Studievalg og videregående studie

Matematik på universitet(DTU,KU)

23. januar 2006 af sontas (Slettet)
Jeg har står og skal vælge studie, men jeg er faktisk lidt i vildrede. Min force er klart indenfor fysik og matematik, men jeg ved ikke helt hvilken videregående uddannelse, der passer mig. Jeg har set, at DTU har en matematikuddannelse (mat og teknologi) og jeg undrer mig egentlig over hvad forskellen er mellem denne og matematik på KU, udover DTUs udgave nok fokuserer mere på det praktiske. Jeg er ikke interesseret i at blive underviser og vil gerne ud i erhvervslivet, derfor er aktuar også en mulighed, selvom jeg har hørt talrige skrøner om hvor kedeligt dette studium er. Jeg er ikke interesseret i eksperimentalfysik, og derfor er det mest det teoretiske aspekt (matematiske-modeller), der interesserer mig indenfor fysikken.

Brugbart svar (0)

Svar #1
23. januar 2006 af slettet_bruger (Slettet)

Jeg er interesseret i Mat-Øk og Aktuar på KU. Hvis nogle læser på eller har erfaringer med et af disse må de meget gerne poste i herværende tråd.

Brugbart svar (0)

Svar #2
29. januar 2006 af 404error (Slettet)

Studiet på DTU er en ingeniøruddannelse, hvilket traditionelt giver anledning til en langt mere anvendelsesorienteret tilgang til matematik. De matematiske metoder i sig selv bliver målet - snarere end vejen til dem. Hvis det ikke generer dig, er det et godt valg af uddannelse. Hvis du derimod forlanger solide argumenter og ikke alt for meget 'håndvifteri', bør du nok vælge en anden vej.

Andre uddannelser, som ligger tættere op ad matematik, men med mere varierede jobmuligheder, er statistik- eller aktuaruddannelsen. De er nært beslægtede, om end jeg vil vove at påstå, at man har bredere valgmuligheder som statistiker, hvor man sagtens kan lægge et betydeligt element af forsikringsmatematik i sin uddannelse. Statistik kan i øvrigt klart anbefales. Her har man rig lejlighed for at engagere sig i andre fagområders fremmeste problemstillinger (kemi, biologi, fysik etc), men med rigeligt tung teori til når man er i det hjørne. Og så skader det naturligvis heller ikke, at jobmulighederne er rigtig gode.

Svar #3
31. januar 2006 af sontas (Slettet)

#2 Jeg siger mange tak for svaret!

Brugbart svar (0)

Svar #4
01. februar 2006 af fixer (Slettet)

Kontakt relevante institutter på de to uddannelsesinstitutioner. De er i regelen meget villige til at fortælle om mulighederne under og efter uddannelsen.

Skriv et svar til: Matematik på universitet(DTU,KU)

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.