Fransk
Fransk -- Dansk
14. januar 2004 af
chili (Slettet)
C’est bien. Je suis rassuré. Que Dieu soit béni!
Notre tradition a du bon, quoiqu’en disent les jeunes. Je sais bien, nous partons tous d’autres désirs en nous, mais justement, nous en portons trop. Moi, quand on m’a marié, j’aimais l’une des mes cousines ; mes parents ne voulaient pas de ce mariage parce qu’ils avaient eu des histoires avec les parents.. des histoires de famille !
Ça ne m’a pas empêche d’être heureux avec ta mère. Un mariage, c’est comme un arbre qu’on plante ; il faut savoir le protéger ! Ton frère, il dit qu’il veut choisir, mais on ne choisit pas sa terre, on ne choisit pas sa mère : elles vous sont données : on ne choisit pas son siècle : il vous est donné. Tout est décidé ailleurs, mon fils ! Et si l’on n’aime pas ce qui vous est offert par la vie, alors on risque fort de se perdre, on risque fort de passer à côté de la vie, à côté de Dieu. N’est-ce pas, mon fils ?
Hocine, ému, comme chaque fois que son père lui parle avec cette intensité qui lui est très particulière, cette vérité, cette assurance tranquille qu’il voudrait tant pouvoir partager avec lui, le regarde est se tait.
Les deux hommes restent longtemps silencieux.
Det er godt. Jeg er igen forsikret. Velsign Gud.
Vores tradition har det godt, (…..)? siger de unge. Jeg ved godt, at vi vil forlade all lyster i os, men præcis, tager vi for meget med os. Mig, når jeg engang bliver gift, jeg vil have en af mine slægtninge, mine forældre ønskede ikke dette ægteskab fordi det havde historier med forældrene.. familiehistorier.
Det forhindrer mig ikke i at være lykkelig med din mor. Et ægteskab, det er ligesom et træ, man planter. Det er nødvendigt at vide hvordan man passer det. Din bror, han siger, at han vil vælge, men man vælger ikke jorden, man vælger ikke sin mor: de er givet til én: man vælger ikke selv sit århundrede: det er givet til én.
Alt er bestemt andre steder, min søn! Og hvis man ikke kan lide hvad der er tilbudt til én af livet, da man risikerer at tabe, som hver gang ens far taler til ham med den intensitet som er meget specielt for ham, denne sandhed, denne forsikring beroliger at han ville være i stand til så meget med ham, det ser ud til holdt hemmeligt.
De to mænd forbliver stille i lang tid.
Notre tradition a du bon, quoiqu’en disent les jeunes. Je sais bien, nous partons tous d’autres désirs en nous, mais justement, nous en portons trop. Moi, quand on m’a marié, j’aimais l’une des mes cousines ; mes parents ne voulaient pas de ce mariage parce qu’ils avaient eu des histoires avec les parents.. des histoires de famille !
Ça ne m’a pas empêche d’être heureux avec ta mère. Un mariage, c’est comme un arbre qu’on plante ; il faut savoir le protéger ! Ton frère, il dit qu’il veut choisir, mais on ne choisit pas sa terre, on ne choisit pas sa mère : elles vous sont données : on ne choisit pas son siècle : il vous est donné. Tout est décidé ailleurs, mon fils ! Et si l’on n’aime pas ce qui vous est offert par la vie, alors on risque fort de se perdre, on risque fort de passer à côté de la vie, à côté de Dieu. N’est-ce pas, mon fils ?
Hocine, ému, comme chaque fois que son père lui parle avec cette intensité qui lui est très particulière, cette vérité, cette assurance tranquille qu’il voudrait tant pouvoir partager avec lui, le regarde est se tait.
Les deux hommes restent longtemps silencieux.
Det er godt. Jeg er igen forsikret. Velsign Gud.
Vores tradition har det godt, (…..)? siger de unge. Jeg ved godt, at vi vil forlade all lyster i os, men præcis, tager vi for meget med os. Mig, når jeg engang bliver gift, jeg vil have en af mine slægtninge, mine forældre ønskede ikke dette ægteskab fordi det havde historier med forældrene.. familiehistorier.
Det forhindrer mig ikke i at være lykkelig med din mor. Et ægteskab, det er ligesom et træ, man planter. Det er nødvendigt at vide hvordan man passer det. Din bror, han siger, at han vil vælge, men man vælger ikke jorden, man vælger ikke sin mor: de er givet til én: man vælger ikke selv sit århundrede: det er givet til én.
Alt er bestemt andre steder, min søn! Og hvis man ikke kan lide hvad der er tilbudt til én af livet, da man risikerer at tabe, som hver gang ens far taler til ham med den intensitet som er meget specielt for ham, denne sandhed, denne forsikring beroliger at han ville være i stand til så meget med ham, det ser ud til holdt hemmeligt.
De to mænd forbliver stille i lang tid.
Svar #1
14. januar 2004 af ¤L¤ (Slettet)
Er meget, meget hurtig rettelse:
Det er godt. Jeg er igen forsikret. Velsign Gud.
Vores tradition har det godt/fordel siger de unge alligevel. Jeg ved godt, at vi forlader all lyster i os, men præcis, tager vi for meget med os. Mig, når jeg engang har giftet mig, jeg vil gerne have en af mine slægtninge, mine forældre ønskede ikke dette ægteskab fordi de havde historier med forældrene.. familiehistorier.
Det forhindrer mig ikke i at være lykkelig med din mor. Et ægteskab, det er ligesom et træ, man planter. Det er nødvendigt at vide hvordan man passer det. Din bror, han siger, at han vil vælge, men man vælger ikke sin jord, man vælger ikke sin mor: de er givet til én: man vælger ikke selv sit århundrede: det er givet til én.
Alt er bestemt andre steder, min søn! Og hvis man ikke kan lide hvad der er tilbudt til én af livet, da man risikerer at det hurtigt tabes,
Du mangler lige et oar linier her:
on risque fort de passer à côté de la vie, à côté de Dieu. N’est-ce pas, mon fils ?
som hver gang ens far taler til ham med den intensitet som er meget specielt for ham, denne sandhed, denne forsikring beroliger at han ville være i stand til så meget med ham, det ser ud til holdt hemmeligt.
De to mænd forbliver stille i lang tid.
Det er godt. Jeg er igen forsikret. Velsign Gud.
Vores tradition har det godt/fordel siger de unge alligevel. Jeg ved godt, at vi forlader all lyster i os, men præcis, tager vi for meget med os. Mig, når jeg engang har giftet mig, jeg vil gerne have en af mine slægtninge, mine forældre ønskede ikke dette ægteskab fordi de havde historier med forældrene.. familiehistorier.
Det forhindrer mig ikke i at være lykkelig med din mor. Et ægteskab, det er ligesom et træ, man planter. Det er nødvendigt at vide hvordan man passer det. Din bror, han siger, at han vil vælge, men man vælger ikke sin jord, man vælger ikke sin mor: de er givet til én: man vælger ikke selv sit århundrede: det er givet til én.
Alt er bestemt andre steder, min søn! Og hvis man ikke kan lide hvad der er tilbudt til én af livet, da man risikerer at det hurtigt tabes,
Du mangler lige et oar linier her:
on risque fort de passer à côté de la vie, à côté de Dieu. N’est-ce pas, mon fils ?
som hver gang ens far taler til ham med den intensitet som er meget specielt for ham, denne sandhed, denne forsikring beroliger at han ville være i stand til så meget med ham, det ser ud til holdt hemmeligt.
De to mænd forbliver stille i lang tid.
Svar #2
15. januar 2004 af Pierre (Slettet)
rassuré = beroliget
a du bon = der er noget godt ved
nous partons du = Vi tager udgangspunkt fra
quand on m'a marié =når man har giftet mig,
elskede jeg en af mine kusiner
det har ikke forhindret mig
protéger=beskytte
så risikerer man at tabe sig selv, man risikerer at gå forbi livet, forbi gud. Ikke sandt, min derng?
Hocine, bevæget, som hver gang sin far taler til ham med denne intensitet som kendetegner ham, med denne sandhed, med denne beroligende selvsikkerhed, som han gerne ville kunne dele med ham, kigger på ham og tier
(Der må være en fejl i teksten et i stedet for est)
Amitiés.
Pierre
a du bon = der er noget godt ved
nous partons du = Vi tager udgangspunkt fra
quand on m'a marié =når man har giftet mig,
elskede jeg en af mine kusiner
det har ikke forhindret mig
protéger=beskytte
så risikerer man at tabe sig selv, man risikerer at gå forbi livet, forbi gud. Ikke sandt, min derng?
Hocine, bevæget, som hver gang sin far taler til ham med denne intensitet som kendetegner ham, med denne sandhed, med denne beroligende selvsikkerhed, som han gerne ville kunne dele med ham, kigger på ham og tier
(Der må være en fejl i teksten et i stedet for est)
Amitiés.
Pierre
Svar #3
15. januar 2004 af Mads (Slettet)
Hej! Her er mit bus på en oversættelse. Jeg har også rettet nogle formuleringer jeg syntes lød lidt udanske.
Det er godt. Jeg er igen rolig. Velsign Gud.
Der er alligevel noget godt ved vores tradition, siger de unge. Jeg ved godt, at vi alle tager udgangspunkt i andre af vore lyster, men netop derfor tager vi for meget med os. Dengang jeg blev giftet væk(du kan se at teksten står i datid), elskede jeg én af mine kusiner. Mine forældre ville ikke gå med til dette ægteskab fordi de havde haft problemer (des histoires kan også betyde bøvl eller problemer) med forældrene.. familieproblemer.
Det har ikke forhindret mig i at være lykkelig med din mor. Et ægteskab, det er ligesom et træ, man planter. Det er nødvendigt at vide hvordan man beskytter det. Din bror siger, at han vil vælge, men man vælger ikke jorden, man vælger ikke sin mor: de er givet til én: man vælger ikke selv sit århundrede: det er givet til én.
Alt er bestemt andre steder, min søn! Og hvis man ikke kan lide hvad livet tilbyder én ("er tilbudt til én af livet" lyder lidt kunstigt), da risikerer man at forsvinde, man risikerer at forbigå livet, at forbigå Gud. Ikke, min søn?
Hocine, bevæget, som hver gang hans far taler til ham med denne intensitet som kendetegner ham, med denne sandhed, med denne beroligende selvsikkerhed, som han gerne ville kunne dele med ham, kigger på ham og tier.
De to mænd forbliver i lang tid stille...
Jeg håber du kan se hvad der et rettet, og hvorfor det er rettet. Ellers siger du lige til, ikke, så skal jeg glædeligt forklare.
Mads
Skriv et svar til: Fransk -- Dansk
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.