Side 2 - Ingeniør og løn

#20: Jeg forestiller mig som en mellemleder i en medicinal virksomhed. Det er der flere med den studieretning som jeg har valgt, som er blevet, altså som nyuddannede!

Nej selvfølgeligt ikke "kun" 37 timer, men blot for at kunne sammenligne med andre bud. Man er vel altid timelønnet (eller rettere, man kan vel altid udregne, når måneden er ovre, hvad ens timeløn var!).

Efter arbejdsmængden kommer an på belastningen i et enkelt måned, er det nok svært at udregne timelønnen. Nogle uger kan man arbejde 37 timer, mens man arbejder 50 timer andre uger.
Derfor aflønnes man jo også på mrd's basis.
Derfor behøver den reelle timeløn ikke være meget dårligere end i det private, da man også arbejder nogle flere timer i det private.

Det lyder som et spændende erhverv, og der er med sikkerhed noget fremtid i det. Med mindre omkostningerne ved at have medicnalindustri i Danmark bliver for høj.

#22: Ja, jeg tror også det bliver spændende, men til gengæld tror jeg ikke at medicinalvirksomheder flytter "østpå". Se bare på www.mediconvalley.com Øresundsregionen er verdens største region inden for medicinalvirksomheder..
Til sidst tror jeg ikke jeg kommer til at være inden for produktion af medicin, men måske mere inden for forskning (R&D), og det bliver bestemt ikke flyttet!

Hvis du går efter pengene, så vil jeg helt klart anbefale matematik-økonomi (cand.scient.oecon.) eller erhvervsøkonomi-matematik (cand.merc.mat.). I praksis bliver du ”økonomisk ingeniør” med disse uddannelser, og eftersom der er stor efterspørgsel efter nyuddannede med kvantitative baggrunde i den finansielle sektor, så har du rigtigt gode muligheder for at gå op og hente en høj løn (især hvis du kommer til udlandet, jf. http://news.efinancialcareers.co.uk/NEWS_ITEM/newsItemId-3927).

#23
Det er korrekt, at man ofte ikke flytter forskningsafdelingerne, da de skal placeres, hvor den kvalificerede arbejdskraft findes.
Dog spytter man mange højt kvalificerede kandidater ud i østen. Det er naturligvis ikke noget, der vil få indflydelse i mange mange år, men på et tidspunkt er jeg sikker på, at det vil have en stor effekt. Det er dog kun ved de generelle fag, hvor der ikke er forskel, om man undervises i Danmark, USA, Indien eller Kina. Samfundsøkonomisk forskning og lignende vil formentlig ikke mærke til denne type globalisering.

Nu er der blevet skrevet lidt frem og tilbage vedrørende løn til ingeniører. I den forbindelse er denne artikel nok værd at kigge på. Det er et stykke tid siden, den var i berlingske.

http://bny.dk/cgi-bin/dyn/show.nytfrabny.mpl?id=130#

Hm....

´Hvor meget tjener en:

Ingeniør? (Gennemsnitlig)

Overlæge (Gennemsnitlig)

Og hvor lang tid tager det før man er uddanet i begge? Altså fra man går ud af folkeskolen til uddannelsens 'slutning'?

Det tager 5 år at blive ingeniør og 15 år (i bedste fald) at blive speciallæge.  Når man er blevet speciallæge tager det yderligere 5-10 år at blive overlæge. Regn på det! De fleste ingeniører arbejder ikke juleaften, de fleste læger arbejder på helligdage.  Jeg håber for guds skyld min søn bliver ingeniør. MVH Speciallægen.

Foto har fat i noget af det rigtige, det tager mange år at blive f.eks. speciallæge, dette afspejles i den højere månedsløn. Men kigger vi på tiden brugt på uddannelse, studielån, sammenholdt med månedslønen tror jeg ikke at forskællen er så stor når man regner på indtægten igennem et helt liv.

Jeg vil enda gå så langt som at stille spørgsmål ved om der er den store forskæl på om man tager en diplom eller en civil ingeniør uddannelse!

Selv er jeg uddannet IT-ingeniør (diplom), ansat i en af de danske regioner på et universitetshospital. Har 37 timer om ugen, flextid, en god pension (16,9%). Endvidere har jeg mulighed for at arbejde hjemme fra, fri mobil telefon, hjemmearbejdsplads, og mobil internet opkobling. Hvilket giver flexibilitet både for virksomheden og en selv, jeg kan afhjælpe problemer for en sygeplejerske eller en læge, hjemme fra og notere den brugte tid i flex regnskabet. Jeg kan også sidde med noget udvikling, finde løsningen på en problem stilling mens jeg er hjemme og skal ikke vente til dagen efter for at afprøve en sådan løsning, og igen den forbrugte tid registreres i flex regnskabet. Flextiden sikre en gennemsnitlig arbejdsuge på 37 timer. Altså kan jeg holde fri på et andet tidspunkt, hvis jeg arbejder når børnene er lagt i seng, kan jeg altså have tid til at køre dem i f.eks. skole og oven i købet også hente dem igen fra fritidsordningen. Tænk over dette, der er virkelig en fleksibilitet som man ikke ser mange andre steder. Jeg er god tilfreds med mine ca. 36.000 om måneden på løntrin 5, og den fleksibilitet som jobbet giver mig. Dermed sagt, penge er ikke alt, men 30.000 plus er en fin startløn, mange almindelige lønmodtagere slutter deres kariere på dette niveau.

Lønnen stiger i det offentlige efter nogle løntrin, AC-skalaen, hvor man som diplom ingeniør kommer ind på trin 4 nu om dage (jeg startede i sin tid på trin 3) og der er ialt op til løntrin 8, løntrin 4 er 2 årig efter fjernelsen af trin 3!

Hvis man starter omkring de 30.000 om måneden, vil man slutte omkring de 42.000, hertil kan så komme yderligere tillæg, og man har fortsat adgang til den årlige pulje (småpenge)!

Det, jeg vil spørge om, har ikke noget at gøre med det egentlige oplæg til denne tråd. Men det lyder til, at det er mere fritidsgivende at blive ingeniør, end det er at blive speciallæge. Så bliv ingeniør, det har jeg tænkt mig.

Jeg har tænkt mig at tage IT-ingeniør uddannelsen på DTU i København. Hvor finder man, hvad adgangskvotienten (altså gennemsnittet for overhovedet at kunne komme ind)? 

Og kan man specialisere sig bagefter, man har brugt sine 3.5 år på DTU?