Studievejledning

Læse mat. på uni ?

28. juni 2006 af ChR!Z10n@ (Slettet)
Jeg står med lidt problemer, fordi jeg skal vælge hva jeg ska lave efter sommerferien, og vil helst videre med en uddannelse med det samme... Jeg har altid godt ku li matematik, og har fået 9/9 efter gym. på højniveau, som jeg lige har afsluttet..

Jeg kunne godt tænke mig at arbejde mere med matematik, og jeg ka se at man ka læse matematik på Uni, MEN... Jeg er i tvivl om, hvorvidt det kan lade sig gøre, når man "bare godt ka li at sidde og rode med det".. Ska man være kæmpe geni, for at ku gennemføre det, eller hvilken sværhedsgrad er det..?

Hvis der er nogle, der læser matematik på uni, som ka fortælle mig lidt om det, ville det forhåbentligt hjælpe mig med at finde ud af, om det er noget for mig, eller ej... Det er lidt svært at læse sig til det på nettet.. Der er jo ik udtalelser fra nogen, der er igang med det.. Vil bare gerne vide lidt om, hvad det kræver af en, for at man ka klare det, så man ik får startet og dropper ud med det samme, fordi man slet ik forstår noget af det...

På forhånd tak!!

Brugbart svar (0)

Svar #1
28. juni 2006 af allan_sim

#0.
Der er forholdsvist stort frafald, fordi uddannelsen er noget andet, end man regner med.

Du skal kunne lide at beskæftige dig med den matematiske teori. Konkret opgaveregning er en biting ved studiet.
Du skal kunne lide at sidde og nørkle med matematiske beviser og til en vis grad selv have fornemmelse for bevisstrukturer.
Du skal være indstillet på at skulle beskæftige dig med matematik i ganske mange timer om ugen.
Du skal kunne håndtere, at de fleste ofte støder hovedet mod muren og at ikke alt falder en lige let med det samme.
Du skal være forberedt på, at tempoet er væsentligt højere end i gymnasiet.
Du skal vælge studiet, fordi du brænder for faget - ikke fordi du da egentlig synes, matematik er meget sjovt, eller fordi det er let at komme ind - studiet er ikke let.

Opfat ikke ovenstående som et forsøg på at afskrække dig. Jeg prøver bare at lægger kortene på bordet. Andre kan være uenige med mig og er i så fald naturligvis velkomne til at komme med deres holdning.

Brugbart svar (0)

Svar #2
28. juni 2006 af allan_sim

#0.
I øvrigt er det lidt vanskeligt at tale indhold, da langt størstedelen af stoffet vil være nyt ganske hurtigt. Men hvis du er interesseret, kan jeg da godt sende dig nogle af de første ugesedler jeg fik i sin tid - selvom de er ved at have nogle år på bagen :-)

I så fald må du skrive din mail her eller kontakte mig via min brugerinfo.

Brugbart svar (0)

Svar #3
28. juni 2006 af Sansnom (Slettet)

Jeg kan erklære mig enig med Allan.

Hvis du fra gymnasiet synes, at beviser er sur pligt, mens opgaveregning er sjovt - så skal du nok ikke læse matematik.

Hvis du derimod finder det fascinerende, hvordan matematik er opbygget på en helt speciel måde, hvor alting kan og skal bevises - så skal du nok få det sjovt.

Ikke dermed være sagt, at matematikstudiet kun er teori og beviser, men det er afgjort en mere betydelig del end i gymnasiet.

God fornøjelse - uanset hvad du vælger.

Brugbart svar (0)

Svar #4
28. juni 2006 af 404error (Slettet)

Hvis du har flair for matematik, men måske er usikker på, om du kan motiveres alene af den 'dybere struktur' i faget, kan du overveje en matematiktung, anvendelsesorienteret uddannelse.

F.eks. civilingeniør i anvendt matematik på DTU:

http://www.dtu.dk/Uddannelse/Kandidatuddannelser/Anvendt_Matematik.aspx

eller anvendt matematik på SDU:

http://www.studieguide.sdu.dk/studier/index.php?uid=3

Endelig kan du læse statistik på alle landets universiteter - eller aktuar (forsikringsmatematik) på KU, en uddannelse som er nært beslægtet med statistik. Aalborg Universitet har en forholdsvis ny uddannelse i sundhedsmatematik, hvis du har lyst til en karriere som biostatistiker f.eks. i et medicinalfirma.

Jeg er selv nyuddannet statistiker fra AAU og kan varmt anbefale en anvendelsesorienteret matematikretning. Løsning af konkrete problemstillinger og modelleringsaspektet er for mig en vigtig motivation udover selve matematikken. Desuden brænder man ingen broer ved at vælge den vej; man kan sagtens ende med at lave vilkårlig tung teori, selv om man har anvendelser for sigte.

Brugbart svar (0)

Svar #5
28. juni 2006 af piper (Slettet)

Jeg lytter med her, i det jeg tilmelder mig matematik på AU nu her.

Jeg har haft matematik på Htx, hvilket jeg har en opfattelse af er langt mere teknisk præget end hvad man lærer i det almene gymnasium.

Svar #6
29. juni 2006 af ChR!Z10n@ (Slettet)

Jeg takker for alle de gode svar...

Jeg er ikke længere sikker på at det er noget for mig, idet at beviser aldrig har været nær så sjovt, som at få en opgave, man har sku sidde med og prøve at løse UDFRA de teorier man nu har lært gennem årene..

Men så er spørgsmålet bare, om man helt ska droppe at lave noget der har med matemaik at gøre, eller om man ska se om man ka finde noget andet, der ka bruges, som også har med mat. at gøre... ska i hvert fald bruge dagen i dag på det, for der ska sendes ansøgningsskema i morgen.. Hmm..

Lidt stressende... men vil heller ik bare vælge et eller andet, for at vælge noget...

Brugbart svar (0)

Svar #7
29. juni 2006 af mackie (Slettet)

#0 Der er også HA(mat). (ehm det må være matematik på CBS).

Jeg var inde og se noget om det til åbenthus og synes faktisk det lødret spændende, så den mulighed er der også. Så vidt jeg forstod var det bestemt også anvendt matematik.


Som #4 nævner, er der også "Matematik og teknologi" på DTU. Den var jeg ligeledes ude og se til åbenthus. I forbindelse med denne fik jeg dog indtryk af at man i højere grad end de andre matematik-uddannelser bruger programmering og den slags gejl.

- Så mon det var en ide, nu hvor du alligevel ikke har lyst til ren matematik, at overveje en form for kombinationsuddannelse? Hvad er dine andre interesser udover matematik?

Der er sikker mere, men du kan jo i hvert fald læse noget med matematik og programmering og økonomi - og som jeg forstod statistik, forsikringshalløj og mon man ikke kan kombinere matematik med andre fag på KU, SDU og AU?

Svar #8
29. juni 2006 af ChR!Z10n@ (Slettet)

#7

Jeg er så småt ved at droppe det med matematik, for enten sku det være matematik eller noget i lige modsat retning faktisk, nemlig noget med psykologi... Men da mit gennemsnit ik er til ren psykologi/psykolog, har jeg fundet fysioterapeut og ergoterapeut, som lyder ret spændende...

Lidt skræmmende at man i løbet af en enkelt dag ka gå fra én ting, til en stik modsat... og stadigvæk ik føle sig helt sikker på at det nu er det rigtige... Hvis bare jeg havde et ønske om at blive en bestemt ting, så ville det hele være meeeeeget lettere..

Brugbart svar (0)

Svar #9
29. juni 2006 af mackie (Slettet)

Uh... jamen dog! Det var noget af en vending hehe :D

Hvis du er ovre i noget med psykologi-agtigt, er der vel også filosofi, pædagogik, antrolopogi, folkesundhedsvidenskab, sociologi. Dem synes jeg da også du kunne tage med i dine overvejelser. Hvis du ikke allerede har gjort det, så kan du læse om alle uddannelserne på www.ug.dk

I forbindelse med valg af uddannelse... når du går fra matematik og psykologi til fysioterapeut.. så skal du også overveje forskellen på at tage en lang videregående uddannelse og en mellemlang. Både i forhold til arbejdsmuligheder (karrieremuligheder), løn men ikke mindst den teoretiske del. Så vidt jeg ved er det RET stor forskel på det faglige niveau på de lange og mellemlange.

Brugbart svar (0)

Svar #10
29. juni 2006 af mackie (Slettet)

Hvad ligger dit snit forresten på?

Brugbart svar (0)

Svar #11
30. juni 2006 af Roman Garcia

#8 og #9
Mackie skrev:
"Så vidt jeg ved er det RET stor forskel på det faglige niveau på de lange og mellemlange."

Det kommer naturligvis an på hvilken mellemlang uddannelse, man tager.
Generelt tror jeg, at der er store fordele i at tage en mellemlang uddannelse. For det første: Man får tidligere løn. For det andet: Hvis man arbejder inden for staten, så er lønnen primært fastsat ud fra antallet af år, man har været ansat. Og for det tredje: Man skal ikke læse så lang tid, hvilket kan være motiverende i sig selv. Derudover skal man ikke leve så lang tid på SU, hvilket må være dejligt.
Der er naturligvis også visse fordele ved at tage en lang videregående uddannelse. Det handler selvfølgelig om at vælge den uddannelse, der passer bedst, og som man gider at fuldføre.

Brugbart svar (0)

Svar #12
30. juni 2006 af mackie (Slettet)

#11 Det var nu ikke for at tale dårligt om de mellemlange uddannelser, det var blot for at sige at der er/kan være en ret stor forskel. Ofte er de mellemlange jo meget mere praktiske, og det er jo ikke noget alle "tænder" på.

Når han nu lagde ud med at ville læse matematik som er meget teoretisk (jaja og når man anvender det er det praktiskt... men altså ikke på samme måde :P), formodede jeg at der var en chance for at han måske ikke i længden ville være tilfreds med en kort mere praktisk anlagt uddannelse.

Brugbart svar (0)

Svar #13
30. juni 2006 af Roman Garcia

#12
"nu ikke for at tale dårligt om de mellemlange uddannelser, det var blot for at sige at der er/kan være en ret stor forskel."

Sådan opfattede jeg det nu heller ikke.
Det er korrekt, at mellemlange uddannelser ofte er mere praktisk anlagt, men det behøver ikke at være tilfældet. Derudover er flere lange videregående uddannelser også forholdsvis praktiskt anlagt. Det er svært at drage nogle omfattende konklusioner vedrørende uddannelserne i Danmark, da de naturligvis er meget forskellige.

Men ja, man skal selvfølgelig gøre op med sig selv, hvilken retning man vil gå. Og vigtigst af alt bør man undersøge uddannelsen MEGET godt på forhånd, da mange overhovedet ikke ved, hvad de går indtil og derfor ender med at droppe ud.

Skriv et svar til: Læse mat. på uni ?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.