Samfundsfag

Ideologi og magt!

29. august 2006 af Alkymisten (Slettet)
Hej alle sammen, sidder her og grubler over lidt samfundslære, men det lader til at jeg desværre ikke har et så bredt fagligt vioden indenfor samfundslære, kan nogle af jer være behjælpelig? Det drejer sig om følgende spørgsmål ( har også mine egne bud iblandt!)

a) Hvad forstår man ved en ideologi?

b) Hvor får vi vores ideologi fra?

c) Hvordan kan det være, at vi ofte hurtigt kan danne en holdning til noget, vi aldrig har set før?

d) Hvad er de vigtigste tanker i liberalismen?

e) Hvorfor opstod socialismen?

f) Hvad er hovedtankerne i socialismen?

g) Hvad er det socialliberalismen har "taget" fra henholdsvis socialismen og liberalismen?

h) Hvad går konservatisme ud på?

i) Hvad er racisme?

j) Og hvad er nationalisme?

k) Hvad er magt?

l) Hvem har formel magt i Danmark?

Mine bud:

a) en samling af sammenhængende meninger om, hvordan samfundet "er, og hvordan samfundet "bør" være.

b) Fra samfundet, vores omgivelser of fra vores nærmeste, dem vi er omgivet af.

c) Mange mennesker i samfundet danner sine meniger og ikke mindst holdninger fra f.eks. seloplevede hændelser, dette kunne være et godt eksempel.

d) Personlig frihed, politisk frihed og økonomisk frihed.

e) ?

f) Mennesket er socialt af natur, Uden økonomisk lighed er der ingen frihed og Alle virksomheder skal ejes af staten.

g) Socialliberalismen er en blanding ag socialismen og liberalismen, det er dermed en blanding af ideologier, der gøre at socialliberalismen dermed er placeret "neutralt"

h) At bevare samfundet, som det er.

i) racisme er ideen om at ens egen race er bedre end alle andre racer.

j) nationalisme er en ideologi, hvor man sætter sit eget land overfor alle andre lande.

k) magt er evnen til at opnå hvad man ønsker, hvad enten der er modstand eller ej.

l) dem, der har magt fordi det står i loven at de har magt.

nogle der gider at tage et kig på det? Er det rigtigt?

Brugbart svar (0)

Svar #1
29. august 2006 af mss1307 (Slettet)

Et par kommentarer:

e) som en modreaktion mod liberalismen (eller, som socialisterne kaldte den, kapitalismen) og den store kløft mellem rig og fattig, den skabte. Socialisterne ville skabe bedre vilkår for de fattigste - arbejderne.

g) Socialliberalisme er ikke "neutral" - ingen ideologi er neutral. Socialliberalisme har fra socialismen taget tanken om, at det kan være en god ting, hvis samfundet tager hånd om befolkningen (i hvert fald de svageste). Fra liberalismen har det tanken om, at mennesket så vidt muligt kan og skal klare sig selv.

h) at forandre for at bevare. Eller med andre ord: Kun at forandre så meget, som det er nødvendigt for at kunne bevare samfundet så tæt på det nuværende som muligt.

Skriv et svar til: Ideologi og magt!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.