Biologi

Afstemme fotosyntesen

06. april 2006 af SKH (Slettet)
Hej jeg er ved at forberede mig til eksamen i Natur og teknik og vil i den forbindelse høre om nogen kan hjælpe mig med den kemiske reaktion for fotosyntesen som er:
6H2O + 6CO2 + lys → C6H12O6 (glukose) + 6O2

Hvordan afstemmer man den? På en nem og forståelig måde.
Det sammen med respirationen.

Er der nogle der kan forklare mig det?

Brugbart svar (0)

Svar #1
11. april 2006 af MajorMIE (Slettet)

Den er da afstemt ? :|

Brugbart svar (1)

Svar #2
11. april 2006 af Dust (Slettet)

Jeg går ud fra, at du starter med vand, ilt, sukker og CO2:

H2O + CO2 -> C6H12O6 + O2

Det letteste er nu at tage fat på det grundstof, som optræder færrest gange - det vil sige C eller H, der hver optræder en gang på hver side af linjen. Jeg vælger C.

Der er 6 C'er på højre side, så for at det skal passe, skal der også være 6 C'er på venstre side. Derfor skal der stå 6 CO2.

Nu kigger vi på H. Der er 12 H'er på højre side, og det skal der også være på venstre. Hvert vandmolekyle bidrager med 2 H'er - derfor skal der være 6 H2O.

Til sidst kigger vi på O. Det optræder i alle fire stoffer, men vi kan ændre på mængden af O2 uden at ændre på mængden af C eller H. Derfor kan vi bruge O2 til at lave den sidste afstemning. Hvis vi tæller, kan vi se at der er (6x1 + 6x2) 18 O'er på venstre side, og det skal der også være på højre. På højre side bruger vi allerede 6 O'er, så de sidste 12 skal komme fra O2 - det vil sige 6 O2.
Ialt:

6 H2O + 6 CO2 -> C6H12O6 + 6 O2

For at være helt sikker kan man lige tælle. Venstre side: 6 C, 12 H, 18 O
Højre side: 6 C, 12 H, 18 O.

Respirationen virker på akkurat samme måde, bortset fra at pilen vender omvendt, og at der frigives energi, hvor der bindes energi ved fotosyntese.

Svar #3
11. april 2006 af SKH (Slettet)

TYusind tak

Skriv et svar til: Afstemme fotosyntesen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.