Studievejledning
Ingeniør og løn
Jeg kan godt lide at arbejde med matematik og fysik og tænkte så på at uddanne mig til ingeniør eller læge. Jeg kan se, at en speciallæge kan tjene omkring 65.000 kr. om året, men en ingeniør har en begyndelsesløn på 29.100.
Jeg er mest til ingeniør, men jeg synes ikke det virker som om man kan være godt betalt hvis man er ingeniør, hvilket får mig til at ville tage medicinstudiet.
Hvad vil det i praksis betyde, at der er en anbefalet begyndelsesløn, og stiger den efter en kort ansættelsesperiode?
Svar #2
19. juni 2006 af Liquidizer (Slettet)
Svar #4
19. juni 2006 af freakyole (Slettet)
Svar #5
19. juni 2006 af Christina17 (Slettet)
#1
Jeg havde tænkt elektroingeniør
Nu kommer jeg fra en familie, hvor der ikke har været de store økonomiske ressourcer til rådighed, og måske er jeg bange for ikke at kunne "leve" med de 30.000 kr
Svar #6
19. juni 2006 af Bunjo (Slettet)
Hvis du derimod starter på ingeniør studiet lige efter gymnasiet kan du står som færdiguddannet ingeniør som ca. 23 årig (afhængig af 10. klasse og hvornår på året du er født :-) ).
Her kommer så den "grove" sammenligning: du kan max få SU i 6 år, dvs næsten hele medicinstudiet. Hvis du derimod arbejder som ingeniør i 7 år (fra du er 23 til 30) med en gennemsnitsmånedsløn på 30.000, så har du allerede tjent 2,5 mio kr. inden du arbejder som læge. Merindtjeningen er så "kun" på 20.000 kr. pr måned og skal derfor arbejde 125 mdr./10 år for at indhente indtjeningen som læge!
Og ja, inden kritikken hagler ned over mig, så er der selvfølgelig en masse ting jeg ikke har taget hensyn til:
-det kan være du vil læse videre til civilingeniør
-du tjener nok mere end 30.000 om mdr efter 7 år som ingeniør
-og penge er ikke alt - arbejdsglæde betyder rigtig meget!!
Og mange flere ting.....;)
Svar #7
19. juni 2006 af madsv (Slettet)
http://www.ug.dk/Uddannelse.aspx?article_id=udb-sundmedicin
Svar #8
19. juni 2006 af iB (Slettet)
Hov, så ikke man skulle være medlem i IDA for at se lønsstatistikken. Uanset: Mindsteløn er mindsteløn! ;-) Langt de fleste erfarende eloktroingeniører ender med en årsløn på den rigtige side af en halv mill. Jeg mener der er en tommelfingerregel om, at du tjener ca dobbelt så meget mod slutningen af din kariere, som i begyndelsen.
Svar #9
19. juni 2006 af NuclearWarhead (Slettet)
Svar #10
19. juni 2006 af Peden (Slettet)
Den helt store forskel på at være læge og ingeniør er at læger arbejder inden for det offentlige (give or take) og ingeniører for langt hovedpartens vedkommende arbejder i det private erhvervsliv. For lægerne har det den fordel at de stort set ikke har mulighed for arbejdesløshed, og at de er "sikret" en god løn. Ulempen er så at de arbejder inden for et stift system, hvor man af og til kan føle sig stresset og frustreret fordi det hele kortlægges fra politisk hold.
Ingeniører er ansatte af private virksomheder, og der er lang større spredning i lønninger og arbejdet i det hele taget. Det er selvsagt at der ikke er så stive rammer i det private erhvervsliv, hverken når det gælder arbejdstiden, eller hvad man arbejder med. Det gør det også svært at sammenligne løn og vilkår mennesker imellem. De ingeniører der er gode, og laver udvikling eller konsulentarbejde på højt plan har mulighed for at tjene rigtigt mange penge. Deres job er dog mere usikre, og de skal helt sikkert arbejde meget hårdt. Der ud over har de færreste ingeniører arbejdstider de læger der arbejder på sygehusene har, ikke noget med 24 timers vagter, for arbejdet er af en helt anden karakter.
Det du skal sætte dig for er hvad du vil arbejde med. Vil du arbejde med at kurere de syge, eller udvikle ny teknologi? Det er to vidt forskellige felter. (Der findes overlappende grene. Eksempelvis ingeniører inden for sundhedsteknologi, eller medicin med industriel specialisering. Men de er begge ret nye uddannelser så det er svært at sige noget om dem.)
Svar #11
19. juni 2006 af Peden (Slettet)
Helt sikkert, det ville jo bare være optimalt at have muligheden for selv at vælge, om man vil det ene eller det andet. Ikke alle udannelser giver adgang til begge typer job.
Svar #12
19. juni 2006 af iB (Slettet)
Svar #13
19. juni 2006 af Christina17 (Slettet)
Jeg synes det lyder mest interessant med ingeniøruddannelsen, da jeg er elektronisk interesseret, samt at mit drømmejob ville være noget inden for racerløb og sådan.
Men er der ikke mulighed for at tjene kassen som ingeniør? - eller skal man regne med at skulle følge gennemsnittet?
Svar #14
19. juni 2006 af Eshadon (Slettet)
Svar #15
19. juni 2006 af Roman Garcia (Slettet)
Der er mulighed for at tjene kassen inden for alle erhverv. Men alt afhængigt af erhvervet, så er de ofte få, der tjener de store penge.
Hvis man vil tjene en del penge, så er Danmark nok ikke det rigtige sted at være. Gevinsten ved en lang uddannelse i forhold til ingen uddannelse, er meget lille i Danmark. Faktisk den mindste gevinst i EU.
Svar #16
19. juni 2006 af Christina17 (Slettet)
Så måske skal jeg først prøve at tjene de 30000/md før jeg afskriver dem som "for lidt"?
Svar #17
19. juni 2006 af Roman Garcia (Slettet)
Vælg noget man gider lave i 30 år. Det ville være spild af liv, hvis man skulle tvinge sig selv ud af sengen hver morgen.
Svar #18
20. juni 2006 af Christina17 (Slettet)
Jeg er dog blevet ening med mig selv om, at jeg vil læse til ingeniør, når jeg er færdig om et års tid.
Svar #19
20. juni 2006 af Dr. MolBio (Slettet)
Når jeg er færdigudannet vil jeg da helst have mere (måske det dobbelte!) og med gennemsnitlig 37 timer om ugen, kan man godt regne ud hvor meget det løber op i om måneden.
Svar #20
20. juni 2006 af Roman Garcia (Slettet)
"Men der er ingen penge i tømmerarbejde om et par år"
Der er næsten altid penge i håndværkerbranchen. Der kan selvfølgelig være lav konjuktur, som betyder, at de ikke har så meget at lave. Dog er situationen den samme, som ved ingenører.
Tømmere tjener en del penge. Hvis man også tager de penge, som de tjener ved sort arbejde med, så tjener de rigtig mange penge, og man skal have et rigtig godt job, for at få en tilsvarende livsløn, også selvom man har en lang uddannelse.
#19
Det lyder som et udemærket studiearbejde. Hvad vil du gerne beskæftige dig med efter studiet?
Vil du være timelønnet efterstudiet, siden du vil have en timeløn, der svarer til det dobbelte?
Det er langt fra alle højtuddannede, der arbejder 37 timer om ugen. Det er primært, hvis man arbejder i staten. Regner du med en arbejdsuge på 37 timer, når du er færdig uddannet, eller ville du have skrevet "en arbejdsuge på mindst 37 timer"?
