Entropi

Nu er jeg ikke fantastisk god til fysik (og slet ikke kemi), men såvidt jeg erindere, angiver størrelsen af entropien hvor meget uorden der er i et lukket system.

Se nedenstående hjemmeside for en nærmere forklaring:
http://en.wikipedia.org/wiki/Entropy

#1
Det med uorden skrev jeg allerede i #0, men det er jo det jeg ikke forstår! Tak for linket, men engelsk er ikke min stærke side, og slet ikke når det handler om kompliceret kemi...

Entropi:
Termodynamisk størrelse, som er defineret på følgende måde:
Modtager et system, som har den absolutte temperatur T, ved en reversibel proces varmemængden dQ, siges systemet at have forøget sin entropi med størrelsen

dS=dQ/T

Ved reversible processer kan entropiændringer beregnes, når termodynamiske forhold ændres. Således er der en entropiændring, når væsker fordamper og når luftarter komprimeres eller ekspanderes.

Den fysiske TOLKNING af entropien blev givet af østrigeren Ludwig Boltzmann i 1877 på basis af den statistiske mekanik. Entropien er et mål for systemets mikroskopiske uorden. Dette kan udtrykkes matematisk som
S=k*ln(W), hvor
k er Boltzmanns konstant (1.38*10^(-23) J/K = 8.617*10^(-5) eV/K)
og
W er systemets termodynamiske sandsynlighed, dvs. det antal mikrotilstande, som systemet - med en given energi - kan besidde.

Går et system således fra en ordnet tilstand til en uordnet tilstand, øges antallet af mulige mikrotilstande, hvorfor systemets entropi vokser. Som eksempler kan nævnes fordampning fra en krystal - hvor molekylerne sidder i regelmæssige gitre – og blanding af luftarter – de forskellige luftarters molekyler har nu flere blandingsmuligheder/tilstande.

#3
Okay TAK! Kan du også forklare mig følgende:

Hvorfor er Q(rev) + A(rev) = 0 ??

Hvorfor kan man kun benytte formlen dS=Q(rev)/T ved en reversibel proces, når S er en tilstandsfunktion?

Hvorfor er Q(rev) + A(rev) = 0 ??

Fordi
Q og A er numerisk lige store men har modsat fortegn.:

Hvorfor kan man kun benytte formlen dS=Q(rev)/T ved en reversibel proces, når S er en tilstandsfunktion?

Det ville jo være vanvittigt – grænsende til selvmord - at indføre så kompliceret et begrebsapparat, hvis man så skulle ”opfinde” et helt andet – lige så kompliceret – for den reversible proces!

Fordi
Q og A er numerisk lige store men har modsat fortegn.

Okay...men i min bog, der begrunder de det, da Q(rev) + A(rev) = 0. Men hvorfor vil Q og A så altis være numerisk lige store?

Forstå ikk helt det sidste:
Grunden til at dS=Q(rev)/T kun gælder for en reversibel proces, er at det er sindssygt, at finde på et nyt begreb for den reversible proces???
I mit hoved giver det ingen mening!
(men er måske heller ikke den skarpeste)

Det jeg mente var, hvorfor gælder dS=Q(rev)/T ikke hvis processen er irreversibel, jeg mener hvis det er en tilstandsfunktion, er det jo lige meget, hvordan den er kommet fra start til slut tilstand.

?

fra #4
Hvorfor kan man kun benytte formlen dS=Q(rev)/T ved en reversibel proces, når S er en tilstandsfunktion?

Fra #6
hvorfor gælder dS=Q(rev)/T ikke hvis processen er irreversibel.

Under begrebsudviklingen har man klart ønsket en teori, som kan anvendes begge veje.

Enhver velestimeret fysiker ville ikke drømme om at indføre en teori, der kun ”gælder” den ENE vej. Det ville være ubrugeligt og derfor spild af andre seriøse forskeres tid.
Det var det, jeg mente med det ”sindssyge”, som grundlæggende ikke er noget godt udtryk, men blev valgt i hurtighedens upræcise navn. (Hvorfor have én teori for fordampning og en væsentlig anderledes for fortætning, som er tilstand_frem og tilstand_tilbage?)

Lige for at få på det rene:
Reversibel betyder gående begge veje (A<--->B)