt og en rigtig god idé i følge indlægget om "hastighed på SP".
Jeg har også selv lagt mærke til, at det tager en evighed at opdatere her på siden.

Brugbart svar (2)

Svar #4
07. december 2005 af Epsilon (Slettet)

Indtil videre har decideret sletning af indlæg ej heller været mulig; formentlig fordi det ville ødelægge strukturen. Måske bliver det ændret i den næste version.

Moderatorerne har kunnet låse trådene for yderligere indlæg, og det er den praksis over for fremtidige indlæg med upassende overskrifter, hvortil der refereres i #2.

//Epsilon

Brugbart svar (2)

Svar #5
07. december 2005 af Moderatoren

eryey

Brugbart svar (2)

Svar #6
07. december 2005 af Moderatoren

#4

Det er faktisk muligt for os at slette indlæg!


- Har ikke i sinde at begynde at lukke alle tråde med dårlige overskrifter!

Brugbart svar (2)

Svar #7
07. december 2005 af Peden (Slettet)

#0:
Selvjustits er langt bedre på dette område.

Hvis i der hjælper med lektier bare lader være med at svare, så skal spørgsmålsstilleren nok lære det.

Nu har jeg været moderator og hjulpet med lektier herinde i flere år, og den taktik har vist sig bedst. Ignorer dumme indlæg, og hjælp kun dem der gør noget ud af deres spørgsmål.

Brugbart svar (2)

Svar #8
07. december 2005 af SomeOneMore (Slettet)

Det er rigtig dårligt med de mange dumme overskrifter, som jeg også selv skrev i en tråd for noget tid siden.

Men jeg kan kun erklære mig enig i #7, selvjustits skal der til. Hvis der sidder et antal moderatorer og skal konsentrere sig om at lukke utallige nye tråde, vil det let kunne blive opfattet som en overflade-censur, hvor studi.dk vil fremstå som en selvintereseret "organisation", hvor alt skal gå efter ét (moderatorenes) hoved.

Så jeg vil fortsætte med mit forsøg på at holde mig ude af tråde, hvor jeg finder overskriften dårlig, og ligeledes opfordre i andre til det samme. Der er ingen der siger det skal være en perfekt udelukkelse af hjælp i de tråde, men jo flere vi kan ignorerer af dem, jo bedre et resultat kan det vel give...

Brugbart svar (2)

Svar #9
26. januar 2006 af Otzen (Slettet)

Jeg er fuldkommen enig med dig i, at det er nogen irriterende overskrifter. For langt de flestes vedkommende kommer hjælpen inden for meget kort tid alligevel. Jeg har selv oprettet et indlæg, som jeg faktisk ikke forventede at få svar på, men allerede to timer senere, var der et brugbart svar til mig.

Jeg hjælper selv andre herinde, da jeg mener, det kun er rimeligt, hvis jeg selv gerne vil have hjælp. Men jeg går altid udenom overskrifter som dem, du nævner, da jeg hurtigere og nemmere kan finde noget, jeg kan hjælpe med, og som er interessant, hvis overskriften fortæller om, hvad problemet er.

Brugbart svar (2)

Svar #10
08. juni 2006 af Blackbirdy (Slettet)

Folk skriver haster osv. fordi det tager så voldsomt langt tid at få et svar... jeg har selv oplevet det, at man lige hurtig har brug for et svar men man skal vente i timesvis før der er en der gider at bruge lige 2 minutter på ens spørgsmål.

Samtidigt så har jeg lagt mærke til at et forum som Kemi og Historie, da får man man hurtig svar men de andre (dem jeg nu har brugt), der går tit virkelig langt tid før man får et svar.. om det så er fordi lektieguruerne ikke er logget på eller hvad der skyldes det, kan jeg ikke sige med sikkert. Men tit og ofte er overskriften med til at hjælpe en med at få et svar... og især nu eksamens tid osv, så er folk stresset og vil bare gerne hurtig komme videre med læsning og derfor har brug for et hurtig svar..

Brugbart svar (2)

Svar #11
08. juni 2006 af SomeOneMore (Slettet)

#10 - du har fejl :)

HASTER gør ikke, at man hurtigere får hjælp. Du kan jo ikke få hjælp før de brugere der kan hjælpe dig er logget ind, og de logger jo ikke tidligere ind, bare fordi du skriver haster. De får heller ikke hurtigere øje på det.

Samtidig har det en stor ubrugelig funktion i forumet, når man noget tid senere søger på et emne, og så 3 ud af 4 overskrifter hed Haster eller hjælp. Så kan det godt tage noget tid at finde den bedste tråd for ens problem, hvis man overhovedet finder dem blandt de sjuskede overskrifter

Brugbart svar (2)

Svar #12
08. juni 2006 af sølvskål (Slettet)

Jeg synes selvfølgelig overskriften skal være ledende, men ligefrem at slette dem synes jeg er for meget.

#0 Du kan jo bare lade være med at kigge på dem så.

Brugbart svar (2)

Svar #13
08. juni 2006 af Waterhouse (Slettet)

#10: Jeg kigger generelt de nyeste indlæg igennem i de tråde, hvor faget er et jeg mener at kunne hjælpe i - ligegyldigt hvad overskriften er. At overskriften er "haster!" eller lignende hjælper udelukkende med at gøre mig irriteret på den bruger, der ikke kunne finde ud af lave en sigende overskrift..

Brugbart svar (2)

Svar #14
08. juni 2006 af Blackbirdy (Slettet)

# 11

Jeg ved jo godt at man ikke får et hurtigere svar ved at skrive HASTER... men det er folks håb om at deres indlæg vil blive set..... og når man virkelig sidder fast i et eller andet tekst så vil man gøre alt for at kunne komme videre... jeg giver dig ret i at der er alt for mange sjuskede overskrifter men folk er altså bare desperate... ;)

Brugbart svar (2)

Svar #15
08. juni 2006 af sølvskål (Slettet)

#14
Det vil jeg give dig 100% ret i!

Brugbart svar (2)

Svar #16
08. juni 2006 af fixer (Slettet)

For mit eget vedkommende svarer jeg _aldrig_ på spørgsmål med tåbelig overskrift. Undtagelsen er, hvis jeg mener spørgsmålet har generel interesse, eller hvis jeg kan se, de andre svar ikke er korrekte.

At skrive tåbeligheder såsom "haster", "spørgsmål", "Hjææælp" el. lign. er efter min mening direkte diskvalificerende idet jeg oplever det som en fornedring af det _frivillige_ arbejde folk gør med at hjælpe. Det er frivilligt om, hvornår og hvem man vil hjælpe og der er ingen der sidder på pinde 24-7 for netop at svare på dit spørgsmål. At der rent faktisk er folk, der tror hjælpen skal komme øjeblikketligt, fremgår tydeligt af at trådejeren selv efter få minutter genopfrisker tråden med kommentarer som "cmon", "Ingen?", "Pleeeease" etc.

Efter at have set hundredevis af sådanne elendige overskrifter når irritationen et niveau, hvor man simpelthen ikke gider beskæftige sig med dem. At skrive en skodoverskrift er at skyde sig selv i foden: man udelukker sig selv fra at få hjælp fra visse brugere.

Det samme gør ufuldstændige spørgsmål, hvor der mangler oplysninger, eller hvor spørgsmålet er som taget ud af en privat tankerække som vi andre formentlig via clairvoyance og krystalkugler skal gætte os til betydningen af.

Brugbart svar (2)

Svar #17
08. juni 2006 af Blackbirdy (Slettet)

sys du ikke at du er måske lidt for hård? Giver dig ret i at der er nogen som udnytter systemet men derfor behøver ikke alle være idioter... desuden vi kan ikke allsammen være kloge for så havde slet ikke brug for denne side.. folk spørger fordi de har brug for hjælp og det er pænt af andre der så svarer tilbage... men derfor skal man ikke blive helt overlegen bare fordi man er istand til at svare på et spørgsmål eller to.... som en anden sagde, hvis der generer jer så meget så lad være med at gå in på de indlæg.. mere er der vist ikke at sige om det =/

Brugbart svar (2)

Svar #18
08. juni 2006 af Deschain (Slettet)

Jeg prøver så vidt muligt også at ignorere indlæg med dårlige overskrifter.
Men, som #16 også påpeger, er det ikke kun de intetsigende overskrifter, der er et problem. Der er ikke noget mere irriterende, end når folk opdaterer deres tråd hver halve time..hvis der ikke bliver svaret, er det nok fordi de folk, der har den rigtige viden, ikke er online. Det er ens eget problem, hvis tingene virkelig HASTER så meget - man kunne jo bare have postet et indlæg i god tid.

Brugbart svar (2)

Svar #19
08. juni 2006 af fixer (Slettet)

Nej det synes jeg ikke jeg er. Jeg har aldrig påstået at folk er idioter eller at de ikke spørger for at få hjælp. Det er ikke fair at ændre mit indlæg for dernæst at kritisere det ændrede.

Og jo, der er mere at sige om den sag. Det har været på tale, at oprette filtre så man kan tilføje brugere, kvaliteten af hvis indlæg man ikke er tilfreds med. Det kan jeg kun støtte.

Brugbart svar (1)

Svar #20
08. juni 2006 af Blackbirdy (Slettet)

Det mener du da bare ikke, gør du?... dvs. at de kloge komme så til at hjælpe KUN de kloge, for åbenbart er det kun dem der kan finde ud af at skrive et passende indlæg... og så de mindre kloge må hjælpe resten?... Det var da chokerende.... men hey hvis det er din holdning så være fred med det..

Forrige 1 2 Næste

Der er 25 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.