Debat
Side 2 - Afskaf årskaraktererne
Svar #21
11. juni 2006 af Roman Garcia (Slettet)
#18
"En årskarakter, synes jeg, giver et bedre indtryk af hvad eleven kan - det synes jeg ikke eksamens karakterer gør!"
Hvis årskaraktererne er baseret på faglig kunnen, så mener jeg også, at man bør bevare årskaraktererne, men det er bar ikke tilfældet.
Havde man flere mundtlige- og skriftlige i løbet af året, og benyttede resultaterne fra disse, ville man få et indtryk af elevens faglige kunnen. Det gør man ikke ved det nuværende system.
Hvis årskaraktererne giver et bedre indtryk af den enkelte elevs kompetencer, er det også mystisk, hvorfor man udelukkende har eksaminer på universitetet. Her bliver man jo kun målt på faglige kompetencer.
#19
”det at kunne lave show og "være på”.”
Censor og lærens opgave til en mundtlig eksamen er, at finde ud af hvor meget den enkelte elev kan. Hvor stor er hans faglige viden om et emne, og hvordan formidler han denne viden. Ja, det giver et plus, hvis man er god til at formidle sin viden (at lave show, som du siger), men det anser jeg også for at være en kompetence. Derimod mener jeg ikke, det er en kompetence at være aktiv. Hvis årskaraktererne giver et mere retvisende billede af de faglige kunnen, ville man også benytte årskaraktererne på de videregående uddannelser.
Det er også grunden til, at mange får et chok, når de påbegynder en videregående uddannelse. Man kan ikke holde et godt snit, blot ved at være aktiv. Man skal også have nogle evner.
Du spørger endvidere, hvem der skal have en høj karakter til eksamen. Den dovne, men kloge elev, eller den flittige elev.
Hertil kan der nemt svares. Den elev, der aflevere den bedste besvarelse, skal naturligvis have den bedste karakter. Det er jo ikke nok at besidde faglig viden, den skal også formidles.
Dog bør den flittige elev ikke få en højere karakter end den faglige gode elev af den ene grund, at han er flittig. Det er tilfældet ved årskaraktererne. Man bliver præmieret for at være aktiv, og det er ikke i sig selv en kompetence. Hvis man er faglig dygtig og flittig skal man nok få belønning til eksamen, men at give en høj karakter til den elev, der er dum som en dør, men aktiv i timerne, er jo det rene galimatias.
"En årskarakter, synes jeg, giver et bedre indtryk af hvad eleven kan - det synes jeg ikke eksamens karakterer gør!"
Hvis årskaraktererne er baseret på faglig kunnen, så mener jeg også, at man bør bevare årskaraktererne, men det er bar ikke tilfældet.
Havde man flere mundtlige- og skriftlige i løbet af året, og benyttede resultaterne fra disse, ville man få et indtryk af elevens faglige kunnen. Det gør man ikke ved det nuværende system.
Hvis årskaraktererne giver et bedre indtryk af den enkelte elevs kompetencer, er det også mystisk, hvorfor man udelukkende har eksaminer på universitetet. Her bliver man jo kun målt på faglige kompetencer.
#19
”det at kunne lave show og "være på”.”
Censor og lærens opgave til en mundtlig eksamen er, at finde ud af hvor meget den enkelte elev kan. Hvor stor er hans faglige viden om et emne, og hvordan formidler han denne viden. Ja, det giver et plus, hvis man er god til at formidle sin viden (at lave show, som du siger), men det anser jeg også for at være en kompetence. Derimod mener jeg ikke, det er en kompetence at være aktiv. Hvis årskaraktererne giver et mere retvisende billede af de faglige kunnen, ville man også benytte årskaraktererne på de videregående uddannelser.
Det er også grunden til, at mange får et chok, når de påbegynder en videregående uddannelse. Man kan ikke holde et godt snit, blot ved at være aktiv. Man skal også have nogle evner.
Du spørger endvidere, hvem der skal have en høj karakter til eksamen. Den dovne, men kloge elev, eller den flittige elev.
Hertil kan der nemt svares. Den elev, der aflevere den bedste besvarelse, skal naturligvis have den bedste karakter. Det er jo ikke nok at besidde faglig viden, den skal også formidles.
Dog bør den flittige elev ikke få en højere karakter end den faglige gode elev af den ene grund, at han er flittig. Det er tilfældet ved årskaraktererne. Man bliver præmieret for at være aktiv, og det er ikke i sig selv en kompetence. Hvis man er faglig dygtig og flittig skal man nok få belønning til eksamen, men at give en høj karakter til den elev, der er dum som en dør, men aktiv i timerne, er jo det rene galimatias.
Svar #22
11. juni 2006 af Roman Garcia (Slettet)
#20
"På den anden side vil en virksomhed næppe have en ansat der kun momentvis præsterer, men istedet en der arbejder for firmaet"
Det er korrekt, men viser årskarakterene, om man overhovedet kan præstere?
Hvis man har en videregående uddannelse, så kigger virksomhederne ikke på årskarakterene. De kigger på karaktererne fra den videregående uddannelse, på eventuelt erhvervsarbejde, på fritidsaktiviteter og muligvis på de fag man har valgt på den videregående uddannelse. Virksomhederne kigger ikke på årskarakterene fra gymnasiet og tænker "ov han er godt nok aktiv".
"På den anden side vil en virksomhed næppe have en ansat der kun momentvis præsterer, men istedet en der arbejder for firmaet"
Det er korrekt, men viser årskarakterene, om man overhovedet kan præstere?
Hvis man har en videregående uddannelse, så kigger virksomhederne ikke på årskarakterene. De kigger på karaktererne fra den videregående uddannelse, på eventuelt erhvervsarbejde, på fritidsaktiviteter og muligvis på de fag man har valgt på den videregående uddannelse. Virksomhederne kigger ikke på årskarakterene fra gymnasiet og tænker "ov han er godt nok aktiv".
Svar #23
11. juni 2006 af Jeppedyret (Slettet)
#21
jeg mener stadig man skal have lidt for sin aktivitet... En god elev kunne jo bare være aktiv - og vha. få, men gode kommentarere overbevise læreren om sin kunnen!
og du vil have prøver i løbet af året, men i mine øjne er dette ikke nødvendigt, da den aktive elev viser sin kunnen i lektionerne, så lektionerne bliver en form for prøve!
der kunne så komme skriftlige prøver oven i dette, som nogle lærer jo også gør!
hehe vi bliver nok ikke enige :)
jeg mener stadig man skal have lidt for sin aktivitet... En god elev kunne jo bare være aktiv - og vha. få, men gode kommentarere overbevise læreren om sin kunnen!
og du vil have prøver i løbet af året, men i mine øjne er dette ikke nødvendigt, da den aktive elev viser sin kunnen i lektionerne, så lektionerne bliver en form for prøve!
der kunne så komme skriftlige prøver oven i dette, som nogle lærer jo også gør!
hehe vi bliver nok ikke enige :)
Svar #24
11. juni 2006 af Roman Garcia (Slettet)
# 23
Jeg er enig med dig i, at mange gode elever både har faglig kunnen og er aktive i timerne. Dog er der også elever, som udelukkende score høje karakterer til eksaminerne, men forholder sig passivt i løbet af året. De bliver straffet for deres passivitet, og det synes jeg ikke er rimeligt. Derudover mener jeg heller ikke, at elever skal belønnes blot fordi, de er aktive.
Man kan opfatte timerne som prøver, men så skal karaktererne også gives ud fra denne forudsætning, og det gøres de ikke. Hvis to elever ikke bidrager med noget i løbet af året, men den ene er en stille elev, mens den anden larmer en del. Så får den stille elev ofte en højere karakter.
Ligeledes får den elev, som læser op af bogen 5 gange i løbet af en time ofte en højere karakter, end den elev der bidrager med noget selvstændigt hver anden time.
Jeg mener, at ens gennemsnit fra gymnasiet skal afspejle faglige kvaliteter, og ikke om man er flink. Hvis der er bedre måder at måle faglig kunnen end mundtlige prøver, så er jeg naturligvis åben, men årskaraktererne i deres nuværende form afspejler ikke særlig godt faglig kunnen.
Jeg tror mere, at årskaraktererne har til formål at anspore elever i gymnasiet til at være aktive og ikke fungere som måleenhed for faglig kunnen. Derfor er det forfejlet, at de tæller ligeså meget som eksamenskarakterer, og som følge deraf, mener jeg den nuværende form bør afskaffes.
Jeg er enig med dig i, at mange gode elever både har faglig kunnen og er aktive i timerne. Dog er der også elever, som udelukkende score høje karakterer til eksaminerne, men forholder sig passivt i løbet af året. De bliver straffet for deres passivitet, og det synes jeg ikke er rimeligt. Derudover mener jeg heller ikke, at elever skal belønnes blot fordi, de er aktive.
Man kan opfatte timerne som prøver, men så skal karaktererne også gives ud fra denne forudsætning, og det gøres de ikke. Hvis to elever ikke bidrager med noget i løbet af året, men den ene er en stille elev, mens den anden larmer en del. Så får den stille elev ofte en højere karakter.
Ligeledes får den elev, som læser op af bogen 5 gange i løbet af en time ofte en højere karakter, end den elev der bidrager med noget selvstændigt hver anden time.
Jeg mener, at ens gennemsnit fra gymnasiet skal afspejle faglige kvaliteter, og ikke om man er flink. Hvis der er bedre måder at måle faglig kunnen end mundtlige prøver, så er jeg naturligvis åben, men årskaraktererne i deres nuværende form afspejler ikke særlig godt faglig kunnen.
Jeg tror mere, at årskaraktererne har til formål at anspore elever i gymnasiet til at være aktive og ikke fungere som måleenhed for faglig kunnen. Derfor er det forfejlet, at de tæller ligeså meget som eksamenskarakterer, og som følge deraf, mener jeg den nuværende form bør afskaffes.
Svar #25
11. juni 2006 af Mads123 (Slettet)
Hvis man ser overordnet på det, så vil Danmark have at vi får uddannet så mange som muligt. Dvs. vi bliver presset over hovdet at vi skal gå i skole. Jeg tror for de fleste herinde at det har været naturligt at de skulle fortsætte på gymnasielle uddannelser efter 9.
Da alle ikke er lige kloge, er det en ulige konkurrence. Derfor bør folk der ikke er ligeså gode have en chance for at være med, og det har de ved at være flittige. Hvis man fører en mere konstant linie og straffer dem fordi de ikke er gode nok, vil jeg påstå at det giver en negativ effekt, og den falige kunnen samfundsmæssigt vil da blive lavere!
Problemet er mere de elever som ikke er aktive og udnytter deres potentielle, hvis der er noget problem.
Da alle ikke er lige kloge, er det en ulige konkurrence. Derfor bør folk der ikke er ligeså gode have en chance for at være med, og det har de ved at være flittige. Hvis man fører en mere konstant linie og straffer dem fordi de ikke er gode nok, vil jeg påstå at det giver en negativ effekt, og den falige kunnen samfundsmæssigt vil da blive lavere!
Problemet er mere de elever som ikke er aktive og udnytter deres potentielle, hvis der er noget problem.
Svar #26
11. juni 2006 af Sansnom (Slettet)
Hvis man er utilfreds med at skulle "præstere" i timerne, kan man jo blot vælge at gå op i fuldt pensum. Så tæller ens årskarakterer ikke og man bedømmes udelukkende på sin præstation til eksamen. Dermed er den side af problemet fuldstændigt løst.
Derudover mener jeg, at langt de fleste lærere ganske godt er i stand til at give retfærdige årskarakterer - så jeg kan ikke genkende den fremførte påstand om, at "dumme" men flittige elever får bedre karakter end "kloge" men dovne.
På HF gives ikke årskarakter. For en del kursister betyder det, at de yder en mindre indsats og dermed lærer mindre. For andre betyder det, at de agerer mere frit. Der er således både fordele og ulemper ved de to systemer.
Derudover mener jeg, at langt de fleste lærere ganske godt er i stand til at give retfærdige årskarakterer - så jeg kan ikke genkende den fremførte påstand om, at "dumme" men flittige elever får bedre karakter end "kloge" men dovne.
På HF gives ikke årskarakter. For en del kursister betyder det, at de yder en mindre indsats og dermed lærer mindre. For andre betyder det, at de agerer mere frit. Der er således både fordele og ulemper ved de to systemer.
Svar #27
11. juni 2006 af Roman Garcia (Slettet)
#25
"Derfor bør folk der ikke er ligeså gode have en chance for at være med, og det har de ved at være flittige."
Det er korrekt, at der er forskel på den faglige kunnen i gymnasiet, og mener jeg, at man bør kunne udlede dette af gennemsnittet.
Jeg synes ikke, at man straffer de fagligt dårlige elever ved at give dem et gennemsnit, der svarer nogenlunde til deres faglige evner. Gymnasiet er jo et sted, hvor man skal måles på den faglighed man tilegner sig.
Det vil ikke give en negativ effekt, hvis man basere årskarakterer på faglig kunnen, da de jo blot fortæller sandheden. De nuværende årskarakterer fortæller også en sandhed. De fortæller, hvem der er mest aktive. Jeg mener, det er misvisende, at de har samme værdi som eksamenskaraktererne, da det at være aktiv ikke er en kompetence i sig selv.
At folk kommer fra 9., ændre ikke ved, at man bør måles på faglighed og ikke på aktivitet.
"Derfor bør folk der ikke er ligeså gode have en chance for at være med, og det har de ved at være flittige."
Det er korrekt, at der er forskel på den faglige kunnen i gymnasiet, og mener jeg, at man bør kunne udlede dette af gennemsnittet.
Jeg synes ikke, at man straffer de fagligt dårlige elever ved at give dem et gennemsnit, der svarer nogenlunde til deres faglige evner. Gymnasiet er jo et sted, hvor man skal måles på den faglighed man tilegner sig.
Det vil ikke give en negativ effekt, hvis man basere årskarakterer på faglig kunnen, da de jo blot fortæller sandheden. De nuværende årskarakterer fortæller også en sandhed. De fortæller, hvem der er mest aktive. Jeg mener, det er misvisende, at de har samme værdi som eksamenskaraktererne, da det at være aktiv ikke er en kompetence i sig selv.
At folk kommer fra 9., ændre ikke ved, at man bør måles på faglighed og ikke på aktivitet.
Svar #28
11. juni 2006 af Matrix (Slettet)
Roman Garcia>
Hvis det er sandt, hvad du skriver, med at lærerne belønner "flinke" elever, så er det da i højere grad lærernes evne til at give karakterer, end årskarakterens beståen, der bør ændres ved.
Jeg synes man skal skelne mellem skriftlige karakterer og mundtlige karakterer.
De skriftlige årskarakterer vil i mange tilfælde komme til at ligne et snit for karaktererne for afleverede opgaver i det pågældende fag. Det vil jeg mene er mere rimeligt end at man laver en enkelt opgave og vurderer hele ens faglige kunnen ud fra den.
Analogt i mundtligt, baseres ens mundtlige karakter typisk på hvad man præsterer mundtligt i løbet af et helt år i stedet for, hvad der præsteres i løbet af fx 20 min.
Eksamener er jo netop bare stikprøver af ens kunnen, hvorimod årskarakterer, prøver at give et mere helt billede af elevens kunnen.
Jeg vil vove at påstå et elever, der har styr på stoffet generelt, siger mere i timerne end elever, der ikke har styr på det. Ellers er det jo elevens eget ansvar, at få sagt noget i timerne, så læren har noget at bedømme ud fra.
Til mdt eksamen er det ligeledes elevens ansvar at vise sin viden. Her har man blot måske 20 min i modsætning til årskarakterbedømmelsen, hvor man har alle timerne i løbet af året.
Nogle er bedre til at få vist deres kunnen i løbet af året, mens andre er bedre til at vise det på meget kort tid.
Jeg synes det er rimeligt, som det er nu, hvor både årskarakterer og eksamenskarakterer har betydning for ens samlede gennemsnit. På denne måde tilgodeses begge slags elever.
At bedømmelsesformen er anderledes på universitetet synes jeg ikke umiddelbart rimeliggør at samme bedømmelsesform skal bruges på gymnasierne, da det er to vidt forskellige typer uddannelsesinstitutioner.
Hvis det er sandt, hvad du skriver, med at lærerne belønner "flinke" elever, så er det da i højere grad lærernes evne til at give karakterer, end årskarakterens beståen, der bør ændres ved.
Jeg synes man skal skelne mellem skriftlige karakterer og mundtlige karakterer.
De skriftlige årskarakterer vil i mange tilfælde komme til at ligne et snit for karaktererne for afleverede opgaver i det pågældende fag. Det vil jeg mene er mere rimeligt end at man laver en enkelt opgave og vurderer hele ens faglige kunnen ud fra den.
Analogt i mundtligt, baseres ens mundtlige karakter typisk på hvad man præsterer mundtligt i løbet af et helt år i stedet for, hvad der præsteres i løbet af fx 20 min.
Eksamener er jo netop bare stikprøver af ens kunnen, hvorimod årskarakterer, prøver at give et mere helt billede af elevens kunnen.
Jeg vil vove at påstå et elever, der har styr på stoffet generelt, siger mere i timerne end elever, der ikke har styr på det. Ellers er det jo elevens eget ansvar, at få sagt noget i timerne, så læren har noget at bedømme ud fra.
Til mdt eksamen er det ligeledes elevens ansvar at vise sin viden. Her har man blot måske 20 min i modsætning til årskarakterbedømmelsen, hvor man har alle timerne i løbet af året.
Nogle er bedre til at få vist deres kunnen i løbet af året, mens andre er bedre til at vise det på meget kort tid.
Jeg synes det er rimeligt, som det er nu, hvor både årskarakterer og eksamenskarakterer har betydning for ens samlede gennemsnit. På denne måde tilgodeses begge slags elever.
At bedømmelsesformen er anderledes på universitetet synes jeg ikke umiddelbart rimeliggør at samme bedømmelsesform skal bruges på gymnasierne, da det er to vidt forskellige typer uddannelsesinstitutioner.
Svar #29
11. juni 2006 af Roman Garcia (Slettet)
#26
Sansnom skrev
"Hvis man er utilfreds med at skulle "præstere" i timerne, kan man jo blot vælge at gå op i fuldt pensum."
Jeg er heller ikke en modstander af fuld pensum. Jeg synes det er et okay alternativ, hvis man har dårlige årskarakterer.
Sansnom skrev ydermere
"For en del kursister betyder det, at de yder en mindre indsats og dermed lærer mindre."
Ja, det er korrekt. Det vil ofte også afspejle sig i deres eksamensresultater, hvis man ikke gør en indsats. Selvom man giver årskarakterer på baggrund af faglig kunnen og ikke aktivitet, vil der næsten altid være ide i, at tage til timerne og deltage i timerne, da man lærer noget. Denne viden kan man så tage med til eksamen og score en højere karakter. Man gør sig selv en bjørnetjeneste, hvis man ikke gør en indsats, blot fordi man ikke får en højere årskarakter pga aktivitet. Det vil nemlig kunne mærkes til eksamen.
Sansnom skrev
"Hvis man er utilfreds med at skulle "præstere" i timerne, kan man jo blot vælge at gå op i fuldt pensum."
Jeg er heller ikke en modstander af fuld pensum. Jeg synes det er et okay alternativ, hvis man har dårlige årskarakterer.
Sansnom skrev ydermere
"For en del kursister betyder det, at de yder en mindre indsats og dermed lærer mindre."
Ja, det er korrekt. Det vil ofte også afspejle sig i deres eksamensresultater, hvis man ikke gør en indsats. Selvom man giver årskarakterer på baggrund af faglig kunnen og ikke aktivitet, vil der næsten altid være ide i, at tage til timerne og deltage i timerne, da man lærer noget. Denne viden kan man så tage med til eksamen og score en højere karakter. Man gør sig selv en bjørnetjeneste, hvis man ikke gør en indsats, blot fordi man ikke får en højere årskarakter pga aktivitet. Det vil nemlig kunne mærkes til eksamen.
Svar #30
11. juni 2006 af Sansnom (Slettet)
#27,
Din præmis er efter min mening ganske forkert.
En fagligt dygtig elev kan med et minumum af aktivitet få 10+.
En fagligt svag elev kan uanset hvor flittig han/hun er på ingen måde få 10. 7, ja, 8 måske.
Du får det til at lyde som om aktivitet i sig selv er afgørende for årskarakteren, hvor den som oftest kun betyder +/- 1 karakter.
Så, den fagligt svage men super flittige elev får _måske_ een karakter højere - eller måske har den fagligt svage elev bare lært nok til at få denne karakter.
Den fagligt stærke elev, der blot yder en vis indsats vil som regel få "sin" karakter, eller måske een lavere, hvis aktiviteten har været alt for lav. Hvis den fagligt stærke elev insisterer på ikke at være aktiv vil han/hun som regel også blive fagligt svagere og lære mindre. Hvis den fagligt stærke elev mener sig uretfærdigt behandlet, står det frit at vælge fuldt pensum og eksamen i alle fag - så er problemet med årskaraktererne jo fuldstændigt fejet af banen.
Kan du ikke konkretisere lidt mere, i hvilken situation du ser et problem fremfor blot at generalisere og nærmest påstå at dum+aktiv = 10+ og klog+mindre aktiv=7-
Din præmis er efter min mening ganske forkert.
En fagligt dygtig elev kan med et minumum af aktivitet få 10+.
En fagligt svag elev kan uanset hvor flittig han/hun er på ingen måde få 10. 7, ja, 8 måske.
Du får det til at lyde som om aktivitet i sig selv er afgørende for årskarakteren, hvor den som oftest kun betyder +/- 1 karakter.
Så, den fagligt svage men super flittige elev får _måske_ een karakter højere - eller måske har den fagligt svage elev bare lært nok til at få denne karakter.
Den fagligt stærke elev, der blot yder en vis indsats vil som regel få "sin" karakter, eller måske een lavere, hvis aktiviteten har været alt for lav. Hvis den fagligt stærke elev insisterer på ikke at være aktiv vil han/hun som regel også blive fagligt svagere og lære mindre. Hvis den fagligt stærke elev mener sig uretfærdigt behandlet, står det frit at vælge fuldt pensum og eksamen i alle fag - så er problemet med årskaraktererne jo fuldstændigt fejet af banen.
Kan du ikke konkretisere lidt mere, i hvilken situation du ser et problem fremfor blot at generalisere og nærmest påstå at dum+aktiv = 10+ og klog+mindre aktiv=7-
Svar #31
11. juni 2006 af Vinbonden (Slettet)
Alle lærere har deres ynglings elever, og alle lærere er jo blevet lærere i første omgang grundet 1. ting: De har en voldsom trang til at påvirke andre mennesker, og mange lærere har deres helt egen opfattelse af hvad en god elev er osv.
Jeg er slet ikke i tvivl om at den nuværende form, får de forkerte folk frem til de vigtige poster i samfundet, fordi det kan betale sig at plabre løs og du får en god karakter hos de fleste lærere hvis du siger noget rigtigt bare hver 4 gang fx.
Har tit støt på problemet - hvor der er en elev der er skide vidende og klog, men som bare ikke gider og sige forkerte ting og som ikke bryder sig om hønsegårdsstil ikke rækker hånden op i døgndrift og som derfor bliver tildelt alt for lave karakterer. o
Og modsætningen der vrøvler løs og svarer rigtigt en gang i mellem får gode karakterer - det er en ret farlig kurs for vores samfund, da det vil få de mindre kompetente ind på de vigtige og krævende uddannelser.
Jeg er slet ikke i tvivl om at den nuværende form, får de forkerte folk frem til de vigtige poster i samfundet, fordi det kan betale sig at plabre løs og du får en god karakter hos de fleste lærere hvis du siger noget rigtigt bare hver 4 gang fx.
Har tit støt på problemet - hvor der er en elev der er skide vidende og klog, men som bare ikke gider og sige forkerte ting og som ikke bryder sig om hønsegårdsstil ikke rækker hånden op i døgndrift og som derfor bliver tildelt alt for lave karakterer. o
Og modsætningen der vrøvler løs og svarer rigtigt en gang i mellem får gode karakterer - det er en ret farlig kurs for vores samfund, da det vil få de mindre kompetente ind på de vigtige og krævende uddannelser.
Svar #32
11. juni 2006 af Alexiss (Slettet)
Altså langt de fleste lærere er jo ikke dummere end at de lurer hvem der kan bogen uden ad, hvem der bare fedter og hvem der tænker selv! ha nu lidt tiltro til ekspertsystemerne mine damer og herrer - ellers er verden da ikke længer':)
Det er sket at nogen har fedtet sig til en årskarakter der lå over deres egentlige niveau - men er det ikke lidt groft over for den eksamensangste at de kun bliver bedømt på eksamene´r? det er altså ikke alt her i livet der kræver at kunne leveres under pres uden noter og på 20 minutter...
Det er sket at nogen har fedtet sig til en årskarakter der lå over deres egentlige niveau - men er det ikke lidt groft over for den eksamensangste at de kun bliver bedømt på eksamene´r? det er altså ikke alt her i livet der kræver at kunne leveres under pres uden noter og på 20 minutter...
Svar #33
11. juni 2006 af Alexiss (Slettet)
Øhøm enhver er vel sin egen lykkes smed.. personligt synes jeg ikke at kloge elever kan tildeles for lave årskarakterer fordi de ikke siger noget. det er fandme bare ud af hullet og op med fingeren. Man får løn som forskyldt og den der ikke høster han sår ikke... sån er det nu engang...
Svar #34
11. juni 2006 af Sansnom (Slettet)
#31,
Det stemmer ikke overens med min erfaring, hverken fra min egen skolegang eller fra at tale med kolleger.
Som oftest vil elev, der for tit siger noget vrøvl _meget_ hurtigt blive opdaget. Kun elev, som konsistent siger noget fornuftigt vil få de høje karakterer.
Jeg har kendskab til flere lærere, der diskret har fortalt de bedste elever, at det er helt ok og faktisk bedst, hvis de ikke markerer på de lette spørgsmål, men derimod venter med at komme på banen til de svære spørgsmål, hvor resten af klassen er faldet fra. Dermed tilgodeses alle parter uden den stærke elev hele tiden skal sidde med hånden i vejret og sige banaliteter.
Det stemmer ikke overens med min erfaring, hverken fra min egen skolegang eller fra at tale med kolleger.
Som oftest vil elev, der for tit siger noget vrøvl _meget_ hurtigt blive opdaget. Kun elev, som konsistent siger noget fornuftigt vil få de høje karakterer.
Jeg har kendskab til flere lærere, der diskret har fortalt de bedste elever, at det er helt ok og faktisk bedst, hvis de ikke markerer på de lette spørgsmål, men derimod venter med at komme på banen til de svære spørgsmål, hvor resten af klassen er faldet fra. Dermed tilgodeses alle parter uden den stærke elev hele tiden skal sidde med hånden i vejret og sige banaliteter.
Svar #35
11. juni 2006 af Roman Garcia (Slettet)
#28
Matrix skrev
”Hvis det er sandt, hvad du skriver, med at lærerne belønner "flinke" elever, så er det da i højere grad lærernes evne til at give karakterer, end årskarakterens beståen, der bør ændres ved.”
Det er også en mulighed. Dog vil jeg have mere tiltro en årskarakter, hvis den var baseret på prøver igennem året i stedet for lærerens forgodtbefindende.
Dog er det naturligvis en mulighed, at lærerne kun kigger på den faglige kunnen, og ikke på elevers aktivitet, om de er flinke, om de larmer eller om de kan finde ud af at læse op af en bog.
Matrix skrev
”De skriftlige årskarakterer vil i mange tilfælde komme til at ligne et snit for karaktererne for afleverede opgaver i det pågældende fag”
Det er korrekt, og derfor betvivler jeg heller ikke, at de skriftlige årskarakterer ofte klarlægger den enkelte elevs faglige evner. At der er nogle faglige gode elever, der ikke bruger nok tid på skriftlige afleveringer, er naturligvis deres egen skyld, og derfor synes jeg egentlig at årskarakterer baseret på skriftlige afleveringer gennem året er en fortræffelig fremgangsmåde.
Matrix skrev
”Eksamener er jo netop bare stikprøver af ens kunnen, hvorimod årskarakterer, prøver at give et mere helt billede af elevens kunnen.”
Jeg mener ikke, at årskaraktererne nødvendigvis illustrerer den enkelte elevs faglige evner. At en elev kan finde ud af at være aktiv i timerne, hænger ikke nødvendigvis sammen med faglig kunnen. Derfor er jeg ikke enig med dig i, at årskaraktererne giver et mere helt billede af elevens kunnen. Aktivitet er ikke kunnen.
Matrix skrev
”Jeg vil vove at påstå et elever, der har styr på stoffet generelt, siger mere i timerne end elever, der ikke har styr på det”
Det er korrekt, at der ofte er sammenhæng mellem aktivitet og faglig kunnen, hvilket jeg også har påpeget flere gange i tidligere indlæg. Dog behøver der ikke at være en sammenhæng. Derudover straffer man også elever for passivitet i timerne. En passiv men faglig stærk elev får sjældent over 8, mens en faglig svag men aktiv elev sjældent får under 8. Derfor giver årskaraktererne ikke nødvendigvis et retvisende billede af den enkelte elevs kunnen. Det gør eksamenskaraktererne i højere grad.
Matrix skrev
” Jeg synes det er rimeligt, som det er nu, hvor både årskarakterer og eksamenskarakterer har betydning for ens samlede gennemsnit. På denne måde tilgodeses begge slags elever.”
På universitetet får årskarakter-eleverne dog et chok. Det er relevant at kigge på bedømmelsesmetoderne på de videregående uddannelser, da gymnasiet skal forberede til disse. Derfor synes jeg også, at man bør vægte faglig kunnen højere end aktivitet i gymnasiet.
Matrix skrev
”Hvis det er sandt, hvad du skriver, med at lærerne belønner "flinke" elever, så er det da i højere grad lærernes evne til at give karakterer, end årskarakterens beståen, der bør ændres ved.”
Det er også en mulighed. Dog vil jeg have mere tiltro en årskarakter, hvis den var baseret på prøver igennem året i stedet for lærerens forgodtbefindende.
Dog er det naturligvis en mulighed, at lærerne kun kigger på den faglige kunnen, og ikke på elevers aktivitet, om de er flinke, om de larmer eller om de kan finde ud af at læse op af en bog.
Matrix skrev
”De skriftlige årskarakterer vil i mange tilfælde komme til at ligne et snit for karaktererne for afleverede opgaver i det pågældende fag”
Det er korrekt, og derfor betvivler jeg heller ikke, at de skriftlige årskarakterer ofte klarlægger den enkelte elevs faglige evner. At der er nogle faglige gode elever, der ikke bruger nok tid på skriftlige afleveringer, er naturligvis deres egen skyld, og derfor synes jeg egentlig at årskarakterer baseret på skriftlige afleveringer gennem året er en fortræffelig fremgangsmåde.
Matrix skrev
”Eksamener er jo netop bare stikprøver af ens kunnen, hvorimod årskarakterer, prøver at give et mere helt billede af elevens kunnen.”
Jeg mener ikke, at årskaraktererne nødvendigvis illustrerer den enkelte elevs faglige evner. At en elev kan finde ud af at være aktiv i timerne, hænger ikke nødvendigvis sammen med faglig kunnen. Derfor er jeg ikke enig med dig i, at årskaraktererne giver et mere helt billede af elevens kunnen. Aktivitet er ikke kunnen.
Matrix skrev
”Jeg vil vove at påstå et elever, der har styr på stoffet generelt, siger mere i timerne end elever, der ikke har styr på det”
Det er korrekt, at der ofte er sammenhæng mellem aktivitet og faglig kunnen, hvilket jeg også har påpeget flere gange i tidligere indlæg. Dog behøver der ikke at være en sammenhæng. Derudover straffer man også elever for passivitet i timerne. En passiv men faglig stærk elev får sjældent over 8, mens en faglig svag men aktiv elev sjældent får under 8. Derfor giver årskaraktererne ikke nødvendigvis et retvisende billede af den enkelte elevs kunnen. Det gør eksamenskaraktererne i højere grad.
Matrix skrev
” Jeg synes det er rimeligt, som det er nu, hvor både årskarakterer og eksamenskarakterer har betydning for ens samlede gennemsnit. På denne måde tilgodeses begge slags elever.”
På universitetet får årskarakter-eleverne dog et chok. Det er relevant at kigge på bedømmelsesmetoderne på de videregående uddannelser, da gymnasiet skal forberede til disse. Derfor synes jeg også, at man bør vægte faglig kunnen højere end aktivitet i gymnasiet.
Svar #36
12. juni 2006 af Sansnom (Slettet)
#35,
Roman Garcia:
"En passiv men faglig stærk elev får sjældent over 8, mens en faglig svag men aktiv elev sjældent får under 8."
Jeg kan på ingen måde genkende din påstand. Med mindre den fagligt stærke elev er _meget_ passiv, vil personen let få 9 eller 10. Den fagligt svage elev derimod vil ofte stadigt på 6 eller 7 (men måske dog ikke 5) uanset indsats.
Matrix skrev
”De skriftlige årskarakterer vil i mange tilfælde komme til at ligne et snit for karaktererne for afleverede opgaver i det pågældende fag”
Roman Garcia:
"Det er korrekt, og derfor betvivler jeg heller ikke, at de skriftlige årskarakterer ofte klarlægger den enkelte elevs faglige evner. At der er nogle faglige gode elever, der ikke bruger nok tid på skriftlige afleveringer, er naturligvis deres egen skyld, og derfor synes jeg egentlig at årskarakterer baseret på skriftlige afleveringer gennem året er en fortræffelig fremgangsmåde."
Bla. pga snyd med brug af sider som denne til at aflevere kopier af andres opgaver, skal en lærer være påpasselig med udelukkende at give karakter som et gennemsnit af afleverede opgaver. Det risikerer, at eleverne bruger for meget tid på at søge hjælp til "facit" fremfor at søge hjælp til selv at kunne lave opgaven.
Her er en god skriftlig prøve altid en god ide. Hvis resultater afviger markant fra det normalt afleverede, er der så grund til at undersøge hvorfor. (Det betyder jo ikke være snyd)
Roman Garcia:
"En passiv men faglig stærk elev får sjældent over 8, mens en faglig svag men aktiv elev sjældent får under 8."
Jeg kan på ingen måde genkende din påstand. Med mindre den fagligt stærke elev er _meget_ passiv, vil personen let få 9 eller 10. Den fagligt svage elev derimod vil ofte stadigt på 6 eller 7 (men måske dog ikke 5) uanset indsats.
Matrix skrev
”De skriftlige årskarakterer vil i mange tilfælde komme til at ligne et snit for karaktererne for afleverede opgaver i det pågældende fag”
Roman Garcia:
"Det er korrekt, og derfor betvivler jeg heller ikke, at de skriftlige årskarakterer ofte klarlægger den enkelte elevs faglige evner. At der er nogle faglige gode elever, der ikke bruger nok tid på skriftlige afleveringer, er naturligvis deres egen skyld, og derfor synes jeg egentlig at årskarakterer baseret på skriftlige afleveringer gennem året er en fortræffelig fremgangsmåde."
Bla. pga snyd med brug af sider som denne til at aflevere kopier af andres opgaver, skal en lærer være påpasselig med udelukkende at give karakter som et gennemsnit af afleverede opgaver. Det risikerer, at eleverne bruger for meget tid på at søge hjælp til "facit" fremfor at søge hjælp til selv at kunne lave opgaven.
Her er en god skriftlig prøve altid en god ide. Hvis resultater afviger markant fra det normalt afleverede, er der så grund til at undersøge hvorfor. (Det betyder jo ikke være snyd)
Svar #37
12. juni 2006 af Roman Garcia (Slettet)
#30
Snasnom skrev
"En fagligt dygtig elev kan med et minumum af aktivitet få 10+.
En fagligt svag elev kan uanset hvor flittig han/hun er på ingen måde få 10. 7, ja, 8 måske."
Det stemmer ikke overens med mine erfaringer fra gymnasiet. Dog skal det siges, at vores lærer gik meget op i aktivitet, og det blev belønnet meget.
Sansnom skrev ydermere
"Hvis den fagligt stærke elev mener sig uretfærdigt behandlet, står det frit at vælge fuldt pensum og eksamen i alle fag -"
Det er korrekt, at man altid kan vælge fuld pensum, men det fjerner ikke problematikken, da nogle elever stadig får et gennemsnit med fra gymnasiet, som deres faglige evner egentlig ikke berettiger til.
I det nuværende system belønner man aktivitet, at man er flink og en lang række andre elementer, som jeg ikke mener, bør kunne afspejles i karaktererne. Gennemsnittet skal være et udtryk for elevens faglige evner. Ikke andet.
#31
Jeg er fuldstændig enig i dit indlæg. Man bør ikke belønne antallet af håndsoprækninger i timerne.
#32
Alexiss skrev
” ha nu lidt tiltro til ekspertsystemerne mine damer og herrer”
Jeg har haft en lærer, der satte et kryds, hver gang man gennemgik en sætning i latin. Antallet af krydser kunne direkte aflæses i karaktererne. Dog var der ikke sammenhæng mellem årskaraktererne og eksamenskaraktererne. De personer der fik høje årskarakterer fik ikke automatisk høje eksamenskarakterer. Det ved jeg fordi jeg fik en høj årskarakter uden at fatte noget latin. Desværre kom vi op i faget til eksamen. Det gik middel, men intet i forhold til årskarakteren. Min latinske evner (eller mangel på samme) burde kunne aflæses i årskarakteren
Snasnom skrev
"En fagligt dygtig elev kan med et minumum af aktivitet få 10+.
En fagligt svag elev kan uanset hvor flittig han/hun er på ingen måde få 10. 7, ja, 8 måske."
Det stemmer ikke overens med mine erfaringer fra gymnasiet. Dog skal det siges, at vores lærer gik meget op i aktivitet, og det blev belønnet meget.
Sansnom skrev ydermere
"Hvis den fagligt stærke elev mener sig uretfærdigt behandlet, står det frit at vælge fuldt pensum og eksamen i alle fag -"
Det er korrekt, at man altid kan vælge fuld pensum, men det fjerner ikke problematikken, da nogle elever stadig får et gennemsnit med fra gymnasiet, som deres faglige evner egentlig ikke berettiger til.
I det nuværende system belønner man aktivitet, at man er flink og en lang række andre elementer, som jeg ikke mener, bør kunne afspejles i karaktererne. Gennemsnittet skal være et udtryk for elevens faglige evner. Ikke andet.
#31
Jeg er fuldstændig enig i dit indlæg. Man bør ikke belønne antallet af håndsoprækninger i timerne.
#32
Alexiss skrev
” ha nu lidt tiltro til ekspertsystemerne mine damer og herrer”
Jeg har haft en lærer, der satte et kryds, hver gang man gennemgik en sætning i latin. Antallet af krydser kunne direkte aflæses i karaktererne. Dog var der ikke sammenhæng mellem årskaraktererne og eksamenskaraktererne. De personer der fik høje årskarakterer fik ikke automatisk høje eksamenskarakterer. Det ved jeg fordi jeg fik en høj årskarakter uden at fatte noget latin. Desværre kom vi op i faget til eksamen. Det gik middel, men intet i forhold til årskarakteren. Min latinske evner (eller mangel på samme) burde kunne aflæses i årskarakteren
Svar #38
12. juni 2006 af Vinbonden (Slettet)
En ting der er går mig på er, det manglende reflektionsniveau.
Det er altså sørgeligt i fag som bare "dansk" fx. bliver evindeligt vrøvl betragtet som forståelse af tekst m.m.
Det er simpelthen for langt ude at en finger i vejret og et åbenlyst svar om perioden af tekstes tid og årsag kan give meget høje karakterer - der bør efter min mening tænkes mere.
De der får højekarakterer på min skole, er åbenlyst folk der arbejder hårdt og er aktive. Men når det kommer til reflektionsevne falder det altid på det mest åbenlyse og minder mig om da jeg var 12 år. Der er altså noget galt med lærernes kompetence eller gymnasiets krav til eleverne på dette område.
Det er altså sørgeligt i fag som bare "dansk" fx. bliver evindeligt vrøvl betragtet som forståelse af tekst m.m.
Det er simpelthen for langt ude at en finger i vejret og et åbenlyst svar om perioden af tekstes tid og årsag kan give meget høje karakterer - der bør efter min mening tænkes mere.
De der får højekarakterer på min skole, er åbenlyst folk der arbejder hårdt og er aktive. Men når det kommer til reflektionsevne falder det altid på det mest åbenlyse og minder mig om da jeg var 12 år. Der er altså noget galt med lærernes kompetence eller gymnasiets krav til eleverne på dette område.
Svar #39
12. juni 2006 af Roman Garcia (Slettet)
"Bla. pga snyd med brug af sider som denne til at aflevere kopier af andres opgaver, skal en lærer være påpasselig med udelukkende at give karakter som et gennemsnit af afleverede opgaver."
Det sker jo allerede. Skriftlige karakterer bliver jo baseret på skriftlige afleveringer.
Jeg ser ikke dette som et massivt problem, da flere og flere gymnasier er ved at dæmme op for brugen af internet opgaver.
Mundtlige eksaminer, som mit forslag primært vedrøre, da det allerede går efter mit hovede på det skriftlige område, bliver derimod ikke berørt af snyd, da det er svært at få en anden til at tage prøven for sig.
Det sker jo allerede. Skriftlige karakterer bliver jo baseret på skriftlige afleveringer.
Jeg ser ikke dette som et massivt problem, da flere og flere gymnasier er ved at dæmme op for brugen af internet opgaver.
Mundtlige eksaminer, som mit forslag primært vedrøre, da det allerede går efter mit hovede på det skriftlige område, bliver derimod ikke berørt af snyd, da det er svært at få en anden til at tage prøven for sig.