Kemi

Carbonmonoxid i cigaretrøg

21. januar 2006 af Mania__RtS (Slettet)
En cigaret tændes og fastgøres til en glassprøjte. Stemplet trækkes ud hvorefter der opsamles 500 mL cigaretrøg i spræjten ved 1,00 bar og 30 grader. De 500 mL blæses derefter igennem et glas med 100 mL I2O5 i ethanol. Opløsningens farve ændres fra farveløs til brun efterhånden som røgen blæses igennem da der dannes I2 ifølge reaktionsskemaet:
5CO + I2O5 -> 5CO2 + I2
Man kan regne med at al CO i røgen har reageret med I2O5. Efter gennemblæsningen måles absorbansen af opløsningen til 0,69.

Opgaven lyder så: Beregn indholdet (i vol.%)af CO i cigaretrøgen.

Hvordan skal dette beregnes???

På forhånd tusind tak

Brugbart svar (0)

Svar #1
21. januar 2006 af IBM (Slettet)

Hvis du har bestemt ekstinktionskoeffienten for I2 i ethanol og kender kuvettebredden, kan du udfra absorbansen efter gennemledning bestemme koncentrationen af I2 af Lambert-Beers lov.
Derefter kan du bestemme stofmængden af dannet I2, idet du har voluminet af den vandige opløsning. Jf. reaktionen reagerer CO og I2O5 og danner I2 i forholdet 5:1, dvs. der dannes 1/5 så meget I2, som der er CO til at starte med. Stofmængden af CO i de 500mL røg må derfor være 1/5*n(I2). Af idealgasligningen kan du så bestemme, hvor meget en sådan stofmængde CO fylder. vol(%) kan da bestemmes som:

(V(CO,0,500L)/0,500L)*100%

Svar #2
22. januar 2006 af Mania__RtS (Slettet)

Mange tak. Det var en stor hjælp.

Brugbart svar (0)

Svar #3
09. december 2007 af medina (Slettet)

Har lige et sprøgsmål til ovenstående: "reaktionen reagerer CO og I2O5 og danner I2 i forholdet 5:1, dvs. der dannes 1/5 så meget I2, som der er CO til at starte med. Stofmængden af CO i de 500mL røg må derfor være 1/5*n(I2)." stofmængden af CO burde da beregnes som 5*n(I2), når CO og I2O5 reagerer i forholdet 5:1?

Skriv et svar til: Carbonmonoxid i cigaretrøg

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.