Debat
Side 3 - Afskaf årskaraktererne
Svar #41
12. juni 2006 af Napsters (Slettet)
Hehe.. Lyder til du har valgt en forkert linje? Tilbudet er der vel egentligt i form af HF?
Personligt sætter jeg pris på årskaraktererne, men må nok også ærligt indrømme at der er blevet fedtet for det gennemsnit jeg nu engang er på.
Retfærdigt? Det er vel afhængigt af hvor god din lærer er til at gennemskue dig..
Svar #42
12. juni 2006 af Sansnom (Slettet)
"Det er korrekt, at man altid kan vælge fuld pensum, men det fjerner ikke problematikken, da nogle elever stadig får et gennemsnit med fra gymnasiet, som deres faglige evner egentlig ikke berettiger til."
Der skal sgu meget til, at ALLE ens lærere giver årskarakterer efter aktivitet fremfor evner, så jeg tror nu den effekt bliver noget begrænset.
Lad os se på et overdrevet eksempel.
1. Lad os sige, at hele 50% af alle karakterer er mundtlige årskarakter (så kun 50% er skriftlige og/eller eksamenskarakterer).
2. Lad os sige at 50% af lærerne er nogle tosser, der giver for meget for aktivitet.
3. Lad os endeligt sige, at de giver hele 2 karakterer for meget.
Dvs, 50%*50%*2 = 0,5 på gennemsnittet.
Ok, det er ikke ubetydeligt, men ligefrem markant vil jeg nu ikke sige, at det er. En fagligt svag elev vil _måske_ få 7,3 istedet for 6,8. Der er stadigt langt op til den fagligt stærke elev, så effekten er vist til at overse.
Svar #43
12. juni 2006 af Roman Garcia (Slettet)
"Hehe.. Lyder til du har valgt en forkert linje? Tilbudet er der vel egentligt i form af HF?"
Ja, det kan du have ret i. Ville muligvis have valgt HF, hvis jeg kunne vælge om.
Måske havde jeg også bare fedtet, det er jo lidt af en "genvej" til et bedre snit. Det er kun sportsfolk og idioter, der hopper over hvor gærdet er højest.
Svar #44
12. juni 2006 af Roman Garcia (Slettet)
”Der skal sgu meget til, at ALLE ens lærere giver årskarakterer efter aktivitet fremfor evner, så jeg tror nu den effekt bliver noget begrænset.”
Jeg har heller ikke skrevet, at det er alle lærer, der giver efter aktivitet. Jeg havde selv en enkelt lærer, som overhovedet ikke gav efter aktivitet. Han lavede faktisk sjov med de elever, der blot læste op fra bogen.
Endvidere har jeg heller ikke skrevet, at det har en overdrevet betydning. Det er ikke de mundtlige årskarakterer, der betyder, om man dumper eller ej. Dog kan de afgøre, om man har et tilstrækkeligt snit til at komme ind på drømmeuddannelsen.
Alligevel mener jeg, at gennemsnittet fra gymnasiet udelukkende bør være et udtryk for faglig kunnen. Det er ikke tilfældet i dag.
Svar #45
12. juni 2006 af Napsters (Slettet)
Måske havde jeg også bare fedtet, det er jo lidt af en "genvej" til et bedre snit. Det er kun sportsfolk og idioter, der hopper over hvor gærdet er højest.
Du havde ikke undersøgt det inden du startede eller hvad?
Desuden har man vel under hele studentertiden et valg der hedder at droppe ud, og derefter starte HF?
Ved ikke om jeg skal forstå det som, at du enten er sportsmand/idiot, eller at du HAR fedtet? :P
Men ligegyldig hvad, så ender man vel alligevel omkring det snit man burde have (+/- 0.2)..
Svar #46
12. juni 2006 af Napsters (Slettet)
Var vist lidt for hurtig med at sende der.. det øverste er #43 citeret, og det næste er en kommentar til #43 :D
- Søvnen indhenter dig efter gym
Svar #47
12. juni 2006 af Sansnom (Slettet)
Intet system er perfekt.
Eftersom du vedkender, at effekten nok mere er marginal end egentlig signifikant, er det nok også værd at overveje, om omkostningen (her tænker jeg ikke økonomisk) ved at ændre systemet er det værd.
Med helt samme ret kunne man også se på, om det er retfærdigt, at den ene bedømmer til mundtlige eksaminer er klassens egen lærer. Det bliver også angrebet fra visse sider.
Desuden kan man også angribe hele systemet med mundtlige eksaminer som "tilfældigt og uretfærdigt". Vi er faktisk ret alene på verdensplan i vores brug af mundtlige eksaminer. I mange andre lande findes det enten slet ikke eller i langt mindre grad.
Endeligt betyder ens gymnasiesnit faktisk ikke ret meget. Her ved jeg godt, at det nok er et upopulært synpunkt, men det er ikke desto mindre sandt. Hvis man blot kan komme ind på det studie, man gerne vil og gennemfører det, så er ens gymnasiesnit aldeles uden interesse.
Så, for den enkelte føles problemet nok meget stort, men i det samlede billede er det nok ikke af så stor betydning af mange forskellige årsager.
Svar #48
12. juni 2006 af Roman Garcia (Slettet)
Jeg undersøgte ikke rigtig noget før gymnasiet. Vidste ikke rigtig, hvad jeg ville.
Jeg fedtede og var aktiv i nogle enkelte fag i 1. g, og det gav naturligvis højere karakterer end ellers. Dog holdt jeg hurtigt op, da jeg ikke så det store perspektiv i at sidde med en finger i bogen og håbe på, at læren vælger én, så man kan begynde at læse op. Derfor var jeg kun aktiv i timerne, når der var spændende elementer ved emner, som man kunne fordybe sig i. Ofte holdt vores undervisere sig dog til en stram læseplan, hvor man skulle gennemgå de 10 sider, man lige havde læst.
Svar #49
12. juni 2006 af Napsters (Slettet)
Fair nok, samme her..
Jeg må indrømme jeg fortsatte stilen hele gym igennem, og det har der da været stort perspektiv i! Jeg har nok fået en eller to højere karakterer end jeg burde i enkelte fag pga. det.. (Det skal dog siges jeg aldrig har læst op af en bog)
Svar #50
12. juni 2006 af Roman Garcia (Slettet)
"Intet system er perfekt.
Eftersom du vedkender, at effekten nok mere er marginal end egentlig signifikant, er det nok også værd at overveje, om omkostningen (her tænker jeg ikke økonomisk) ved at ændre systemet er det værd."
Nej intet system er perfekt, men man kunne lave det nuværende system noget bedre uden særlig store omkostinger. Man har i forvejen terminsprøver. Derudover skulle man nok tilføje en prøve eller to, men det er tvivlsomt, om det vil medføre ekstravagante omkostninger, da underviserene alligevel er på arbejde.
Jeg har sagt, at den ikke afgør om man består eller dumper, men den kan afgøre over en halv karakter, og det er meget, når man tænker på, at hovedparten af eleverne ligger inden for 7,5 til 9,5. Derfor spiller de nuværende årskarakterer en væsentlig rolle for den enkelte elev, når denne skal vælge videregående uddannelse.
"Endeligt betyder ens gymnasiesnit faktisk ikke ret meget."
Det vil jeg give dig ret i. Man kan ligeså godt smide sit karakterblad væk, når man er kommet ind på den ønskede uddannelse. Dog skal man først komme ind på den ønskede uddannelse, før man kan gøre dette. Og her spiller karaktererne ofte en væsentlig rolle.
Svar #51
12. juni 2006 af Sansnom (Slettet)
"Jeg har sagt, at den ikke afgør om man består eller dumper, men den kan afgøre over en halv karakter"
Jeg forstår ikke, hvor du får fra, at det kan afgøre over en halv karakter.
Jeg kan selvfølgeligt ikke afvise din påstand, men jeg mener nu ikke, at du har godtgjort, at dette sker, og da slet ikke, at det sker ofte.
Med omkostning mener jeg netop ikke økonomisk, men derimod at mangel på årskarakterer sandsynligvist vil føre til, at et ikke ubetydeligt antal elever simpelt hen lavede mindre og dermed lærte mindre. Det er den type omkostning, jeg taler om.
Svar #52
12. juni 2006 af sontas (Slettet)
Her er et rigtig godt eksempel på den aktive dumme elev!
Eleven er meget flittig, og deltager aktivt i timerne. Dog bør det nævnes, at eleven alligevel ikke formår at levere andet end overfladiske kommentarer... derfor gives karakteren 9
Så kan uddannelsesstederne se på om de lægger vægt på en sådan kvalitet. Andre steder vil der måske lægges vægt på andet en flid, men som det forholder sig nu, så er et 9-tal et 9-tal uanset hvad.
Svar #53
12. juni 2006 af allan_sim
Hvis vi lige dropper alle mulige fornemmelser om diverse læreres besynderlige karaktergivning og holder os til principperne, så kan følgende læses i formålsparagrafferne:
"Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund, og til deres egen udvikling. Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans.
Stk. 5. Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele skolens dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Eleverne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv."
Uddannelsen er med andre ord _ikke_ rent faglig. Kunne det tænkes, at andrer ting derfor indtænkes i de mundtlige årskarakterer?
Svar #54
12. juni 2006 af Roman Garcia (Slettet)
”Med omkostning mener jeg netop ikke økonomisk, men derimod at mangel på årskarakterer sandsynligvist vil føre til, at et ikke ubetydeligt antal elever simpelt hen lavede mindre og dermed lærte mindre.”
Det er korrekt, at hvis man laver mindre, så lærer man mindre. Dog vil dette også afspejle sig i karaktererne. De personer, som ikke gider være aktive, læse lektier osv. lærer ikke så meget, men de får så formentlig heller ikke en særlig god eksamenskarakter og årskarakter (hvis den er baseret på prøver i løbet af året). Det vil ofte kunne betale sig at læse lektier og deltage i timerne, så selvom man ikke direkte bliver belønnet for sin aktivitet og indsats, så bliver man det alligevel, da disse faktorer hjælper en til en højere karakter.
Derfor er jeg ikke sikker på, at din påstand holder vand. Hvis man yder mindre og derved lærer mindre, så vil det jo naturligvis gå ud over eksamenskaraktererne og de årskarakterer, der er baseret på prøver.
#52
”Du vil aldrig nogensinde kunne lave et karaktersystem, der giver udtryk for en elevs fagligkunnen. Det er simpelthen for "primitivt" og unuanceret bare at veje faglig kunnen ved hjælp af et ciffer.”
Man gør det på universiteterne, og jeg mener, at man kan lave et tilsvarende system i Danmark.
#53
"Uddannelsen er med andre ord _ikke_ rent faglig. Kunne det tænkes, at andrer ting derfor indtænkes i de mundtlige årskarakterer"
Det er korrekt, at gymnasiets ungdomsuddannelse skal være alment dannende. Dog mener jeg ikke, at det bør kunne ses i karaktererne. Karaktererne fra gymnasiet i højere grad end i dag være et udtryk for den enkelte elevs faglige kunnen.
Som årskaraktererne gives nu, gives de med sikkerhed i henhold til gældende bestemmelser. Det er dog denne metode, jeg vil have ændret.
Svar #55
12. juni 2006 af allan_sim
"Karaktererne fra gymnasiet i højere grad end i dag være et udtryk for den enkelte elevs faglige kunnen."
Du overvurderer altså betydningen af de ikke-faglige ting. Jeg selv og alle de kolleger jeg omgås lægger klart mest vægt på faglige forhold - i tråd med Sansom har været inde på tidligere. Det er normalt ganske let at gennemskue, om der er tale om en svag, men aktiv elev eller en stærk, men knap så aktiv elev. Det er uden tvivl den sidste, der - generelt betragtet - får den højeste karakter.
Svar #56
12. juni 2006 af Roman Garcia (Slettet)
Som jeg har skrevet tidligere, så følges aktivitet og faglige kunnen ofte. Jeg tvivler heller ikke på, at man forholdsvist gennemskuer den aktive elevs sande faglige evner. Dog tvivler jeg på, at de får en lavere karakter end de fagligt stærke men noget mere passive elever.
Det har været mine erfaringer, at aktivitet i klassen vægter meget hos lærerne, når der skal gives årskarakterer. Og hvorfor ikke det, som systemet er nu. Dog mener jeg ikke, at aktivitet i sig selv er en kompetence, der bør præmieres direkte, men det bliver det i det nuværende system.
Svar #57
12. juni 2006 af Lolle3 (Slettet)
Synes at alt det med årskaraktere skal ændres en hvis grad, men er stadig glad for at vi har dem.. (fik redet mig et 6tal i fransk)
Svar #58
12. juni 2006 af Doven stræber (Slettet)
Jo. Jeg går selv på HTX. Og vi har ihvertfald 3 fag som vi afslutter med eksamensprojekter: Teknologi, matematik og Teknik.
I kom/IT foregår eksamnen desunden ved at vi skal op og forsvare vores afsluttende kom/IT projekt.
I det hele taget er en stor del af vores undervisning bygget op omkring projekter.
Jeg mener også at man kører samme stil på de fleste videregående uddanelser, men jeg er ikke sikker.
Svar #59
12. juni 2006 af Roman Garcia (Slettet)
På nogle videregående uddannelser benytter man meget projekter. Specielt inden for ingeniør-faget. Ellers benytter man ikke projekter særlig meget på universitetet(med undtagelse af RUC).
Svar #60
14. juni 2006 af Rahimian (Slettet)