Debat
Side 5 - Afskaf årskaraktererne
Svar #81
16. juni 2006 af Roman Garcia (Slettet)
#79
"Dog fik jeg 8 til eksamen fordi jeg kom op i det eneste jeg ikke kunne."
Hvis du har set mig forslag, så ser jeg gerne en årskarakter, der er baseret på flere prøver i løbet af året. Derfor mindsker man muligheden for "uheld".
Generelt er det jo ens egen skyld, hvis man ikke er godt nok forberedt, men årskaraktererne var baseret på flere prøver i løbet af et år, vil det indikere studentens faglige niveau uden at man bliver belønnet for aktivitet.
#80
"Så jeg mener at en afskaffelse er forkert, fordi årskarakteren forpligter os til at lave noget hvis man vil noget med sin eksamen. "
Det er korrekt, at min forslag vil give mere ansvar for egen læring, men det ser jeg heller ikke noget problem i. Hvis man ikke læser sine lektier, er til timerne og deltager i timerne vil jeg påstå, at det er sværre at få en høj karakter til eksamen. Men hvorfor skal man belønnes for denne aktivitet? Det er jo ikke en kompetence at være aktiv.
De personer, som ikke vil være aktive og ikke gider læse lektier, fordi de ikke bliver belønnet for det, vil ofte få det hårdt til eksamen. Og det er vel kun rimeligt?
Jeg mener også, at man kan bevare årskaraktererne, men ikke i den nuværende form. Jeg mener mere, at den bør baseres på prøver i løbet af året.
"Dog fik jeg 8 til eksamen fordi jeg kom op i det eneste jeg ikke kunne."
Hvis du har set mig forslag, så ser jeg gerne en årskarakter, der er baseret på flere prøver i løbet af året. Derfor mindsker man muligheden for "uheld".
Generelt er det jo ens egen skyld, hvis man ikke er godt nok forberedt, men årskaraktererne var baseret på flere prøver i løbet af et år, vil det indikere studentens faglige niveau uden at man bliver belønnet for aktivitet.
#80
"Så jeg mener at en afskaffelse er forkert, fordi årskarakteren forpligter os til at lave noget hvis man vil noget med sin eksamen. "
Det er korrekt, at min forslag vil give mere ansvar for egen læring, men det ser jeg heller ikke noget problem i. Hvis man ikke læser sine lektier, er til timerne og deltager i timerne vil jeg påstå, at det er sværre at få en høj karakter til eksamen. Men hvorfor skal man belønnes for denne aktivitet? Det er jo ikke en kompetence at være aktiv.
De personer, som ikke vil være aktive og ikke gider læse lektier, fordi de ikke bliver belønnet for det, vil ofte få det hårdt til eksamen. Og det er vel kun rimeligt?
Jeg mener også, at man kan bevare årskaraktererne, men ikke i den nuværende form. Jeg mener mere, at den bør baseres på prøver i løbet af året.
Svar #82
16. juni 2006 af Tutorgirl (Slettet)
Jeg mener også det er forkert at belønne udelukkende ud fra aktivitet og ja, det er da bestemt rimeligt at man ligger som man selv har redt i løbet af året. Og derfor synes jeg at dit forslag om at basere årskarakteren på en række prøver lyder lovende, men ikke udelukkende, den må også baseres på den faglighed der kommer til udtryk når eleven ytrer sig i timen.
Svar #83
16. juni 2006 af cdc (Slettet)
man kunne lave løbende mundtlige evalueringer/faglige samtaler, dette ville også sikre at de stille fik det de fagligt fortjente.
Svar #84
16. juni 2006 af Roman Garcia (Slettet)
#82
Jeg er bare usikker på, at lærerne kun vil lægge vægt på faglig kunnen, hvis lærerne også skal tage undervisningen med i løbet af året. Lige nu skal de kun lægge vægt på det faglige, og det kan de tydeligvis ikke finde ud af.
Jeg tror heller ikke, at man i det nuværende system udelukkende belønner efter aktivitet, men aktiviteten har en indflydelse på karakteren, og det bør den ikke have. Den nemmeste måde ville helt sikkert være mundtlige prøver i løbet af året. I skriftlige fag tager man jo de skriftlige karakterer og giver en årskarakter efter disse resultater. Det mener jeg også, at man kan gøre med hensyn til mundtlige prøver.
#83
Ja, man kunne helt sikkert lave faglige samtaler i løbet af året, som danner baggrund for en årskarakter. Faglige samtaler ville formentlig være mere uformelle end prøver, og det er også fint. Formålet med faglige samtaler og prøver er jo det samme, og det er, at karakteren skal afspejle elevens faglige evner.
Jeg er bare usikker på, at lærerne kun vil lægge vægt på faglig kunnen, hvis lærerne også skal tage undervisningen med i løbet af året. Lige nu skal de kun lægge vægt på det faglige, og det kan de tydeligvis ikke finde ud af.
Jeg tror heller ikke, at man i det nuværende system udelukkende belønner efter aktivitet, men aktiviteten har en indflydelse på karakteren, og det bør den ikke have. Den nemmeste måde ville helt sikkert være mundtlige prøver i løbet af året. I skriftlige fag tager man jo de skriftlige karakterer og giver en årskarakter efter disse resultater. Det mener jeg også, at man kan gøre med hensyn til mundtlige prøver.
#83
Ja, man kunne helt sikkert lave faglige samtaler i løbet af året, som danner baggrund for en årskarakter. Faglige samtaler ville formentlig være mere uformelle end prøver, og det er også fint. Formålet med faglige samtaler og prøver er jo det samme, og det er, at karakteren skal afspejle elevens faglige evner.
Svar #85
20. juni 2006 af Christian_yeah (Slettet)
Som sagt, så kan en eksamenskarakter være lige så random som en årskarakter. I begge (dog mest ved årskarakterer) kan lærerne udsættes for Rosentahler- eller Halo-effekten, og på den måde kan eleven få en højere karakter.
Hvis du er utilfreds, så tag en HF eller sig du vil op i fuld pensum. Hvis du ikke er i stand til at præstere i timerne, så kan du vel til eksamen...
Hvis du er utilfreds, så tag en HF eller sig du vil op i fuld pensum. Hvis du ikke er i stand til at præstere i timerne, så kan du vel til eksamen...
Svar #86
20. juni 2006 af 2835 (Slettet)
#17
Hvis man ikke skal vise at man er aktiv, hvordan afgives karakteren så? På baggund af prøver? Men så er karakteren retfærdig nok?
Læg mærke til at gymnasiet og universitet er to forskellige institutioner, akkurat som folkeskolen og gymnasiet, derfor kan man ikke bare sige at fordi man på universitet gør X skal gymnasiet også gøre X.
Desuden giver årskarakteren en, en klar placering, man ved hvor man står ...
::2835::
http://www.gymopg.webbyen.dk
Hvis man ikke skal vise at man er aktiv, hvordan afgives karakteren så? På baggund af prøver? Men så er karakteren retfærdig nok?
Læg mærke til at gymnasiet og universitet er to forskellige institutioner, akkurat som folkeskolen og gymnasiet, derfor kan man ikke bare sige at fordi man på universitet gør X skal gymnasiet også gøre X.
Desuden giver årskarakteren en, en klar placering, man ved hvor man står ...
::2835::
http://www.gymopg.webbyen.dk
Svar #87
20. juni 2006 af Roman Garcia (Slettet)
#86
"Læg mærke til at gymnasiet og universitet er to forskellige institutioner, akkurat som folkeskolen og gymnasiet, derfor kan man ikke bare sige at fordi man på universitet gør X skal gymnasiet også gøre X."
Gymnasiet skulle gerne forberede til en videregående uddannelse, derfor bør man også forberede eleverne på, hvad der venter. Man kan ikke belønnes senere for blot at være aktiv, derfor er det at gøre elever lidt en bjørnetjeneste. Med årskaraktererne siger man ikke nødvendigvis noget om elevens faglige standpunkt, men derimod om elevens aktivitetsniveau. Jeg mener ikke, at aktivitet er en kompetence, så derfor kan jeg overhovedet ikke se, hvorfor man bliver belønnet for at være aktiv.
Jeg mener, at man bør foretage en række prøver i løbet af året, som danner grundlag for en årskarakter. Det giver et mere retvisende billede af den enkelte elevs faglige evner set i forhold til de nuværende årskarakterer.
"Læg mærke til at gymnasiet og universitet er to forskellige institutioner, akkurat som folkeskolen og gymnasiet, derfor kan man ikke bare sige at fordi man på universitet gør X skal gymnasiet også gøre X."
Gymnasiet skulle gerne forberede til en videregående uddannelse, derfor bør man også forberede eleverne på, hvad der venter. Man kan ikke belønnes senere for blot at være aktiv, derfor er det at gøre elever lidt en bjørnetjeneste. Med årskaraktererne siger man ikke nødvendigvis noget om elevens faglige standpunkt, men derimod om elevens aktivitetsniveau. Jeg mener ikke, at aktivitet er en kompetence, så derfor kan jeg overhovedet ikke se, hvorfor man bliver belønnet for at være aktiv.
Jeg mener, at man bør foretage en række prøver i løbet af året, som danner grundlag for en årskarakter. Det giver et mere retvisende billede af den enkelte elevs faglige evner set i forhold til de nuværende årskarakterer.
Svar #88
20. juni 2006 af 2835 (Slettet)
Aktivitet medfører beeløning ved eksamenerne, og for nogle elever kan det være godt at belønnes med en årskarakter hvert halve år, istedet for at man tænker på at man først skal bruge sin viden om tre år (H-niveau).
Jeg mener grundlæggende at man i gymnasiet skal belønnes for aktivitet.
Desuden vil afskaffelse af årskarakteren være dårligt for de elever der ikke kan kontrollere nerverne.
Med folkeskolen ønsker man vel at mange (alle) elever vælger en ungdomsuddannelse, men alligevel er denne meget forskellig fra ungdomuddannelserne.
::2835::
(skal smutte nu... debattere evt. vidr. næste gang)
Jeg mener grundlæggende at man i gymnasiet skal belønnes for aktivitet.
Desuden vil afskaffelse af årskarakteren være dårligt for de elever der ikke kan kontrollere nerverne.
Med folkeskolen ønsker man vel at mange (alle) elever vælger en ungdomsuddannelse, men alligevel er denne meget forskellig fra ungdomuddannelserne.
::2835::
(skal smutte nu... debattere evt. vidr. næste gang)
Svar #89
20. juni 2006 af Stubager (Slettet)
Jeg har kun lige læst første indlæg, og til det vil jeg svare:
Det er jo heller ikke udtryk for faglig kunnen, hvis man som jeg trækker Hamlet til mdt. engelsk. Det er udtryk for sort uheld! Så kan det jo være, at man også trækker et digt i dansk - som jeg. Eller Pseudo-Xenofon i oldtidskundskab. Alle tre ting har været det værste for mig, og alene disse eksamener har trukket mit eksamensgennemsnit omkring en karakter ned i forhold til, hvis jeg havde fået det samme som årskarakteren.
Jeg har da siddet med fingeren i en bog og refereret fra den, men det har ikke hjulpet på mine karakterer. Jeg er bare uheldig, og sådan er det.
Det er jo heller ikke udtryk for faglig kunnen, hvis man som jeg trækker Hamlet til mdt. engelsk. Det er udtryk for sort uheld! Så kan det jo være, at man også trækker et digt i dansk - som jeg. Eller Pseudo-Xenofon i oldtidskundskab. Alle tre ting har været det værste for mig, og alene disse eksamener har trukket mit eksamensgennemsnit omkring en karakter ned i forhold til, hvis jeg havde fået det samme som årskarakteren.
Jeg har da siddet med fingeren i en bog og refereret fra den, men det har ikke hjulpet på mine karakterer. Jeg er bare uheldig, og sådan er det.
Svar #90
20. juni 2006 af Roman Garcia (Slettet)
#88
"og for nogle elever kan det være godt at belønnes med en årskarakter hvert halve år, istedet for at man tænker på at man først skal bruge sin viden om tre år (H-niveau)."
Muligvis kan man benytte årskaraktererne som standpunkt, men de bør ikke føres på eksamenspapiret, og i deres nuværende form bør de overhovedet ikke have samme værdi som eksamneskarakterer. Ved eksamen bedømmes man ud fra en faglig viden om et emner, og man får karakteren på baggrund af denne viden. Ved årskarakterene er det ofte nok at læse op fra bogen.
"Jeg mener grundlæggende at man i gymnasiet skal belønnes for aktivitet"
Der er vi bare uenige. Jeg mener ikke, at man er aktiv, er en kompetecnse, som bør belønnes. Karaktererne i gymnasiet bør afspejle elevens faglige evner og aktivitet behøver ikke være et udtryk for faglig kompetence.
"Desuden vil afskaffelse af årskarakteren være dårligt for de elever der ikke kan kontrollere nerverne"
Hele livet er en lang eksamen. På videregående uddannelser har man kun eksaminer. Jobsamtaler, møder og lignende i erhvervslivet er eksaminer. Hvis man overhovedet ikke kan kontrollere nerverne, så bør man formentlig ikke vælge en videregående uddannelse.
Faktum er, at karaktererne fra gymnasiet bør afspejle elevens faglige evner, og årskaraktererne lever ikke fuldt op til dette kriterium. Derfor mener jeg, at de bør afskaffes.
"og for nogle elever kan det være godt at belønnes med en årskarakter hvert halve år, istedet for at man tænker på at man først skal bruge sin viden om tre år (H-niveau)."
Muligvis kan man benytte årskaraktererne som standpunkt, men de bør ikke føres på eksamenspapiret, og i deres nuværende form bør de overhovedet ikke have samme værdi som eksamneskarakterer. Ved eksamen bedømmes man ud fra en faglig viden om et emner, og man får karakteren på baggrund af denne viden. Ved årskarakterene er det ofte nok at læse op fra bogen.
"Jeg mener grundlæggende at man i gymnasiet skal belønnes for aktivitet"
Der er vi bare uenige. Jeg mener ikke, at man er aktiv, er en kompetecnse, som bør belønnes. Karaktererne i gymnasiet bør afspejle elevens faglige evner og aktivitet behøver ikke være et udtryk for faglig kompetence.
"Desuden vil afskaffelse af årskarakteren være dårligt for de elever der ikke kan kontrollere nerverne"
Hele livet er en lang eksamen. På videregående uddannelser har man kun eksaminer. Jobsamtaler, møder og lignende i erhvervslivet er eksaminer. Hvis man overhovedet ikke kan kontrollere nerverne, så bør man formentlig ikke vælge en videregående uddannelse.
Faktum er, at karaktererne fra gymnasiet bør afspejle elevens faglige evner, og årskaraktererne lever ikke fuldt op til dette kriterium. Derfor mener jeg, at de bør afskaffes.
Svar #91
20. juni 2006 af Roman Garcia (Slettet)
#89
"Det er jo heller ikke udtryk for faglig kunnen, hvis man som jeg trækker Hamlet til mdt. engelsk. Det er udtryk for sort uheld!"
Det er vel bare et udtryk for, at man ikke har været forberedt godt nok.
Har selv fået lave karakterer ved mundtlige prøver, og det har helt sikkert været resultatet af dårlig forberedelse.
"Jeg har da siddet med fingeren i en bog og refereret fra den, men det har ikke hjulpet på mine karakterer. Jeg er bare uheldig, og sådan er det."
Jeg er sikker på, at du har fået bedre årskarakterer end de elever fra din klasse, som ikke har foretaget noget. Men siger det noget om din faglige viden, at du sidder og læser op fra bogen?
"Det er jo heller ikke udtryk for faglig kunnen, hvis man som jeg trækker Hamlet til mdt. engelsk. Det er udtryk for sort uheld!"
Det er vel bare et udtryk for, at man ikke har været forberedt godt nok.
Har selv fået lave karakterer ved mundtlige prøver, og det har helt sikkert været resultatet af dårlig forberedelse.
"Jeg har da siddet med fingeren i en bog og refereret fra den, men det har ikke hjulpet på mine karakterer. Jeg er bare uheldig, og sådan er det."
Jeg er sikker på, at du har fået bedre årskarakterer end de elever fra din klasse, som ikke har foretaget noget. Men siger det noget om din faglige viden, at du sidder og læser op fra bogen?
Svar #92
20. juni 2006 af andersenit (Slettet)
Noget andet er problematikken omkring studerende på specielle vilkår. Her "slettes" årskaraktererne, hvilket jo også er logisk da læreren ikke har noget bedømmelsesgrundlag. Men eksamenskarakteren overføres ikke som årskarakter og så opstår problematikken. Eksamenskaraktererne undermineres dermed, da de kun tæller ”halvt” i forhold til tidligere givne karakterer i 1.g og 2.g, hvor årskaraktererne bliver overført, hvis man ikke skal op i faget.
Eksempel: Vi antager:
Jeg har fået 03 i spansk i 2.g og skulle ikke til eksamen i faget. Jeg har fået 11 i et fag i 3.g og er oppe på specielle vilkår.
Det burde i min optik give et gennemsnit på (03+03+11+11)/4=7,0
I stedet giver det (03+03+11)/3=5,67
Altså afskaf årskarakterer. De giver ikke et sandfærdigt og retfærdigt billede af elvernes faktiske kunnen og potentiale.
Eksempel: Vi antager:
Jeg har fået 03 i spansk i 2.g og skulle ikke til eksamen i faget. Jeg har fået 11 i et fag i 3.g og er oppe på specielle vilkår.
Det burde i min optik give et gennemsnit på (03+03+11+11)/4=7,0
I stedet giver det (03+03+11)/3=5,67
Altså afskaf årskarakterer. De giver ikke et sandfærdigt og retfærdigt billede af elvernes faktiske kunnen og potentiale.
Svar #93
20. juni 2006 af Roman Garcia (Slettet)
Hvis du læser de indlæg, jeg har skrevet, vil det fremgår tydeligt, at jeg vil afskaffe det nuværende årskarakter-system. Jeg mener i stedet, at årskaraktererne bør gives på baggrund af prøver i løbet af året. Ligesom de skriftlige årskarakterer gives. På denne måde belønnes aktivitet ikke, og man ser derimod mere på de faglige evner (som gymnasiet egentlig også skulle efter loven).
Med hensyn til dit eksempel, så antager du, at man medtager nogle årskarakterer. Hvis man skulle afskaffe årskaraktererne, skulle det jo være helt. Så ville man jo ikke få 03+03+11, men derimod blot 11, da de to andre er et udtryk for årskarakterer.
Som nævnt er det dog ikke det, mit forslag går ud på.
Med hensyn til dit eksempel, så antager du, at man medtager nogle årskarakterer. Hvis man skulle afskaffe årskaraktererne, skulle det jo være helt. Så ville man jo ikke få 03+03+11, men derimod blot 11, da de to andre er et udtryk for årskarakterer.
Som nævnt er det dog ikke det, mit forslag går ud på.
Svar #94
20. juni 2006 af andersenit (Slettet)
#93
Yes yes. Jeg er slet ikke uenig. Jeg synes også de bør gives på baggrund af prøver i løbet af året.
Det jeg siger, er at som det er nu, får elever på specielle vilkår en ’ordentlig en’ over trynen da de eksamenskarakterer de får, ikke er vægtige i forhold til de karakterer man har fået tidligere.
Et eksempel:
En elev der er dydig får en årskarakter på 11 i et fag i 3.g og skal ikke til eksamen i faget. Han har tidligere fået 03 i 2g. og skulle heller ikke da til eksamen i faget. Han har nu et gennemsnit på 7.
En elev der ikke har været helt så dygtig kommer op på specielle vilkår. Han kommer op i det samme fag, som vores ven fra før fik 11 i årskarakter i, og får 11.
Han har nu et gennemsnit på 5,67 i stedet for 7 som kammeraten.
Dette virker i mit univers utrolig urimeligt at 2 elever der har fået nøjagtig det samme i de samme fag kan have forskelligt gennemsnit.
Og jeg er af den overbevisning at det er nemmere at få en høj årskarakter end en høj eksamenskarakter.
Yes yes. Jeg er slet ikke uenig. Jeg synes også de bør gives på baggrund af prøver i løbet af året.
Det jeg siger, er at som det er nu, får elever på specielle vilkår en ’ordentlig en’ over trynen da de eksamenskarakterer de får, ikke er vægtige i forhold til de karakterer man har fået tidligere.
Et eksempel:
En elev der er dydig får en årskarakter på 11 i et fag i 3.g og skal ikke til eksamen i faget. Han har tidligere fået 03 i 2g. og skulle heller ikke da til eksamen i faget. Han har nu et gennemsnit på 7.
En elev der ikke har været helt så dygtig kommer op på specielle vilkår. Han kommer op i det samme fag, som vores ven fra før fik 11 i årskarakter i, og får 11.
Han har nu et gennemsnit på 5,67 i stedet for 7 som kammeraten.
Dette virker i mit univers utrolig urimeligt at 2 elever der har fået nøjagtig det samme i de samme fag kan have forskelligt gennemsnit.
Og jeg er af den overbevisning at det er nemmere at få en høj årskarakter end en høj eksamenskarakter.
Svar #95
20. juni 2006 af ThomasRG (Slettet)
Jeg mener nu også at høje årskarakterer, er nemmere at komme til fremfor høje eksamenskarakterer (her med undtagelse af 13-taller). De færreste vil kunne forsvare deres højeste karakterer til eksamen, hvilket jo sætter årskaraktererne i et dårligt lys.
Svar #96
20. juni 2006 af Roman Garcia (Slettet)
#94
Ja du har ret i det, med studerende på specielle vilkår.
Der er mange ting, som kunne laves bedre i gymnasiet.
Dog må man forvente, at når det står i loven, at karaktererne skal være et udtryk for faglig kunnen, så går det ikke, at lærerne vægter aktivitet højt, og giver lidt ekstra til den flinke elev.
Med hensyn til din påstand om, at det er nemmere at få en høj årskarakter i forhold til en høj eksamenskarakter, vil jeg give dig ret. Man hører ofte folk bekymre sig om, at gå op og forsvare en høj årskarakter.
Ja du har ret i det, med studerende på specielle vilkår.
Der er mange ting, som kunne laves bedre i gymnasiet.
Dog må man forvente, at når det står i loven, at karaktererne skal være et udtryk for faglig kunnen, så går det ikke, at lærerne vægter aktivitet højt, og giver lidt ekstra til den flinke elev.
Med hensyn til din påstand om, at det er nemmere at få en høj årskarakter i forhold til en høj eksamenskarakter, vil jeg give dig ret. Man hører ofte folk bekymre sig om, at gå op og forsvare en høj årskarakter.
Svar #97
05. juli 2006 af sjusser (Slettet)
69,
nu hentydede jeg så også kun til mine mudtlige. I skr. biologi fik jeg 10 da der ikke sidder to personer lige foran mig der bedømmer mig og som jeg ved skal sætte et tal på mig. Tror også at det bliver lettere for mig når det bliver bestået eller ikke bestået.
Pga min eksamensangsangst valgte jeg derfor AAU hvor man før i tiden kom op i grupper, da jeg så ikke ville stå alene. Men det er jo desværre også blevet ødelagt nu.
Til en eksamen kan man også få en censor der hader en. Eller måske en lærer der ikke bryder sig om en og derfor graver i det man ikke kan i stedet for at finde det man kan.
nu hentydede jeg så også kun til mine mudtlige. I skr. biologi fik jeg 10 da der ikke sidder to personer lige foran mig der bedømmer mig og som jeg ved skal sætte et tal på mig. Tror også at det bliver lettere for mig når det bliver bestået eller ikke bestået.
Pga min eksamensangsangst valgte jeg derfor AAU hvor man før i tiden kom op i grupper, da jeg så ikke ville stå alene. Men det er jo desværre også blevet ødelagt nu.
Til en eksamen kan man også få en censor der hader en. Eller måske en lærer der ikke bryder sig om en og derfor graver i det man ikke kan i stedet for at finde det man kan.
Svar #98
05. juli 2006 af Roman Garcia (Slettet)
#97
Mundtlige eksaminer på videregående uddannelser er næsten altid karaktergivende. Eller det er de i hvert fald på Århus Uni. Der er derimod en række skriftlige afleveringer, som bliver bedømt som bestået eller ikke bestået.
Du skrev:
"Pga min eksamensangsangst valgte jeg derfor AAU hvor man før i tiden kom op i grupper, da jeg så ikke ville stå alene."
Hvis dine eksamensangst er et stort problem for dig, er der jo masser af ting, man kan gøre som hjælper. Man kan blandt andet tage beroligende medicin eller få psykolog-hjælp.
Mundtlige prøver i arbejdslivet findes hele tiden, og derfor er det forholdsvist vigtigt at kunne begå sig i situationer, der ligner mundtlige eksaminer. Eksempelvis jobsamtaler, præsentationer vigtige møder osv.
Du skrev også:
"Til en eksamen kan man også få en censor der hader en. Eller måske en lærer der ikke bryder sig om en og derfor graver i det man ikke kan i stedet for at finde det man kan."
Censors opgave er at bedømme ens faglige standpunkt. Jeg tror ikke, at man kan få en censor, der hader en. For det første ikke kender man ikke censor og omvendt. Så han har altså ikke nogen grund til at hade en. For det andet er hans opgave at finde ens faglige standpunkt. At han giver en lav karakter er altså ikke et udtryk for, at han hader en, men derimod et udtryk for, at man måske ikke har leveret en faglig godkendt indsats.
Mundtlige eksaminer på videregående uddannelser er næsten altid karaktergivende. Eller det er de i hvert fald på Århus Uni. Der er derimod en række skriftlige afleveringer, som bliver bedømt som bestået eller ikke bestået.
Du skrev:
"Pga min eksamensangsangst valgte jeg derfor AAU hvor man før i tiden kom op i grupper, da jeg så ikke ville stå alene."
Hvis dine eksamensangst er et stort problem for dig, er der jo masser af ting, man kan gøre som hjælper. Man kan blandt andet tage beroligende medicin eller få psykolog-hjælp.
Mundtlige prøver i arbejdslivet findes hele tiden, og derfor er det forholdsvist vigtigt at kunne begå sig i situationer, der ligner mundtlige eksaminer. Eksempelvis jobsamtaler, præsentationer vigtige møder osv.
Du skrev også:
"Til en eksamen kan man også få en censor der hader en. Eller måske en lærer der ikke bryder sig om en og derfor graver i det man ikke kan i stedet for at finde det man kan."
Censors opgave er at bedømme ens faglige standpunkt. Jeg tror ikke, at man kan få en censor, der hader en. For det første ikke kender man ikke censor og omvendt. Så han har altså ikke nogen grund til at hade en. For det andet er hans opgave at finde ens faglige standpunkt. At han giver en lav karakter er altså ikke et udtryk for, at han hader en, men derimod et udtryk for, at man måske ikke har leveret en faglig godkendt indsats.
Svar #99
05. juli 2006 af sjusser (Slettet)
men kan altså sagtens få en dårlig censor. Har en veninde der har boet i tyskland i flere år, der fik 8 på b-niveau, da hun senere mødte sin lærer fik hun at vide at hun sagtens kunne klage da oversættelsen var 100% korrekt og der ellers kun var meget få gramatiske fejl. Censor bedømmelse tæller stærkest.
Hvad angår min eksamensangst påvirker det mig normalt ikke på samme måde når jeg er uden for eksamenslokalet. Til daglig arbejder jeg i et sportscenter hvor jeg flere gange om ugen har hold hvor folk bedømmer mig. Og havde heller ikke noget problem til samtalen inden. Hader bare de forbandede tal!
Hvad angår min eksamensangst påvirker det mig normalt ikke på samme måde når jeg er uden for eksamenslokalet. Til daglig arbejder jeg i et sportscenter hvor jeg flere gange om ugen har hold hvor folk bedømmer mig. Og havde heller ikke noget problem til samtalen inden. Hader bare de forbandede tal!
Svar #100
05. juli 2006 af 2835 (Slettet)
#90 (jf. det sidste)
Så lad os indfører prøver i vuggestuen, en del af livet foregår jo der?
#92
Okay, så 20 minutter giver et sandfærdigt billede? Næppe...
bedre års end eksamenskarakter:
Måske er det bare nemmere at præstere sit ypperste i en klasse man har kendt i gennem et stykket tid og en lære som man har kendt et stykke tid, end overfor en fremmed censor, MÅSKE....
::2835::
Så lad os indfører prøver i vuggestuen, en del af livet foregår jo der?
#92
Okay, så 20 minutter giver et sandfærdigt billede? Næppe...
bedre års end eksamenskarakter:
Måske er det bare nemmere at præstere sit ypperste i en klasse man har kendt i gennem et stykket tid og en lære som man har kendt et stykke tid, end overfor en fremmed censor, MÅSKE....
::2835::