HJÆLP...du vil rede mit liv ..:-S

prøv denne hjemmeside:
http://www.dist.dk/~lf/danskkasse/

der er dog ikke noget om film analyse

Hej,

1)Jeg kan godt hjælpe dig med filmanalyse, hvis det er sådan noget med de filmiske virkemidler du tænker på (virkemidler = russisk og amerikans montage....)

2) Jeg kan sagtens hjælp dig her, men jeg er ikke så god til det...

3) dette er jeg heller ikke så god til, men du kan jo starte med at fortælle hvilke digte det drejer sig om...

Bjarkee

ps. er det bestemte digte, reklamer og film du skal have analyseret eller ved du bare ikke hvordan man gør det generelt?

#1 tak for hjemmesiden, men jeg har ikke den der program som analysen bliver åbnet i... synd synd synd :(

programmet de åbnes i er adobe og kan hentes gratis her:

http://www.adobe.com/products/acrobat/readstep2.html

http://www.dist.dk/~lf/danskkasse/digtana.pdf

Hent adobe reader her:
http://www.adobe.com/dk/products/acrobat/readstep2.html

ååhhh...ve virkelig ikk hvordan jeg ska takke dig Danielruhmann...1000000000000000 tak ;)

jaa så er linket der ihvertfald :)

den gider ikke at komme...når jeg trykker på DOWNLOAD så kommer der; siden blev ikke fundet... :((

Hey
Her er en anden hjemmeside hvis det kan være til nogen hjælp...
http://www.textanalyse.dk/

Analysemodel til digte

1. Præsentér digtet:
Forfatter, udgivelsestidspunkt, titel, evt. fra hvilken digtsamling.

2. Formen (herunder forstås den udtryksmåde/fremstilling som digteren har valgt for at formidle indholdet bedst muligt).

a) Digtets topografi / det grafiske præg? Er digtet traditionelt opbygget eller eksperimenteres der med opbygningen? Hvorfor / hvorfor ikke?

b) Er det et prosadigt eller et rimdigt? Hvorfor har digteren netop valgt denne form?

c) Hvilke rim benyttes i digtet og hvorfor? Rim har ofte stemningsbærende
betydning sammen med rytmen

- Parrim: Rim mellem første og anden linje, tredje og fjerde osv.
- Krydsrim: Rim mellem 1 og 3, 2 og 4
- Omsluttende rim: Rim mellem første og sidste linje
- Stavelsesrim: Hvis to ords lyde er identiske fra den sidst betonede vokal (hjertesmerte)
- Ørerim: Hvis rimet kun opstår i udtalen (møl-sølv)
- Øjerim: Hvis rimet kun findes i stavningen (mat-dukat)
- Mandligt rim: Rim på trykstærk stavelse (mand-sand)
- Kvindeligt rim: Rim på tryksvag stavelse ( kvinde-spinde)

d) Hvilken rytme er der i digtet? Det kan være fri rytme: Ordene bestemmer selv rytmen. Metrisk rytme: Her er rytmen opbygget efter regler og er ofte ens gennem hele digtet. Bemærk: du skal lade dette punkt ligge, hvis du ikke er i stand til at vurdere rytmen og heller ikke kan forklare, hvad den betyder for digtets indhold.

e) Undersøg sproget. Er der brud på hverdagssproget? - hvorfor? Er der f.eks. kontraster, modsætninger, gentagelser, usædvanlige ordsammensætninger, ironi, underlig sætningsopbygning. Er der billedbrug?

- Besjæling: Hvor døde ting får menneskelige egenskaber (stenen græd)
- Sammenligninger: Dit øje er som blommen.
- Metafor: Et udtryk eller en vending der er sammensat af to forskellige
forestillingsområder (solens skjold), eller hvor et billedligt udtryk bruges i stedet for selve sagen (politisk dødvande, moralsk sump, flaskens hals).
- Personifikation: Et udtryk eller en vending hvor abstrakte forhold fremstilles som menneskelige væsner (døden er en gammel mand, lykken er en kvinde).
- Symboler: Udtryk eller vendinger som repræsenterer almene forestillinger (rosen: kærlighed, duen: fred, høgen: ufred).

Er der udtryk eller vendinger i digtet, som får symbolsk betydning på grund af deres betydning for digtets budskab? Medbetydningsord: Hvis noget nævnes med
medbetydningsord i stedet for et normalord (ganger, øg i stedet for hest,
flimmerkassen i stedet for TV-apparat, en laber kasse i stedet for en bil).

3. Indholdet

a) Undersøg digtets titel, også kaldet den initiale determinant (den indledende
bestemmer). Hvad betyder den for indholdet? Titler angiver ofte en retning for fortolkningen, forståelsen. En titel kan i sig selv gøre digtet flertydigt, så glem den ikke!

b) Undersøg digtets komposition og hvad der evt. opnås med denne tekstopbygning.
Digtet kan f.eks. være bygget op over en modsætning eller omhandle et udviklingsforløb med forskellige faser. Det kan beskrive en stemning, en tilstand etc.

c) Spørg digtet: Hvem taler i digtet? Til hvem? Om hvad? Hvornår foregår det og hvor?

d) Bestem temaet/temaerne (Det litterære tema omfatter ikke alene den idé eller det emne/den problemstilling, som behandles, men også den vurdering, teksten formidler af sit emne).

e) Et vigtigt punkt: Hvad er digtets budskab/hensigt? Der findes ikke tekster, der ikke har noget på hjerte! Så uanset om teksten vil underholde, eller om den vil formidle et dybsindigt budskab, så skal du have overvejet det. Læg også mærke til de normer og værdiforestillinger, der huserer i teksten.

4. Opsamling:

Prøv altid at afrunde din fremstilling, der naturligvis ikke er en punktbesvarelse, men et sammenhængende og velstruktureret oplæg.

5. Perspektivering:
Den kan tage retning efter interesse, viden, erfaring og kan f.eks. tage udgangspunkt i tema, holdning, konflikt, problem eller mennesketyper og retter sig typisk imod perioden/tiden, forfatterskabet, teoridannelser, ideologier/livsanskuelser, andre tekster
eller nutidens samfund.

6. Evt. vurdering:
Kan du bruge digtet? Synes du, at det giver en god oplevelse? Er det smukt? Sprogligt godt? Er det tomgangssnak? Grimt? Kedeligt? Giver det udtryk for værdier eller
holdninger, som også du kan stå inde for? Forklar og argumenter for din holdning.



KILDE: http://www.dist.dk/~lf/danskkasse/digtana.pdf