Matematik

Retvinklet og ligesidet trekant?

19. april 2006 af Gori (Slettet)
Kan dette lade sig gøre...Står her og fumler med en opgave jeg bare selv mener ikke kan lade sig gøre.

Den vil have mig til at tegne en retvinklet trekant (en af hjørnerne skal være 90 grader)og så skal den i oven købet også være ligesidet (en ligesidet trekant er alle vinkler det samme, 60 grader)

Skal dette være en spøg eller en god gammeldags gåde. Ja jeg aner det ikke og derfor beder jeg jer om hjælp...(mener dog stadig at dette ikke kan lade sig gøre)

På forhånd tak

Mvh. Gori

Brugbart svar (0)

Svar #1
19. april 2006 af jgthb (Slettet)

Er du sikker på, der ikke står ligeBENET? Men hvis der står ligesidet, så nej, det er ikke muligt

Svar #2
19. april 2006 af Gori (Slettet)

Jeg har to opgaver og den ene er med ligebenet og den anden med ligesidet. Den med ligebenet kan jeg godt få til at gå op men den med ligesidet...NOPE

Men det der for mig til at tro at der må være en løsning er at man ikke bare skriver en opgave som ikke kan løses...Hvor tit er man ude for det.

Brugbart svar (0)

Svar #3
19. april 2006 af fixer (Slettet)

Den går ikke i Euklidisk geometri.

Det kan godt lade sig gøre i f.eks. sfærisk geometri. Men det er langt udenfor folkeskolestof.

Svar #4
19. april 2006 af Gori (Slettet)

Altså, hvis du havde mod på at fortælle mig det vil det være SUPER...Så kunne jeg blære mig i skolen...Kun hvis du vil...

Brugbart svar (0)

Svar #5
19. april 2006 af Waterhouse (Slettet)

Hmm, hvis du skal vise det for din klasse, er det letteste næsten at tage en bold (eller noget andet der er kuglerundt), og så tegne en trekant som den på tegningen her:

http://cerebro.xu.edu/math/math147/02f/briggs/strig.gif

Du kan f.eks. tegne det på en globus, hvor det ene hjørne ligger lige på Nordpolen, og de to andre ligger på Ækvator, med en kvart omkreds' mellemrum. På den måde bliver alle tre sider lige lange, og alle tre vinkler 90 grader.

Svar #6
19. april 2006 af Gori (Slettet)

Men hvor er den 90 grader ?

Brugbart svar (0)

Svar #7
19. april 2006 af Waterhouse (Slettet)

Alle tre vinkler vil være halvfems grader, i det de spænder over en kvart cirkel.

Svar #8
19. april 2006 af Gori (Slettet)

Den er jeg ikke helt med på. Når man ser på billedet ser det ud som om den ikke er 90 grader. Men vil man kunne lave en 3D model på en stykke papir. Altså en bold og så lave disse streger vil det være nemt?

Svar #9
19. april 2006 af Gori (Slettet)

Jeg kan simpelthen ikke se hvor alle de 90 grader vinkler er...Har siddet og studeret billedet længe kan bare ikke se hvor.

Men nu da billedet er 3D er der jo flere hjørner så ville det så sige at en 3D trekant har 240 grader i alt?, ligeså har en 2D trekant 180 grader.

Brugbart svar (0)

Svar #10
20. april 2006 af fixer (Slettet)

Vinkelsummen i en (indre) sfærisk trekant er mindst 180 grader og højst 540 grader.

I nævnte trekant er enhvert af trekantens hjørner 90 grader og enhver sidelængde ligeledes 90 grader. I sfærisk trigonometri måles trekanters sidelængder nemlig som vinkeler.

Brugbart svar (0)

Svar #11
20. april 2006 af fixer (Slettet)

vinkeler -> vinkler

Svar #12
20. april 2006 af Gori (Slettet)

Vil lige høre om jeg har forstået det helt. Jeg har lavet en lille illustration for at se om jeg har forstået det. Billedet kan ses her http://peecee.dk/?id=36253

Det skal lige siges at 1,2,3 er spørgsmål

Svar #13
20. april 2006 af Gori (Slettet)

Er der virkelig ingen der kan hjælpe mig. Sku meget gerne bruge det her imorgen...

Skriv et svar til: Retvinklet og ligesidet trekant?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.